(2. sektion)
*Nick Nolte er bumsen, der sætter liv i en Beverly-Hills-familie i denne lidt ujævne, men indtagende komedie af Paul Mazursky. Historien inspireres af Jean Renoirs klassiker fra 1932, Boudu sauvé des eaux, med Michel Simon som den ustyrlige Pariser-vagabond. Nu er vi i Califoniens sol, hvor far (Richard Dreyfuss) lider af skyldfølelse over sin rigdom; mor (Bette Midler) har tabt sex-lysten; datteren har begyndende spisevægring og sønnen tilbøjeligheder som transvestit. Så de har god brug for en helsebringende kontakt med en hyggelig bums, der lever ubekymret fra minut til minut, et slags overvintret blomsterbarn, der snart bliver et skattet husinventar. Det er en moderne screw ball-komedie, der især lever på den næsten altid sjove Bette Midlers portræt af den vansmægtende rige husmor og på Nick Noltes bamse-charmerende underspil i den rigeligt eventyragtige rolle som den helsebringende bums. Filmen er fra 1986.
Down and Out in Beverly Hills/Helt på spanden i Beverly Hills. TV3, fredag kl. 21.00-23.00
*Gunnar Lauring og Beatrice Bonnesen udgør i en række komedier fra 1940erne det vittigste par i dansk film. De er ægteparret Jessen, begge sagførere og med kontor dør om dør. Deres sagførerfilm er letløbende komedier, hvor man leger veloplagt med begreber som utroskab og kønsrivalisering og hvor det er den kvindelige part, der helt klart er den førende i begavelse og snarrådighed. I Baby på eventyr fra 1942 kommer Gunnar Laurings sagfører Jessen på glatis, da han lader sig besnære af Berthe Qvistgaards erotisk lokkende godsejerfrue en af hans forhenværende flammer. Hun føler sig bedraget af sin mand, spillet af Angelo Bruun, og beder nu sagføreren om at hjælpe sig med at gøre gengæld. Han sender ungkarlen Thomsen ud til godset for at denne på skrømt kan gøre sine hoser grønne hos godsejerfruen. Men da Thomsen spilles af den hyggelige, men ufarlige Chr. Arhoff mislykkes planen: Thomsen kan ikke gøre nogen skinsyg! Det er først, da Jessen selv tropper op på godset, at det erotiske spil får en farlig drejning så farlig, at Beatrice Bonnesens sagførerkone må tage affære og selv spille sine trumfkort ud. Instruktøren Johan Jacobsen holder tempoet oppe og giver løjerne lidt af det samme pift af skør inspiration, som kendes fra de bedste af datidens amerikanske komedier. Og han kan få Chr. Arhoff til at spille rigtig komedie i stedet for grovfarce. Og Berthe Qvistgaards sofistikerede komediestil er en stor nydelse.
Baby på eventyr. DR 1, lørdag kl. 20.35-22.10
*Kevin Smith debuterede i 1994 med dette succes-eksempel på lavkomik på lavbudget nærmere betegnet det usle beløb af 27.000 dollars. Men så får man også den usminkede sandhed om to døgnkiosk-ekspedienters på én gang forfærdelige og absurde liv i en Gudsforladt New Jersey-forstad. Dante ekspederer i selve kiosken, og Randal står for videoerne. De er venner, men meget forskellige: Dante er den pæne dreng, der ikke kan finde ud af, hvad han vil i livet, men anarkisten Randal elsker at jage
irriterende kunder på porten og helst lader alt flyde. Kevin Smith propper en handling, der begrænser sig til et døgn og sjældent forlader butikslokalerne, med groteske optrin og en dynamik, som mange dyre Hollywood-produktioner mangler. Tonen er rå, når den dydige Dante hvirvles rundt i en centrifuge af hverdagsvanvid, og når det bizarre folkefærd, der går under navnet kunder, skal gøres til grin. De to ekspedienter må værge sig mod falske miljøaktivister, frække narkomaner, skamløse onanister og hjerneblæste udspørgere. Men voldsmænd forskånes de for. Fotograferet i stilkonsekvent kornet sort-hvid og baseret på en ordrig, sjofel og sjov dialog bliver Clerks et slags indirekte portræt af en gruppe kvikke og kontante nørder vokset op i forbrugerismens og pornografiens skygge, uden romantiske illusioner eller anelse om fremtidens muligheder. Bag den skrappe tone lurer smerten: over døden, der kan slå pludseligt og uforklarligt
ned i hverdagen, og over erotikkens forvandling til porno.
Clerks døgneren. TV2, lørdag kl. 00.20-01.55
*Mark Damon spiller den jurastuderende Mike, hvis lidenskab er poker. Gennem mange små sejre har han samlet en mindre formue. Den satser han i et opgør med den russiske spillekonge KGB, og da han taber, forsager han spillet og prøver at passe sine studier. Men det er svært at undertrykke sit sande kald. Og da Mike tilmed indgår i partnerskab med en barndomsven, Worm, der lever og ånder for spillet, men altid kommer galt af sted, kan Mike ikke holde fingrene fra kortene. Til slut venter det endelige opgør med den djævelske mafia-russer. Filmen er et behjertet og meget underholdende forsøg på at indføre os i pokerspillets verden, hvor agtpågivenhed og almene karakteregenskaber afgør udfaldet. Poker er jo ikke hasard. Det er et spil, der afgøres af iagttagelsessans, koldblodig analyse, kombinationsevne, selvbeherskelse og af en vis nådesløshed. »De søde mennesker er altid de letteste at blanke af,« betror Mike os i en af sine mange fortæller-forklaringer af spillets mysterier. Og videre: »Hvis man ikke kan kigge en spille-idiot ud på en halv time, er man selv idiot.« Hverdagsrealiteterne omkring spillet er mere snuskede, og vi føres med sikker hånd ind i de tarvelige baglokaler og anløbne kredse, hvor spillet dyrkes af amatører såvel som professionelle. Mike og vennen Worm er på jagt efter nemme ofre, men kun Worm snyder direkte. Filmens forbillede er tydeligvis Robert Rossens klassiker fra 1961, Hajen, hvor Paul Newman misbruger sit gudbenådede billard-talent. Men Newmans ambition ses i Hajen som rådden og livsfornægtende, når den skal realiseres på kommercielle betingelser, mens pointen i Sidste spil modsat er, at Mikes evner vælger for ham: det livsfornægtende ville være at undertrykke dem. John Dahls dygtige instruktion tilstræber en nuanceret personskildring. Edward Norton er overbevisende som den evige taber Worm, mens Matt Damon underspiller som enspænderen Mike og John Malkovich i høj grad gør det mod-satte som den diabolske russer, der bliver Mikes arvefjende.
Rounders/Sidste spil. TV2, søndag kl. 20.55-22.50
