Læsetid: 4 min.

Film i tv

19. oktober 2001

(2. sektion)

*Alan Parker bedst kendt for sammenbidte film som Midnight Express, Pink Floyd – the Wall og Mississippi Burning, overraskede i 1991 alle med denne ramsaltede musikfilm om et irsk arbejder-band fuld af rytmisk råstyrke. En kærlig græsrods-komedie om sammenhold og musikglæde, der udmønter sig i smittende energiske versioner af klassiske
soul- og bluesnumre. Rockgruppen The Commitments skyder frem fra Dublins barske arbejderkvarter Northside, hvor man både er grov i kæften og kan synge bukserne af de fleste. Det kan for eksempel den purunge, digre Andrew Stone, der bliver gruppens arrogante forsanger. Så længe spøgen varer – for konflikter i gruppen bryder ud, netop som gruppen bliver det store lokale hit. – Manuskriptet bygger på en roman af Roddy Doyle, der også leverede forlægget til Stephen Frears’ The Snapper og The Van – han er en djærv, indforstået og humoristisk skildrer af irsk arbejderfamilier. Angeline Ball og Maria Doyle er de pragtfulde, velsyngende kvinder i gruppen, og som den unge idealistiske manager og indpisker ses Robert Arkins, der bl.a. forsøger sig med følgende opsang: »Irlænderne er Europas sorte. Så lad det lyde: Jeg er sort, og det er jeg stolt af!«
The Commitments. TV3+, fredag kl. 20.00-22.15

*David O. Russell der lavede Three Kings, er en instruktør med mange fans, og Flirting With Disaster fra 1996 er da også en meget talentfuld komedie. – Trangen til at lære sine biologiske forældre at kende sender den nybagte far og det forhenværende adoptivbarn Mel på en tur tværs over Amerika, og filmen inspireres af de gamle rappe screw ball-komedier i sine ofte noget galgenhumoristiske komiske pointer. Den ivrige Mel buser frem uden at have orden i forældre-papirerne, og han udsættes for en Ronald Reagan-tilbedende ’mor’ og en potentielt voldelig ’far’, inden han tilsyneladende finder den ægte vare: To halvskøre overvintrede 68’ere, der stadig sværger til LSD og stadig er absurd ungdommelige. Lily Tomlin og Alan Alda er kostelige som dette ukueligt udflippede hippiepar, men også Ben Stiller (der er blevet et stort navn efter Meet the Parents) og Patricia Arquette har charme og verve som det unge par på jagt efter bedsteforældre til den nyfødte.
Flirting With Disaster. TV3, fredag kl. 21.00-22.45

*Don Siegel var den instruktør, der – næst efter Sergio Leone – arbejdede mest inspireret sammen med Clint Eastwood. Denne fængselsfilm fra 1979 er en af Eastwoods bedste nogensinde, en stram og koncis fortælling om tre fangers flugtforsøg fra de umenneskelige forhold i Alcatraz-fængslet i 1960. Der er både ydre og indre spænding i den nervepirrende historie om karakterstyrke og solidaritet, med Eastwood i en mere utvetydig helterolle end sædvanlig. Volden er holdt på et minimum i Siegels sobre flugtfilm, der nærmer sig det minimalistiske, når den fokuserer intenst på overlevelsesvilje og åndelig modstandskraft.
Escape From Alcatraz/ Flugten fra Alcatraz. TvDanmark 1, fredag kl. 21.00-23.05

*Erik Balling har selvkritisk kaldt Olsen-bandefilm nummer to fra 1969 for ’sentimental’ og hentyder dermed utvivlsomt til centrumfiguren Egon Olsens sjælelige déroute: For første og absolut sidste gang i serien forelsker han sig. Men han er allerede på afveje, da han indvilliger i at lade sig resocialisere hos en Ghita Nørby i fuldeste flor – hendes stråleglans kan selv den forhærdede Egon ikke gardere sig imod. Han bliver meget varm på Ghita, og det er selvfølgelig ikke konstruktivt i samarbejdet med den øvrige bande, især når målet er at kapre selveste kronjuvelerne. Olsen-bandens univers er ellers så småt ved at falde på plads her, hvor gruppens faste holdeplads dog stadig er Paul Hagens værtshus, og Preben Kaas har en Bodil-belønnet gæsteoptræden som Dynamit-Harry, bandens ustabile samarbejdspartner. Kjeld og Yvonne har nu kun et enkelt barn og ikke tre som i den første Olsen-bandefilm, og det er selvfølgelig Jes Holtsøs Børge, der bliver en fast figur i hele serien.
Olsen-banden på spanden. TV2, lørdag kl. 20.00-21.55

*David Cronenberg kan ikke beskyldes for at lægge sex ind i Crash for at tækkes husarerne. Hele filmen er nemlig næsten én lang sexscene. Og der er vel at mærke tale om en højst speciel seksualitet, der vækkes af bevidstheden om lemlæstelse, kropslig deformitet og dødsfare. – Det er bizart nok bilsammenstød, der bliver det store nummer for James Ballard og hans sensuelle kone, og de drages ind i en ritualistisk kultverden, der sigter mod et enkelt mål: maksimal ekstase, koste hvad det vil af liv og lemmer. Og snart lever parret i en ensporet verden af lisvfarlige nydelser og bilfetichistiske samlejer. – Med sin konsekvent blankpolerede, kuldslåede billedstil skaber Cronenberg et virkningsfuldt klaustrofobisk og antiseptisk filmisk rum, hvor personerne dyrker deres mærkeligt glædesløse hedonisme. – »Måske næste gang,« er en af filmens første replikker og også dens sidste – som udtryk for et evigt skuffet håb om, at næste gang kommer udløsningen for alvor, den ultimative orgasme. – De medvirkende spiller med en indforståethed, der må imponere, ikke som psykologisk afrundede figurer, men en slags søvngængere, som konstant taler i samme dæmpede post-coitale toneleje. Både James Spader og Deborah Unger har en blond, glansbillede-smuk seksuel aura som det besatte ægtepar, og den arrede, forvredne Elia Koteas bliver en dominerende figur som den biseksuelle forfører og kultleder Vaughan. Men også søde Holly Hunter som afsporet læge og Rosanna Arquette som liderlig krøbling er godt med på vognen. – Filmen bygger en roman af kultforfatteren J.G. Ballard, der har erklæret sig
særdeles tilfreds med resultatet.
Crash. TV2, lørdag kl. 23.45-01.20

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu