Læsetid: 2 min.

’Din fjendes fjende er din bedste ven’

Prisen for terror-koalitionen er, at Vesten en stund lukker øjnene for menneskerettigheds-krænkelserne i Rusland, Kina og Lilleasien, mener Bertel Heurlin
9. oktober 2001

Koldkrigslogik
Magtbalance-princippet om, at din fjendes fjende er din bedste ven, er på højeste mode i Afghanistan og omgivelser for tiden. Pakistan, der for kort tid siden var under international boykot på grund af erhvervelsen af atomvåben og den endnu manglende underskrivelse af ikke-spredningsaftalen, er nu atter inde i Vestens varme. I Usbekistan stiller eneherskeren Islam Karimow militærlufthavnen Karshi til rådighed for amerikanske »redningsoperationer« i Afghanistan. Til gengæld håber han på vestlige våbenleverancer, så han får større held i sin egen bekæmpelse af de separatistiske guerilla-grupperinger i Fergana-dalen i den østlige del af landet. En potentiel allieret i kampen mod Taleban-styret er Nordalliancen, hvis generalieblad heller ikke er helt rent i kanten.
Alt imens gør Rusland og Kina sig store anstrengelser for at benytte den gunstige lejlighed til at legitimere overtrædelserne af menneskerettighederne i deres respektive baggårde i terror-bekæmpelsens navn. Magtbalance-princippet om, at din fjendes fjende er din bedste ven, gør, at man, for at få ram på fjenden, er nødt til at lukke øjnene for ting, man ellers ikke bryder sig om.
»I en operation som den, der er undervejs i Afghani-stan, vil der altid være risiko for utilsigtede hændelser. Og i den situation kan man blive nødt til at acceptere både dette og hint. Men i øjeblikket er der én ting, der overskygger det hele, og det er kampen mod terrorismen, herunder den langsigtede kamp mod terrorismen,« siger Bertel Heurlin, forskningschef ved Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).

Ud med principperne
– USA har tidligere støttet både Iran og Irak, ligesom man i sin tid støttede guerillaerne i Afghanistan. Risikerer man ikke på sigt at stå med de samme problemer igen?
»Jo, der er altid en risiko for, at de lande og regimer, man støtter nu, vender sig imod os. Problemet med terror-bekæmpelsen er, at det, man kommer til at se bort fra i denne situation, først og fremmest er spørgsmålet om menneskerettigheder, demokrati og personlig frihed og til en vis grad også markedsøkonomi,« siger Bertel Heurlin.
Også over for russernes fremfærd i Tjetjenien lukker man nu øjnene.
»I Tjetjenien-spørgsmålet er der jo ikke længere nogen, der taler om menneskerettigheder. Det samme gælder Kina. Og man kan jo ikke fortænke kineserne, at de er interesserede i at få støtte til kampen mod dem, de kalder terrorister. Problemet for os er, at kinesernes terrorister for eksempel også omfatter oprørerne i Tibet, og det kommer jo i modstrid med USA’s, ja og Danmarks politik på området. Og det er klart, at det er en af de konsekvenser, der nok ikke er tilsigtede, men ikke desto mindre helt sikkert vil komme, altså at USA og Vesten må neddæmpe sin politik på det område.«
»Men USA er i en situation, hvor de må indrømme, at de kan angribes, og det overtrumfer alt – også menneskerettighederne. I det mindste i en tid,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her