Læsetid: 3 min.

Fodbold i røg og damp

Historien om drengen, der stod en back i plusfours, for senere at spille sig ind i skribenternes superliga
3. oktober 2001

På banerne
Per Høyer Hansen debuterede som organiseret fodboldspiller på Virum Boldklubs fjerde juniorhold, men før det havde han optrådt, iført plusfours og sko med rågummisåler, når han sammen med kammeraterne efter skoletid legede med en bold på et jordstykke bag nabokareen. Han var »klassens tykke dreng«, som traditionelt blev sat til at spille back – eller som det hed dengang: Stå en back, thi det forventedes ikke, at man løb med frem. (Et af hans største problemer var at udtale klubben Middelsbrough korrekt).
Kampene blev ofte afbrudt af en Skipper Skræk-lignende vicevært ved navn Lemming, som engang forfulgte en af drengene helt op i en opgang, hvor knægten for at undgå øretæver resolut kastede sig ind i affaldsskakten og susede lige ned i kælderens skraldespande.
Historien er en af mange i en ny bog, som TIPS-bladet netop har udgivet med udvalgte artikler af Høyer Hansen, som aldrig fik en aktiv karriere som spiller, men dog blev hyldet af ellevilde italienske fans, tifosier, fra en balkon i Verona. Derimod blev han landets førende fodboldjournalist i en menneskealder. Han døde tidligere i år, men havde forinden lagt an til den bog, som andre nu har gjort færdig. Den kan også læses indirekte som historien om Høyers eget liv.

Fodbold i Sarajevo
Høyer rejste verden tynd for at dække de største internationale kampe, og, som det siges, den eneste verdensdel, han ikke har skrevet om fodbold fra, er Antarktis. Før TIPS-bladet var han medarbejder ved Information, hvorfra han havde en vis ballast, således at hans artikler foruden fodboldkampene også beskrev de politiske forhold i de lande, han skrev fra. »Hvis ikke du kan se snigskytten, kan han se dig«, var en læresætning, han tog med sig fra Sarajevo, hvor han ville besøge Pale, men fik at vide, at det kun kunne ske i en »stiv vogn«. Her kunne man købe et håndtegnet bykort, en survival map, hvor der med små løbende mennesker var angivet de farligste punkter, som snigskytterne focuserede på gennem kikkertlinserne.
Der er en malende beskrivelse af Lyngby Boldklubs besvær med at komme til Albanien for at spille en vigtig Europa Cup-kamp. Grænsen var simpelthen lukket, og klubbens formand, Hans Bjerg-Petersen måtte gå alene i forvejen i nattens mørke mod de bevæbnede albanske vagter for at teste, om de var venligtsindede.

De intellektuelle
Høyer interviewede også sin tidligere kollega fra Information, forfatteren Hans-Jørgen Nielsen, der havde skrevet bestselleren Fodboldenglen. De talte om den nedladenhed over for fodbold, der dengang var karakteristisk for intellektuelle, og Nielsen, der bestemt ikke delte den, mente, at den skyldtes, at de kom fra sociale lag, hvor man ikke dyrkede masseidræt og derfor i sport kun kunne se »pacificering og hovedløs brølende adfærd«. Først da uddannelserne blev demokratiseret, ændrede det sig, og man kunne se sport som noget fascinerende.

Tunge drenge
Man kunne tilføje, at det ændrede sig med Elkjær og dansk fodbolds gennembrud. Det kom bl.a. til udtryk, da Høyer og Informations daværende journalist, Lasse Ellegaard, besøgte Preben Elkjær i Belgien, hvilket blev til en af de længste artikler i bladets historie. »Gadedrengen« Elkjær havde lige haft besøg af to mafiosolignende opkøbere fra Bologna, hvoraf den ene – ifølge Elkjær – havde et guldur på, der var så tungt, at »hver gang han skulle drikke af kaffekoppen, måtte han have den anden hånd til hjælp for at løfte armen...«.
Høyer udviklede et tæt venskab med Elkjær, som skaffede ham i første parket, da Verona blev italiensk mester i fodbold, efter at Elkjær bl.a. havde scoret et mål mod Juventus med strømpesok, da støvlen var røget af. Elkjær trak Høyer med ud på hotelbalkonen, da en tusindtallig skare hyldede mestrene.
Som barn på ny
Forresten var mange af fodboldslandsholdets spillere inkarnerede cigaretrygere, modsat hvad de fleste forestiller sig. De undgår ikke Høyers satiriske pen i en reportage fra en fly-tur i røg og damp. Han undrer sig over, at mejerierne og ikke Skandinavisk Tobakskompagni var sponsor for landsholdet.
Og så citerer han forfatteren Albert Camus for en sætning, der kunne stå som bogens motto: »Kun på et stadion føler jeg mig som barn på ny«.

*Per Høyer Hansen: Det’ Høyer, redigeret af Niels Jørgen Larsen og Erland Vendelbo. 240 s. 168 kr. TIPS-bladet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her