Læsetid: 1 min.

FOLK

12. oktober 2001


Anja Andersen
*Efter en brav fight, måtte den tidligere verdensstjerne og hendes piger fra Slagelse give op over for Wilbek/Viborgs håndboldmæssige overmagt. Furien var ikke glad på trods af det ’pæne’ nederlag, 31-36. »Der er ikke noget, der er godt nok, så længe man taber.«

Johan Cruyff
*Han brokker sig også, den aldrende hollandske stjerne. Nu går det ud over den hollandske landstræner, Louis van Gaal, som ifølge Cruyff står til dumpekarakter. Nederlandene kommer ikke med til VM i Japan/Sydkorea, som visse andre.

Peter Møller
*FCK har før vist en forkærlighhed for modne angribere. Senest var det Heine Fernandez, nu følger Peter Møller efter. Den oprindeligt nordjyske angriber var godt to år om at opnå 12 kampe for spanske Oviedo.

Thomas Poulsen
*Silkeborgs midtbanespiller talte over sig i et interview med dagbladet B.T. Da han gav udtryk for ønsket om fallit for betrængte Lyngby, så kun ét hold rykker ud af Superligaen, måtte ledelsen for nedrykningstruede Silkeborg tage afstand fra udtalelsen i en pressemeddelelse.

Michael Blaudzun
*Så kom de voksne mænd til fadet ved cykel-VM i Portugal. Med en imponerende 10. plads på den meget kuperede 38,2 kilometer lange enkeltstart, sørgede CSC/Tiscali-rytteren i går for at markere de danske farver. Frank Høj måtte nøjes med en 45. plads.

Allan Simonsen
*Færøernes fodboldtræner med den glorværdige fortid, er muligvis på vej til et tilsvarende job i Skotland. »Færøerne er et meget lillle land, hvilket automatisk begrænser mulighederne.« Sandt nok.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu