Læsetid: 1 min.

FOLK

3. oktober 2001


Elizabeth II
*Hendes Britanniske Majestæt indleder i dag et besøg i Australien, hvor der har været en del polemik, om man stadig ønsker hende som formelt statsoverhoved.

Marius Byriel
*Odense Boldklub, som har købt Midtfyns Festivalen, har ansat Marius Byriel som direktør for festivalen. Han har hidtil været koncertchef for Muskelsvindsfondens Grøn Koncert.

Mogens Lykketoft
*Hans Excellence Udenrigsministeren holder i dag åbningstale på Tøjhusmuseet i København. Det, der skal åbnes, er en udstilling med den spøjse titel »Vaagen mand er ond at vække.«

Chelsea Clinton
*USAs tidligere »first daughter« følger i fars fodspor. Hun har indskrevet sig ved Oxford University, hvor Bill Clinton også studerede i sin ungdom – fra 1968 til 1970. Chelsea skal studere ’International Relations’

Bedstemor
*Ifølge Ritzaus dagsliste behandler retten i Frederikssund i dag en sag om en bedstemor, der er tiltalt for »kvalificeret vold« mod et barnebarn. Kvalificeret vold – det må være en juridisk term?

Jens Baggesen
*Denne dag for 175 år siden døde litteraten Jens Baggesen – ifølge rubrikbestyrerens dansklærer var dødsårsagen en sprængt blære.

Birte Weiss
*Snart-ikke-mere-forskningsminister Birte Weiss kårer i dag årets fem bedste offentlige hjemmesider ved et arrangement på det nye Copenhagen Marriott Hotel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her