Fredsbevægelserne opruster

LONDON – De finder faklerne frem, tænder lys i vindueskarmene og hvæsser parolerne. På lørdag går det løs.
Fra Auckland til Alaska vil tusindvis af fredsaktivister gå på gaden i store formationer for at protestere mod terror og krig. Indtil videre er der planlagt 109 aktioner i 19 lande, og de foreløbigt 266 deltagende grupper og organisationer rækker vidt og bredt, lige fra katolske aktionsnetværk over latinamerikanske kvindegrupper og et bredt udvalg af anti-atom grupper til Bedstemødre for Fred.
I Danmark organiserer Kvinder for Fred en aktion på Akseltorv i København. Lørdag bliver den store internationale aktionsdag, men der har allerede været mange rundt omkring.
»Jeg har været til tre demonstrationer i København i løbet af den seneste uge. Og der har været demonstrationer i Aalborg,Odense og Århus,« siger Grete Møller fra Kvinder for Fred til Information.
Forleden samledes 10.000 mennesker i Rom. Der var 2.000 til demonstration i australske Adelaide og 6.000 i den tyske by Kassel. Der har desuden været fakkeltog, demonstrationer og aktioner i Kina, Japan, Indien, Pakistan, USA og Europa.
De demonstrerende synes, at terror plus terror giver mere terror, og at militære angreb på Afghanistan blot skaber flere uskyldige ofre.
»Opbakningen til krigen i Afghanistan vil løbe ud i sandet,« siger Nigel Chamberlain fra CND (Campaign for Nuclear Disarmament) i London, som står bag lørdagens march, der går fra Hyde Park til Trafalgar Square.
»Der er en fornemmelse af, at de militære angreb har været meget hårde. Meningsmålinger viser, at folk generelt kun støtter begrænsede angreb, og jeg tror, at støtten vil falde væk, hvis de hårde angreb bliver ved og ved,« siger han til Information.
Den 13. oktober er ikke en tilfældig valgt dato. Fredsbevægelser verden over har i månedsvis planlagt at gøre den dag til en international dag mod ’militariseringen af rummet’ – hvilket specifikt vil sige USA’s planer om et missilforsvar. Men efter terrorangrebet 11. september på USA og den efterfølgende bombekampagne i Afghanistan er planerne justeret, så aktionsdagen nu også handler om modstand mod terror og krig, hvilket i praksis lige nu vil sige USA’s angreb på mål i Afghanistan, som også Storbritannien deltager i.
Men spørgsmålet er, om fredsbevægelserne kan få bredere opbakning.
»Det ser ud, som om at de får en del støtte fra dele af antiglobaliseringsbevægelsen. Det vil sige, at de får et input af folk, der er vant til at organisere. Det hjælper dem,« siger Wyn Grant fra Warwick University, som forsker i pressionsgrupper.
Der er da også en del grupper, der normalt ikke beskæftiger sig med traditionelt fredsarbejde, involveret i aktionerne. F.eks. en gruppe ring som Globalise Resistance, som ellers driver kampagne mod de globale erhvervskoncerners magt.
»Men jeg tror ikke, at fredsbevægelserne i USA kan få den samme støtte, som de f.eks. havde under Vietnam-krigen. Dengang var der meget større tvivl allerede fra starten om, hvorvidt den krig var i USA’s interesse. Det er der ikke nu. Men i Europa er det anderledes. En reaktion kan akkumulere, efterhånden som der kommer flere civile ofre,« siger Wyn Grant til Information.
Indtil videre repræsenterer fredsbevægelserne dog et klart mindretal. Ifølge meningsmålinger i USA går 65-66 procent af amerikanerne ind for fortsatte bombardementer i Afghanistan, uanset at civile måtte blive dræbt.
I Storbritannien, hvis militær også deltager i bombardementerne, er stemningen dog køligere. Her går 75 procent nok ind for »militær aktion« i en MORI-måling fra september. Men støtten falder til 55 procent, hvis »det fører til krig« og til 43 procent, hvis »der bliver civile ofre.«