Læsetid: 5 min.

Havets regnskove fældes

Omfanget af klodens koralrev er halveret, og revenes tilstand bliver hurtigt forværret. Lokalbefolkninger og turister har selv interesse i at vende udviklingen
29. oktober 2001

Koraldød
Nyt atlas fra FN’s miljøprogram halverer størrelsen af klodens koralrev. Med et pennestrøg er arealet af disse farveeksplosioner reduceret til et areal, der svarer til halvdelen af Frankrig.
Samtidig viser en ny opgørelse, at revenes tilstand forværres dramatisk. Alene fænomenet El Niño ødelagde i slutningen af 90’erne med sin opvarmning af overfladevandet op til 90 procent af korallerne i nogle områder af Det Indiske Ocean.
Koralrevene er med deres farvepragt, rigdom og forskellighed tit blevet kaldt havets regnskove. Og som deres landlige sidestykke er de også under et voldsomt pres fra lokale befolkninger, som henter deres måske eneste indkomst fra revets skatkammer. Men også de store globale miljøproblemer som klodens stigende opvarmning og forurening fra landbaserede kilder bleger de farvestrålende undersøiske haver.
Under FN’s miljøprogram UNEP har videnskabsmænd fra World Conservation Monitoring Centre samlet den hidtil mest detaljerede vurdering af udbredelsen af Jordens koralrev. Den halverer revenes areal i forhold til tidligere opgørelser, og selv om der findes koralrev i 101 lande og territorier, så dækker de mindre end en tiendedel af én procent af verdenshavene. Samtidig har opgørelsen vist, at revene udsættes for en lang række forskellige former for rovdrift, som hver for sig er meget destruktive, men som samlet set er katastrofale. Så når den nye undersøgelse reducerer koralrevenes areal så dramatisk, er det ikke kun fordi de videnskablige opmålingsmetoder er blevet bedre. Revenes tilstand bliver hurtigt forværret.

Økonomisk potentiale
Opgørelsen viser, at Indonesien, Australien og Filippinerne er de lande, der individuelt set har størst rev-areal, fulgt af Frankrig med sine oversøiske territorier i Caribien, Stillehavet og Det Indiske Ocean. Samlet ejer de fire økonomisk stærke nationer USA, Storbritannien, Frankrig og Australien mere end en fjerdedel af Verdens koralrev. For Australiens vedkommende indbringer indtægter fra turisme på Det Store Barriererev mere end hele den samlede australske fiskeindustri.
Dermed ligger der i naturens farvestrålende konstruktioner mere end blot stor skønhed. Der ligger også et stort økonomisk potentiale.

Dynamitfiskeri
Danskeren Torben Berner er regional koordinator for IUCN World Conservation Unions hav- og kystprogram i Asien. Han bor og arbejder i Colombo på Sri Lanka, hvorfra han bl.a. arbejder med mangrover, søgræsenge og koralrev. Hans region alene tegner sig for ca. 40 procent af verdens koralrev. Om situationen for Asiens rev siger han:
»Generelt må man sige, at koralrevenes sundhedstilstand er for nedadgående, fordi der sker en ikke-bæredygtig udnyttelse af den naturressource, som koralrevet udgør. Det skyldes en hel række faktorer som bl.a. dynamitfiskeri, brydning af koral til byggeformål, anvendelse af cyanid til at fange fisk til akvarier og dårlig eller manglende forvaltning af turismen i kystområderne«.
Dynamitfiskeri er nok det, der lokalt set giver størst skader på revet. Her er især Asien hårdt ramt. Hele revområder på Filippinerne og i Indonesien er ødelagt af denne fiskemetode. Man tager en håndgranat eller en stang dynamt og smider den ned på revet. Eksplosionen smadrer revet og dræber eller lammer fiskene, som så samles op. Bortset fra langt størstedelen, som ender på havbunden og blot forgår.

Afblegning
Op gennem 90’erne har der været fokuseret meget på klimaændringer og klodens opvarmning. Vejrfænomenet El Niño er gået hårdt ud over koralrevene. De stigende havtemperaturer har stresset de mikroalger, som ud over at give korallerne de fantastiske farver også lever i symbiose med selve korallen.
Når algerne stresses, forlader de korallen, som hurtigt forvandles til et dødt, afbleget skelet af kalksten. Det er et varieret billede af blegningen, der tegnes globalt set.
Hvor Det Røde Hav er sluppet meget nådigt med få angrebne områder, så har især Det Indiske Ocean og Stillehavet været hårdt angrebne.

Lokalbefolkningen
På 9. sal i FN-bygningen i Bangkok sidder Hugh Kirkman. Herfra virker det næsten, som om man kan se ud over hele den region, han som UNEP’s repræsentant skal koordinere diverse miljøprogrammer i. Som Torben Berner siger han:
»Ser man bort fra det blegningsfænomen, der har hærget Jordens koralrev de sidste 8-10 år, så er dynamit og cyanidfiskeri uden tvivl de største trusler mod koralrevene her i Asien. Det er også et stort problem, at der mange steder er en god lovgivning, der kunne beskytte værdierne, men at den blot ikke bliver håndhævet. I virkeligheden er mange små lokalsamfund glimrende klar over, at der er et problem, og at det kunne løses samtidig med, at de blev inddraget konstruktivt i processen. Men folk tænker naturligvis først og fremmest på at få noget at spise«.
Til det siger Torben Berner: »Man har efterhånden erkendt, at man ikke opnår særligt gode resultater i naturbevaringsarbejde uden at inddrage lokalbefolkningen i planlægningen. I mange områder er store dele af indbyggerne afhængige af revene som indtægtskilde.«
»Det er samtidig også et spørgsmål om forbedret kommunikation mellem lokalbefolkningen, græsrodsbevægelser og besluttende myndigheder. I IUCN arbejder vi med hele spektret og forsøger ofte som udgangspunkt at forbedre denne dialog. Og internationale organisationer benytter også tit oplysning både bredt rettet og mod specifikke grupper af f.eks. fiskere, beslutningstagere eller skolebørn som en indgangsvinkel«.

Lyspunkter
Det er denne tilgang til problemerne nedefra, der mange steder rundt om på Jorden er begyndt at bære frugt. Sammen med myndighederne udlægger de lokale beboere små områder af revene, hvor de selv har ansvar for opsynet og forvaltningen af fiske- og koralressouren. Ud over at sikre at fiskene har et område, hvor de er fredede, så giver turistindtægterne også brød på bordet. Og fiskerne oplever, at de fanger flere fisk i de tilgrænsede frie områder. Samtidig er der også en stigende erkendelse af, at denne græsrodstilgang skal inddrages i den overordnede planlægning af aktiviteterne i kystzonen.

Turisten
Dykkerturisme har hidtil været big business. FN-rapporten anslår, at dykkerturisme til områder med koralrev har et potentiale på 15 millioner fritidsdykkere, som hvert år valfarter til mere end 2.500 dykkercentre i 91 lande.
Som eksemplet fra Australien viser, er der store muligheder for en vedvarende indtjening, hvis det planlægges fornuftigt. Men mange steder ser man fantasifulde figurer fremstillet af konkylier, koralgrene og andre smådyr fra revet. Her kan turisten bremse den negative udvikling ved bl.a. ikke at købe disse souvenirs, men måske i stedet købe en T-shirt fra den lokale nationalpark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her