Læsetid: 13 min.

Homo Encyklopædius

På tirsdag udkommer sidste og tyvende bind af Den Store Danske Encyklopædi. Tænk at turde samle alverdens viden i et eneste kæmpemæssigt bogværk, som er startet i et årtusinde og nu sluttet i et andet. Hvilket mod midt i videnseksplosionen at udpege og fastholde på papir, hvad enhver oplyst borger har brug for at vide. Er dette forvovne forehavende så lykkedes? Det er der mindst 28 meninger om...
13. oktober 2001


På tirsdag udkommer sidste og tyvende bind af Den Store Danske Encyklopædi.
Tænk at turde samle alverdens viden i et eneste kæmpemæssigt bogværk, som er startet i et årtusinde og nu sluttet i et andet. Hvilket mod midt i videnseksplosionen at udpege og fastholde på papir, hvad enhver oplyst borger har brug for at vide. Er dette forvovne forehavende så lykkedes? Det er der mindst 28 meninger om...

Opslaget om ABBA – alle tiders største skandinaviske musiknavn – får 18 linjer plus et foto med samt billedtekst. Det lyder af meget, men der står ikke meget på de 18 linjer. Debutår samt gennembrudsditto – med sangen »Waterloo« til det europæiske melodi-grandprix i 1974 – nævnes, men det er i beskrivelsen af gruppens lyd, det går galt: »Stilistisk byggede ABBA på raffineret genbrug af elementer fra 1960’ernes rock«, står der. A-ha. Tilsat 70’er-glam, disco, åbenlys J.S. Bach-inspiration, mellemeuropæiske slagertakter og svensk folkemusiktone, skulle det have heddet, hvis man bare tilnærmelsesvist ville forsøge at indkredse gruppens forbløffende sofistikerede sange og den udsøgte produktion, de indhylledes i. Ikke tilfredsstillende. -lyn

Der bruges 12 rigt illustrerede spalter på ordet billede og dets videre betydning (billedkunst m.v.). Der sondres mellem ordets to funktioner: Det, et billede forestiller, og det, det er i sig selv. Fysikken siger: Et billede er en synlig repræsentation af et objekt på et sted, hvor det fysisk ikke er til stede. Sproget siger: metafor, symbol og allegori (ord, man kan slå op). Da bd. 2 er udgivet allerede i 1995, har billedet på Nettet ikke fået tilstrækkelig omtale. Det er til at forstå. Det kan sgu ikke gøres bedre inden for rammerne. Vi bliver klogere på kort tid.lb

Jeg er ikke nær lærd nok til at vurdere et helt bogstav. Slet ikke C. Men efter at have bladret frem og tilbage (og hverken fundet chipolata eller chorizo) kan jeg konstatere, at denne bog og jeg definerer lande forskelligt. Jeg får alt at vide om Colombias flag, geografi, befolkning, natur, narkotika, erhverv, kunst, sprog, religion, arkitektur, litteratur og musik. Men ikke et ord om, hvad de spiser. Brillat-Savarin sagde ellers, at netop det afgjorde nationernes skæbne. Og når jeg kigger ned ad mig selv, tror jeg sgu han har ret.Søren Wedderkopp

Da ’dogmefilm’ ikke optrådte under d, blev det til Dreyer i stedet. Men det er også i orden, for Martin Drouzy, har faktisk begået en glimrende artikel om en af vore mest anerkendte instruktører nogensinde. Drouzy kommer fint og læsværdigt omkring Dreyers karriere først i Danmark, siden i udlandet, instruktørens film og de forsmædelser, han hjemvendt til Danmark måtte finde sig i pga. af et kulturparnas uden forståelse for hans ideer. Drouzy får også fint opsummeret Dreyers tematikker og slutter sin artikel med disse bevingede ord: »Med sine antiheltinder, hekse, dårer og helgener formidler Dreyers filmværk et dybt følt kunstnerisk vidnesbyrd om en humanistisk livsholdning.« CMC

Elastik er et dejligt ord. Og så er elastikker et fænomen fra hverdagen, som man ikke helt ved, hvad er. Elastikartiklen er som enhver god leksikonartikel tør og lakonisk på overfladen og dybt følelsesladet og subjektiv nedenunder. Hør selv: »Elastik giver totalt tilbagespring efter ca. 150 procent forlængelse og kan således ikke konkurrere med elastan.« Konkurrere?! Hvem vidste, at der var en konkurrence mellem elastik og elastan? Og tænk, at elastik har tabt den! Det er den slags oplysninger, man ikke vidste, man havde brug for.lfk

Hvad skulle være vigtigere eller mere interessant under bogstavet F end Freud?, som banebrydende gennemskuede, at det rationelle menneske er en illusion, og at vi fra den tidligste barndom er prægede af seksualdriften, samt ikke sjældent hærgede af forsøg på at styre den. Her er det opløftende at læse psykologen Ole Andkjær Olsens væld af spændende og solid information trods den korte plads. I smuk, tør og præcis sprogdragt fremstår mange af Freuds nyskabende tanker og opdagelser med direkte referencer til hans flittige forfatterskab. Jytte Willadsen

»Tætklippet, jævnt tæppe af forskellige græsarter.« (...) »Slås græsset kun sjældent, f.eks. to til tre gang årligt, opstår en ny type beplantning, en blomstereng.« Disse to citater indrammer opslaget om græsplæne og rammer meget godt den kølige, neutrale tone, som er gennemgående for encyklopædien. Men har som sådan ikke meget med den virkelighed at gøre, som (vi) haveejere møder – og forsøger at leve med – i op til otte af årets måneder. Mine naboer ville få det vanskeligt med at holde masken, hvis jeg kaldte min efterårsudgave af græsplænen for en ’blomstereng’. ross

Iflg. encyklopædien er summen af PH’s indsats som provokerende skribent og lampekonstruktør »grundholdningen at turde og at lege«. Derved fastholdes kulturradikalismen som barnagtig. Og godt nok medvirkede Henningsen selv til misforståelsen ved i al blufærdighed at lade sine eksemplariske resultater fremstå som muntre indfald. Men hans jazzede revysange skriver sig målrettet fri af da-da-dum-traditionen. Og lampesystemet fra 1926 er resultat af syv års teknisk arbejde med efterfølgede livslang videreudvikling. Hvad har man en encyklopædi til? AdW

Hvor begrebet information får 16 spalter, må dagbladet af samme navn nøjes med knap én. Men læseren er dækket godt ind – fra den illegale tid over medarbejderstyret til dagens avis med mere traditionelle ejer- og ledelsesformer. Hovedredaktør Jørn Lund har selv taget sig af pjoskeren, og han konstaterer, at vi »har forladt rollen som pluralistisk forum for venstrefløjsdebatten og søgt at skabe en bredere profil i kraft af ny analytisk journalistik.«kyed

Generelt en veldisponeret og distinkt skrevet artikel, der efter en indledning, der indfanger jazzens væsen som improviseret, rytmisk »udøvermusik«, præsenterer jazzens oprindelse i New Orleans’ kosmopolitiske miljø og koncentrerer sig om en gennemgang af jazzens historie med vægt på stil-perioder (swing, bebop, cool, fri jazz mm.) og væsentlige musikere. Småklager: Omtalen af tendensen i 90’erne er til dels uklar, og jazzens betydning i bredere kulturel og social forstand burde have været prioriteret. cm-h

»Kærligheden, denne lidet filosofiske materie«. Således skrev en af de gamle encyklopædister, Voltaire, i sit opslag om kærligheden. Og hans nutidige danske kollega, Thomas Bredsdorff, ser ud til at give ham ret: Han indleder sit opslag med at sige, at kærligheden ikke kan beskrives – og slutter med at sige, at den ikke kan defineres. Bredsdorff lader derfor, i rige citater, digterne tage sig af definitionen af kærligheden, mens filosofferne (fra Platon til Fromm) behandles i et fint idéhistorisk essay. Men måske var det på tide at få vristet kærligheden ud af poeternes greb og fremløftet dens plads i filosofiens midte? Som en nutidig fransk filosof skriver det: »Intet emne kræver så ren logik som kærligheden«.Rösing

Under opslaget ’død’ kan man læse, at død er fravær af Liv, hvilket jo straks får én til at ile hen til bind 12, hvor Liv tages under kærlig, akademisk videnskabelig behandling og beskrives, beskues, forklares og endevendes i en sådan grad, at man bliver i tvivl, om det Leves. Liv finder man derimod masser af henne under Larsen, hvor både Henning, Kim og Dyne står sammen med Marianne. Her står Liv ikke i modsætning til død, for Aksel, Buster, Morten og Thøger er ganske Livligt mast ind. Landskabsarkitekt Frederick Law Olmsted er der ikke blevet plads til. Hans Central Park i New York lever ellers i bedste velgående og ligeså det fag, han grundlagde i USA. Der er alt for få af de mange Larsen’er, der har sat spor i Livet på dem af os der endnu Lever. Og alt for mange af dem, der har, får slet ikke den plads de fortjener.rkj

Om miljø får læseren først et lille overskueligt opslag, der fortæller, at ordet har sin oprindelse i det latinske ’medius locus’ – sted i midten – og at det siden 1960’erne har fortrængt ’naturen’ som betegnelse for menneskets ydre omgivelser. Dernæst følger intet mindre end femten en halv siders gennemgang af ord, der begynder med miljø – alt fra miljøafgift til miljøøkonomi. Informationen er uhyre grundig. Dens fokusering på status i anden halvdel af 1990’erne kan svække langtidsholdbarheden.dr

Når man kun bruger den dobbelte plads på en gigant som Nabokov i forhold til
f. eks. digteren Fredrik Nygaard, må oplysningerne økonomiseres. Overflødig er »studier af først zoologi« – de blev lynhurtigt forladt, varede højst et semester. Og forkert er »flyttede permanent på hotel i Schweiz i 1959« – det var i 1961. »Den parodisk-finurlige form« som en nøglekarakteristik er utilstrækkelig – glemmer det vigtigste: lidenskaben, ekstasen, nostalgien. Også Nabokovs kommenterede firebinds-oversættelse af Pushkins Eugen Onegin er glemt (udeladt). Hovedindtrykket er fortegnet i retning af den sære snegl, ikke den centrale forfatter fortjent fremhævet i engelsktalende lande. Dog god beskrivelse af romanen Pnin.Pim.

O er egentlig sådan et bogstav, man bliver glad af. Det fylder meget i ens bevidsthed for sin smukke afrunding og som alfabetets tykke dreng. O for Okking. O eller oh som den poetiske indledning til tidligere tiders digte. Men så kommer denne Osama bin Laden, som giver o’s historie en helt anden klang. Sølle 20 linjer er det blevet til, sobre, men der skal jo være plads til både osso buco og othellokage. Om der i næste reviderede udgave foruden terrorist skal stå arabisk frihedshelt? Der skal jo nok stå et par linjer mer’... Bjørk

Lidt på den ene side og endnu mindre på den anden side. Ifølge Encyklopædien er politik alt og intet: »Forstået bredt kan man finde politiske fænomener overalt i samfundet.« Men politik kan også tolkes »mere snævert«. Et klassisk politiker-svar! Eller snarere et apolitisk svar, og dermed et ’encyklopædagogisk’ svar, der hverken vil sætte sindene i kog eller påvirke fordelingen af værdier med gyldighed for et samfund. Definitionen i det store, nationale leksion er nok også et lille kompromis: For hvem gider læse definitioner, når »snart sagt alle emner« alligevel kan »politiseres«?lam

Hvilken encyklopædisk katastrofe! Slår man op under Q for at blive klogere på arten, står der så en kæft om quinder?! Uoverkommeligt var det vel ikke at anbringe kategorien korrekt mellem Quincke-ødemet og logikeren Willard van Orman Quine. Generationer har på rette sted skelnet mellem mænd og det modsatte med q, som de gjorde det på emaljeskiltene i anlægget over for bøssebaren Intime på Frederiksberg, så de forkerte gik rigtigt og omvendt: Herrer og Quinder. Venstreorienteret lorteleksikon!mtz

Man leder forgæves efter Ronkedorer – aggressive gamle hanelefanter – i encyklopædiens R-bind. Uden sammenligning i øvrigt kan USA’s forsvarsminister og chefhøg Rumsfeld heller ikke slås op. Hawaiianeren Rudoph Rummel heller ikke. Men blikket falder på et oplysende opslag ’Retfærdig krig’: »Kun en uretfærdig handling fra modpartens side forpligter og retfærdiggør krigsførelse. Krigens formål er fred« (Augustin) og »krig skal føres med størst mulig moderation og være ’sidste udvej’« (Aquinas). Længere fremme sammesteds: »Hellig krig er blevet et skældsord, der bl.a. bliver brugt om enhver form for muslimsk jihad (s.d.), selv om jihad i sit teoretiske grundlag er retfærdig krig…«Niels Ivar Larsen

Landebeskrivelsen af Slovenien fylder godt tre sider og er relativt omfattende. Men den er noget ulogisk bygget op. Således kommer historien som det sidste underpunkt, og det er især et stort problem, når man først læser afsnit om økonomi, erhverv, religion og sociale forhold uden at have baggrunden. En baggrund, som er vigtig især med et land, som har undergået så mange historiske omvæltninger, der har spillet ind på de andre faktorer. Man skal simpelthen gætte sig til for meget eller lade blikket flakke i desperat søgen under andre punkter, for at finde en forklaring. brun

Terrorisme. Dette begreb er et eksempel på, hvor meget ens samtid eller en hændelse som terroraktionerne i USA for en måned siden kan betyde for ens opfattelse af et opslag. Mens USA’s præsident Bush for nylig erklærede krig mod terrorismen, påpeger Encyclopædien, at der ikke findes en klar definition af begrebet, men flere end 100, hvoraf 90 er forskellige staters. Et af problemerne er, står der, at definitionen kan indgå »i politiske legitimeringer af magtanvendelser eller antiterrorvirksomhed, som kan have negative konsekvenser for borgerlige rettigheder eller international ret«. I øvrigt henregnes USA’s tidligere støtte til navnlig grupper i Latinamerika som et eksempel på ’statsterrorisme’. -Jarl

Opslaget bærer præg af en helt åbenbar mangel på orientering i forhold til nyere teorier inden for udenrigspolitik-teori og beskæftiger sig overhovedet ikke med teoriudviklingen inden for de sidste ti-femten år. Således handler opslagets underafdeling om studiet af udenrigspolitik udelukkende om to retninger, nemlig komparativ udenrigspolitik, eksemplificeret ved James N. Rosenau, og beslutningsteori, eksemplificeret ved Richard Snyder. De seneste ti-femten års post-strukturalistiske eller diskursanalytiske drejning inden for international politik teori og udenrigspolitik teori – for eksempel vores egen Københavnerskoles Ole Wæver – nævnes slet ikke.staun

Ak og V. Hvis jeg af og til får lyst til at prale umotiveret, siger jeg gerne, at jeg er nævnt i den blå encyklopædi. Se under Valeur, Erik, siger jeg så henkastet. Der står, at jeg i sin tid var med til at starte PRESS sammen med Valeur, Erik og Bohr, Morten. Det er den eneste oplysning i de 20 blå bind, jeg selv er 100 procent i stand til at tjekke, og så passer det slet ikke. Jeg stillede bare op som det nye blads chefredaktør, fordi de ikke selv turde optræde i tv. Jeg overvejede at nævne det, da en fra leksikonredaktionen ringede og spurgte, hvornår jeg er født. Det skulle nemlig stå i en (). Men hvis leksikonskriverne kun får deres viden fra (tv)-aviserne, så er de da selv ude om det. For det passer ikke altid, hvad medierne siger. Heller ikke, selv om det ender i leksikonnet. ud

Den Store Danske Encyklopædi fortæller tre ting om Xanthippe. For det første: Hun var gift med – og fik børn med – Sokrates. Derudover: Ifølge Xenofon var hun »en strid kvinde«. Til sidst: I virkeligheden ved man ikke noget om hende. Mere afsløres altså ikke om denne den allerkendteste bifigur fra filosofihistoriens ocean af inferiøre
anekdoter. Her er de tørre facts Gud. Og det er en rigtig tør Gud, tør som bare fanden, faktisk. Man må håbe på, at opslaget om Sokrates er længere.nexø

I en såkaldt globaliseret verden er det en selvfølge, at amerikanske slangord som yuppie er med i encyklopædien – og det er fint. Men lidt skuffet bliver man som ung verdensborger, når man ikke får anden forklaring, end at begrebet er opstået i USA i 1980’erne og er betegnelsen på et ungt højtlønnet karrieremenneske, der har en bestemt adfærd som forbruger. Hvor findes yuppierne i dag?, spørger man sig selv og får intet svar. Findes de i enhver storby – også Cairo, Tokyo og Johannesburg? Den positive side af encyklopædiens tavshed på dette område er, at rejselysten aktiveres.mg

Betryggende er det at slå op under zebra og sande, at encyklopædien værner om, at der stadig er plads til mysterier i verden. Spørgsmålet: »Hvorfor har zebraen striber?« har fået en hel tospaltet boks. Det meste af teksten bruges til at nedlægge forskellige hypoteser så som stribernes camouflerende og kølende effekt, hvorefter forfatteren vælger at sætte sin lid til en lidt mere munter og hyggelig hypotese – nemlig den, at striberne er »naturens stregkode« De har en genkendende og beroligende effekt på de tilsyneladende kærlige dyr. Mit næste spørgsmål ville være »hvilken farve har zebraens striber?«jat

Æresborger. Ordet er et af de flotteste, som findes af slagsen, ikke bare af ord, der begynder med æ, men af alle ord i hele verden. Ordet emmer af glæde, gæstgiveri og overskud; hvem der bare var æresborger, med hvad der hører til af røde løbere og blomsterkranse og evigt solskin og regnbuer over bugten. I Svendborg er Mærsk McKinney Møller æresborger, Herning har Carl-Henning Pedersen; i København trak Bertel Thorvaldsen indtil 1967 hele æresborgerlæsset, men så kom Poul Reumert, Steen Eiler Rasmussen og Victor Borge langt om længe til. Men: Hvorfor er der ingen æresborgere af hele Danmark, som Winston Churchill og Moder Teresa er det i Amerika? Det ville ikke være tosset, og der er nok at vælge imellem.
os

»Man sætte ølse for og ølse bag, pølsen beholder dog sin smag.« Hvad ølse er, det ved jeg ikke. Det er ikke med i encyklopædien. Til gengæld står der øko- foran 45 opslagsord. Så nu ved jeg, at Danmarks økonomi er uøkonomisk. Økonomi er nemlig »videnskaben om anvendelse af knappe ressourcer til opfyldelse af menneskelige behov«. Men den danske økonomi er ingen videnskab, og den går nærmest ud på anvende alt for mange ressourcer på at afspore de menneskelige behov. Så meget ved jeg da fra mine økologiske venner og bekendte.es

Hvad er så konklusionen på denne noget langtrukne fagbog? Åver! Ja, rigtigt: Åver – det er vor videns yderste grænse. Hvilket lykketræf for al den ordrigdom, at netop Åver sætter punktum, for det er navnet på en af Danmarks tidligste runeristere. Tænk, om man havde måttet slutte med den triste ’åstedsforretning’, som er nummer 11 før enden. Og hvor er det smukt, at Åver først skrives med nærværende alfabet og dernæst med runer. I samme linje og samme bogstavhøjde – som sad stenskriften på bagsiden af leksikonredaktionens højteknologiske tastatur. lieb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her