Læsetid: 4 min.

Irak kan blive næste mål

Høge i Bushregeringen presser på for at ramme Irak efter Afghanistan. Men hvad med Yemen og Syrien?
10. oktober 2001

Næste fase
BOSTON – Første fase af Amerikas offensiv mod international terrorisme har til opgave at komme Osama bin Ladens terrornetværk og hans Taleban-beskyttere i Afghanistan til livs. Og anden fase? Mere og mere tyder på, at præsident George W. Bush i princippet har besluttet at føre sin offensiv til vejs ende og overvejer at bruge militærmagt til at få bugt med terrorgrupper med bopæl i lande som Yemen og Syrien.
Det første klare signal om den strategi kom mandag, da USA’s FN-ambassadør, John Negroponte – en konservativ diplomat – overleverede et brev til Sikkerhedsrådet, hvori regeringen begrundede angrebet mod Taleban og al-Qaeda i Afghanistan med paragraf 51 i FN’s charter, der giver medlemsstater ret til at handle i selvforsvar, når de bliver angrebet.
En enkel sætning i brevet løftede øjenbryn. Ambassadør Negroponte varslede nemlig, at det er muligt, »at vi i selvforsvar vil ty til handling mod andre organisationer og andre stater«.
Det betyder, at USA ikke finder det nødvendigt at indhente godkendelse i Sikkerhedsrådet, såfremt man på et senere tidspunkt vælger at angribe staten Irak eller træningslejre for andre terrororganisationer end al-Qaeda i lande som Syrien, Libanon, Yemen, Iran, Sudan og endda Saudi-Arabien.
»Iran og Syrien vil blive stillet i en meget vanskelig situation, hvis USA kan bevise, at flykaprene samarbejdede med terrororganisationen Hizbollah – og det har der været en del rygter om. Vi ved også fra retssagen i forbindelse med attentaterne mod de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania i 1998, at der var kontakt mellem gerningsmændene og Hizbollah,« siger Daniel Benjamin, seniorforsker ved Center for Strategic and International Studies til Information.

15 år på USA’s liste
Syrien har i 15 år stået på USA’s udenrigsministeriums liste over stater mistænkt for at sponsorere anti-israelske terrorgrupper som Hamas, Hizbollah og Islamisk Jihad. Palæstinensiske grupper som Popular Front for the Liberation of Palestine
(PFLP), der bakker op om terror mod civile, har ligesom førnævnte kontor i Damaskus. PFLP’s leder, Ahmed Jibril, sagde i går til New York Times, at han ikke er ked af, hvad der skete i New York.
Yemen adskiller sig fra relativt stærkt styrede stater som Syrien og Iran. Her er centralmagten svag og mange forskellige terrorgruppers mulighed for at operere nogenlunde ustraffet stor. USA sidder inde et væld af telefonsamtaler og andre typer information, der påviser kontakt mellem al-Qaeda og de terrorister, der er ansvarlige for attentater mod den amerikanske destroyer USS Cole i Yemen i 2000.
Amerikanernes opmærksomhed koncentrerer sig især om det islamiske al-Iman universitet i Yemen, der er under mistanke for at fostre rekrutter til forskellige islamiske terrorgrupper.
Yemens præsident, Ali Abdulla Saleh, har i flere omgang udtalt støtte til
USA’s antiterrorstrategi, men hans magt er så stækket, at regeringen ikke kan udrette meget på hjemmefronten.

Vil vælte Saddam
Det mest oplagte emne for et militært angreb i offensivens anden fase ville være Saddam Husseins Irak. Der er efterhånden ingen tvivl om, at en høgefløj indenfor den amerikanske regering vedvarende har lagt pres på præsident George W. Bush for få grønt lys til en straffeaktion mod Irak og vælter Baath-regimet i Bagdad.
Høge har imidlertid et problem: Indtil videre foreligger der ikke andet en indicier på, at Irak kan have været impliceret i terrorangrebet mod New York og Washington. Men tilhængere af et angreb på Irak hævder, at man formentlig ikke vil finde nogle beviser i den nære fremtid.
»Det ligger i sagens natur, at en stat som Irak prøver at slette alle spor,« siger Laurie Mylroie fra den konservative tænketank American Enterprise Institute i Washington til Information.
Hun er forfatter til en nyligt udgivet bog Study of Revenge: Saddam Hussein’s Unfinished War with America.
»Foreløbig har vi været heldige med et efterretningskup i Prag. Det tjekkiske efterretningsvæsen har underrettet USA om, at den formodede leder af de 19 flykaprere havde et møde med en og måske to irakiske efterretningsagenter i Prag i sommeren 2000. Herfra fløj han direkte til USA og begyndte pilottræning på en skole i Florida,« siger hun.
Det afgørende er at stykke denne efterretning sammen med andre indicier og undersøge, om der kan være et mønster. Eksempelvis ved man, at den tidligere nr. to i Iraks berygtede militære efterretningstjeneste Mukhabarat, Faruq al-Hijazi, rejste til Kandahar i Afghanistan i december 1998, hvor han mødte Osama bin Laden.
Al-Hijazi er i dag Iraks ambassadør i Ankara og menes at styre Iraks hemmelige agenter i europæiske hovedstæder. Mukhabarat skal ifølge USA have planlagt et mordattentat på tidligere præsident George H.W. Bush under dennes besøg i Kuwait 1993. Clinton-regeringen opdagede planen og straffede regimet med krydsermissiler i 1994.
I sin bog kommer Mylroie tæt på at konkludere, at den ansvarlige for det første attentat mod World Trade Center i 1993 – Ramzi Yousef – i virkeligheden er en irakisk agent. Han flygtede fra USA på et pas, hvis navn svarer til en kuwaiter, der opholdte sig i Kuwait under Iraks besættelse i 1990. De amerikanske myndigheder arbejder efter teorien, at Irak kan have forfalsket flykaprenes personlige dokumenter.
»Jeg hælder til teorien, at Iraks efterretningstjeneste håndterede den logistiske del af terrorangrebet 11. september, og bin Ladens organisation forsynede operationen med mænd,« siger tidligere CIA-chef James Woolsey.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu