Læsetid: 5 min.

’Ja til etisk globalisering!’

EU’s fungerende formand, Guy Verhofstadt, går i rette med ’antiglobalisterne’
3. oktober 2001

Åbent brev
Seattle, Gøteborg, Genova... Titusinder af demonstranter går på gaderne for at give deres mening til kende. Endelig et frisk pust i en post-ideologisk tid. Havde det ikke været for de umotiverede voldsudbrud, ville man klappe bifaldende. Den globaliseringsfjendtlige bevægelses må anerkendes for at danne modvægt til en epoke, hvor politik er blevet sterilt, visionsløst og teknisk. At protestere imod teknokratiet kan kun gavne demokratiet. Men, kære globaliseringskritikere... Hvad er i grunden jeres pointe? (...)
Hvorfra kommer alle de anklager, der med så entydig adresse rettes mod globaliseringen?
Indtil for nylig var det ikke ualmindeligt at høre pro-gressive intellektuelle lov-prise verdensmarkedet. Det globale marked blev set som den vigtigste mekanisme til at udbrede velfærd og vel-stand i lande, som hidtil kun havde kendt til fattigdom og underudvikling. (...) Indtil Seattle blev globaliseringen ikke betragtet som et onde for menneskeheden, men som et gode. (...)
Globaliseringen overskrider alle grænser, og nægtes kan det ikke, at den gør det lettere at forfalde til ’egoisme uden grænser’. For det velstående Vesten fremstår frihandel som et indlysende sundt princip. Blot ikke nær så indlysende, når det drejer sig om produkter, der risikerer at skade vestlige landes egen økonomi – det være sig sukker fra tredjeverdenslande eller tekstiler fra Nord-afrika. Den højt besungne verdensfrihandel sker for ofte i kun én retning – fra det rige Nord til det fattige Syd.

Selvmodsigende vision
Men jeres vision rummer selvmodigelser. I går til angreb på amerikansk ejede
fastfood-kæder, på multinationale selskabers genmodificerede soya, og på globale mærkevareselskaber, der ensretter forbrugeradfærden. Nogle af jer hylder en tilbagevenden til det nære liv, de hjemlige markeder og lokalsamfundenes tryghed og særpræg. Bortset fra i spørgsmålet om indvandring! Her ser I pludselig globalisering som et mål. Store skarer af landflygtige strejfer rundt ved Europas og Nordamerikas grænser og spejder misundeligt efter vores velfærdssamfunds
bugnende indkøbsmontrer. (...) Men er det ikke præcis manglen på frihandel og på investeringer, der har jaget dem ud på denne usikre flugtvej mod Vesten?
I er tilhængere af tolerance og sameksistens mellem forskellige kulturelle livsformer. Men er det ikke netop den globalisering, som vi i dag gennemlever i et multikulturelt og tolerant samfund, der gør dette muligt? Jeg troede, at nostalgi over for fortidens indadvendte lokalsamfund var et ideal, der kun hjemsøgte konservative og bagudskuende miljøer – det være sig det ekstreme højres tilhængere, der dyrker et indbildt racefællesskab, eller fanatiske religiøse kræfter. (...)
Dele af den globaliseringsskeptiske bevægelse kommer herved uafvidende til at flirte faretruende med det ekstreme eller populistiske højre. Med den forskel, at hvor globaliseringskritikerne er imod de multinationale på grund af deres vanrøgt af u-landene, så er højrefløjen imod de multinationale, fordi de besværliggør kontrol med den nationale økonomi.
Det kan godt være, at I stiller de rette spørgsmål? Men er I sikre på, at jeres svar er de rette? Ingen benægter i dag, at der sker klimaforandringer og global opvarmning. Men kræver det ikke globale aftaler at finde modtræk mod dette? Hvem kan benægte, at de fattigste lande kan have stor interesse i, at vi åbner vores markeder for dem? Men kræver det ikke minimale sociale og økologiske standarder på et globalt plan? Eller hvad med de de umoralske spekulationer mod svage valutaer? Er det ikke med større valutazoner – og altså mere globalisering – at denne spekulation kan bekæmpes mest effektivt? Vil udsigten til at skulle spekulere mod dollar eller euro ikke afskrække spekulanter mere end nogen Tobinskat?

Må udnytte fordelene
Det spørgsmål, vi derfor bør stille, er: Hvordan kan vi udnytte globaliseringens åbenlyse fordele bedst muligt til gavn for alle? Hvordan kan vi sikre, at også den store masse af aktuelle tabere i tredjeverdenslande kan høste globaliseringens gevinster?
Jeres bekymringer som ’antiglobalister’ kan være velbegrundede. Men det rette svar på de legitime spørgsmål, I stiller, er dette: Mer og ikke mindre globalisering. Bemærk, at også James Tobin påpeger dette. (...) Det vi har brug for, er en etisk og global tilgang til både miljø, arbejdsmiljø og valutapolitik. Det gælder med andre ord om ikke at bremse globaliseringen, men om at give den etiske rammer. Jeg vil kalde trekantrelationen mellem frihandel, viden og demokrati – med andre ord: mellem markedsøkonomi, samarbejde og konfliktforebyggelse – for ’etisk globalisering’. (...) Hertil kommer, at det rige Vesten må sætte sin u-landsbistand i vejret. Det er en skændsel, at 1,2 mia. mennesker hverken har adgang til elementær lægehjælp eller ordentlig skoleundervisning. Øget handel gør det ikke alene, når vi skal bringe de mindst udviklede lande ud af deres nød. (...)
Der er brug for mere liberalisering i verdenshandelen. En liberalisering af alle markeder vil betyde en vækst i u-landenes indtægter på 700 mia. dollar årligt – mere end 14 gange så meget som den samlede årlige udviklingsbistand i dag. (...)
Øget frihandel, øget demokrati, større respekt for menneskerettigheder, større samarbejde om udvikling – er disse elementer tilstrækkelige til at virkeliggøre etisk globalisering? Bestemt ikke! Først og fremmest mangler der et politisk redskab, der er i stand til at gennemføre den. Et globalt politisk svar, der er lige så stærkt som det globale marked. G8-landenes topmøde, der samler de rigeste og mægtigste, bør afløses af et G8-topmøde, der forener repræsentanter fra de eksisterende regionale samarbejdsorganer: EU, Den Afrikanske Union, Mercosur, ASEAN, NAFTA osv. I dette nye G8 vil landene i Syd få en vigtig plads, hvilket vil gøre det lettere at kanalisere globaliseringens økonomiske strømme mere retfærdigt. Det nye G8 kan blive et forum, hvor der indgås forpligtende aftaler om de globale etiske normer for arbejdsmiljø, intellektuel ejendom, ’gode regeringsskikke’ osv. Samtidig vil det nye G8 kunne sende direktiver og give incitamenter til de store internationale institutioner som WTO, Verdensbanken og Kyotoprotollen. Et G8, der ikke længere er domineret af de store og magtfulde, men hvor alle medlemmer af vores globale samfund ville være repræsenteret. Et G8, der er i stand til at formulere stærke svar på globale problemer som f.eks. slavehandel. Naturligvis skal vi ikke vente på, at dette nye G8 træder sammen, før vi lancerer den etiske globalisering. (...) For hver beslutning, der træffes på europæisk niveau, bør vi undersøge, hvordan den indvirker på situationen for klodens fattigste. (...)

*Guy Verhofstadt er Belgiens ministerpræsident og p.t. formand for EU. En interna-tional konference med udgangspunkt i dette åbne brev bliver afholdt 30. oktober i Belgien. Læs brevet i fuld længde www.information.dk

© 2001 Libération og Information

*Oversat og redigeret af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her