Kirkeministeren, politikere og præster kan godt blive enige om, at der er rigeligt med gudstjenester i København og i visse landområder. Men når talen falder på at lukke kirkerne og eventuelt omdanne dem til kulturhuse, så hører enigheden op.
I Københavns Kommune er folketallet faldet fra over 800.000 til nu 498.000.
I en række landsogne har der også været stor fraflytning.
Trods fraflytning og et faldende antal medlemmer af Folkekirken, så benyttes kirkebygninger fortsat primært til kirkelige handlinger, og den fulde bemanding med præster, kordegne og organister opretholdes.
»Der er et misforhold mellem udgifterne til kirkerne og så antallet af brugere. For min skyld kunne man godt rive de dårligste vedligeholdte af kirkerne ned og bygge noget helt andet på grundene,« siger formanden for SFs gruppe i Borgerrepræsentationen i København, Martin Günter.
Diskussionen om kirkelukninger er blevet aktuel, efter at det er faldet et flertal i Københavns Kultur- og Fritidsudvalg meget for brystet, at provstierne vil have kirkeskatten til at stige fra 0,75 procent i år til 0,8 procent næste år, samtidig med at skattegrundlaget ventes at stige med 5,9 procent.
Biskop i Københavns Stift, Erik Norman Svendsen, siger, at »den politiske forargelse over kirkeskattestigningen i Københavns Kommune er ude af proportioner og hænger måske sammen med, at der snart er valg. Stigningen har rent tekniske årsager, som vi ikke er herre over.«
Rock og børn
Biskoppen er dog helt med på, at der skal strukturændringer til i Folkekirken. Men at det fører til kirkelukninger er højst tvivlsomt. Lukninger afgøres suverænt af menighedsrådene, som jo normalt er lokalpatrioter. I nyere tid er kun en kirke blevet nedlagt. Det er Over Lerte Kirke ved Vojens, som i dag er Dansk Klokkemuseum.
Martin Günter tager dog gerne hul på debatten om kirkebygningers fremtid. De bevaringsværdige af dem kan efter Günters mening i første omgang anvendes til f.eks. udstillinger og koncerter.
Et godt eksempel på det er Nicolaj Udstillingsbygning, som er en kirkeligt udseende ejendom opført i det indre København på ruinerne af Sct. Nicolai Kirke.
»På længere sigt og hvis man piller det kirkelige inventar ud, så er der efter min mening ingen grænser for, hvad man skal kunne bruge kirker til. Hvis brugergrupper vil bruge dem til rockkoncerter og så videre, så for min skyld ingen alarm. Og sidebygningerne f.eks. konfirmandstuerne kunne bruges til daginstitutioner, som der jo f.eks. her på Vesterbro er så hårdt brug for,« siger Günter.
Biskop Norman Svendsen mener, at det er alt for tidligt at tale om kirkelukninger.
»I stedet for at lukke kirker bør man reducere antallet af kirker med fuld betjening det vil sige egen præst, kordegnekontor og så videre. Jeg opfordrer til, at man i stedet gør som f.eks. på Nørrebro. Her samarbejder tre kirker, således at Brorsons Kirke er blevet en børne- og ungdomskirke, Blågårds Kirke tjener specielt sociale formål, og så har Hellig Kors Kirke som den eneste gudstjeneste hver søndag,« siger Norman Svendsen.
Hvis man endelig vil lukke kirker, så bør rummene ifølge Norman Svendsen tilbydes kristne samfund som f.eks. den serbiske eller den færøske menighed i København.
Kirkeminister Niels Johannes Lebech (R) betragter også kirkelukninger som et meget »følsomt emne.«
Han ser ligesom Norman Svendsen hellere den dalende folkelige interesse anvendt til omlægninger i ressourceforbruget.
»I nogle landsogne har de set skriften på væggen. Tag f.eks. Salling (halvøen nord for Skive, red.). Her har man foreslået to præstestillinger nedlagt,« siger Lebech til Information.
