Bogmesse
FRANKFURT »Krigen er et andet sted«. Skrev Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ) inden den officielle åbning af den årlige bogmesse i Frankfurt am Main tirsdag aften. For at signalere at verdens største bogmesse over de næste seks dage forløber som planlagt. Selvom Frankfurt, eller Bankfurt som den kaldes, som Europas finansielle centrum af mange betragtes som det ideelle mål for terroristisk attentat: Commerzbank er Europas højeste bygning og udgør sammen med Bundesbankskyskraperen en ofte fremhævet lokal pendant til de ikke længere eksisterende Twin Towers i New York. Messetårnet formet som en blyant tegner en anden spids i byens skyline. Amerikanske bombefly mellemlander i die Air Base uden for byen, og Kansler Schröder har tilkendegivet sin uforbeholdne støtte til kampagnen i Afghanistan.
Men til beskrivelse af bogmessen år 2001 kan man bruge Gertrude Steins ord om Paris: exciting and peaceful. Spændende og fredelig. De annoncerede maksimale sikkerhedsforanstaltninger er diskrete. To unge piger kigger lidt i taskerne ved indgangen. Man bliver høfligt bedt om at forevise adgangskort. Men der er hverken bevæbnede politimænd. Eller endeløse kropsvisiteringer. Som messens pressechef Rüdiger Wischenbart svarede på spørgsmålet om sikkerhedsforanstaltningernes karakter: »Undercover«. Underforstået: Ingen kommer til at mærke eller bemærke det øgede beredskab.
De store tyske aviser har som optakt i løbet af ugen bragt litteraturtillæg så lange som bøger. 64 avissider i FAZ, 36 i Süddeutsche Zeitung (SüdZ)og tidsskriftet Die Zeit udgav et selvstændigt hæfte på 124 sider inklusive et større interview med Günther Grass. Uden nogen omtale af krigen. De var nemlig skrevet og trykt før den 11. september.
Og det er således ved åbenlyst fravær, at den ny verdensuorden alligevel dominerer messen. Som SüdZ skrev på forsiden onsdag: »Bogmessen i Frankfurt er påvirket af terroren.«
Der er mere luft. Man forventer omkring 30.000 færre gæster end de 300.000, der sidste år gik rundt og så på nye bøger fra mange lande og overværede diskussioner og drak kaffe. Ved åbningsceremonien tirsdag var Kansler Gerhard Schröder annonceret som taler, men han var ligesom krigen et andet sted. Han var i New York.
Nyt program
Under alle omstændigheder er bogmessen i Frankfurt gigantisk. Næsten 6.700 udstillere fra mere end 100 lande er repræsenteret. Forestiller man sige en fire, fem Bellacentre slået sammen og ornamenteret med et par tilbygninger på størrelse med Forum i København får man indblik i messebyens omfang. Et katolsk fakultet fra Kinshasa udstiller side om side med det slovenske handelskammer. En italiensk kvinde med Brigitte Nielsentorso klædt i netstrømper reklamerer for Libro del Vagina, Mensch und Mythos om racerbilisten Michael Schumacher er allerede blevet et hit, mens et tjekkisk agentur udstiller de ti smukkeste bøger, der nogensinde er udgivet i landet.
»GUD JA; KIRKE NEJ« er mottoet for en stand lige ved siden af et tysk forlag, der har store forventninger til den netop udkomne encyklopædi over alle verdens øl. Så er der selvfølgelig børnebøgerne, selvhjælp og healing og mystik og succesbiografier om kvinder og især mænd, der har markeret sig som så store enere, at det måtte blive til en bog.
Der er bøger og bøger og bøger, og der er det seneste fra forlagsavantgarden: e-bøger, videreudviklinger af print-on-demand og en løbende diskussion af beskyttelse af ophavsretten i det globaliserede netværkssamfund.
Arrangørerne kalder deres messe for et idémarked. Og netop modsætningen mellem ide og marked kendetegner byen Frankfurt, der på den ene side er Goethes fødeby og det sted, hvor filosoffen Arthur Schopenhauer levede sine sidste år. En kritisk marxistisk orienteret tænkning med udgangspunkt i filosoffer som Adorno og Horkheimer omtales decideret som Frankfurterskolen. På den anden side er Frankfurt det finansielle Europas hovedstad. Og der er mere marked end idéer på bogmessen. Forlæggere sælger og køber og løber fra møde til møde. Det er her, de internationale udvekslinger af skøn- og faglitteratur kulminerer. Det var på messen i Frankfurt, at en dansk herre i cowboybukser og læderjakke for mere end ti år siden mødte en amerikaner i cowboybukser og læderjakke. Danskeren var forlæggeren Per Kofod, amerikaneren var Paul Auster og det er siden blevet til mere end ti udgivelser af Auster på dansk.
Blandt de mange tilstedeværende forlæggere, agenter, kulturjournalister og forfattere bemærker man endvidere visse tendenser ud i ekviperingen. Det kan ikke skjules, at den tidligere så gennemgående fløjlsjakke sammen med den mindst ligeså typiske rullekravetrøje synes på vej helt ud. Til gengæld kommer man ikke udenom, at brillesnoren for mange er blevet nærmest uomgængelig. Flere og flere har skiftevis brillen på næsen og hængende på maven. Hvad skotøjet angår, er flere baltiske forlæggere i hyttesko, hvorimod vesteuropæiske bogbranchefolk ser ud til fortrinsvis at foretrække den slanke italienske skindsko.
Så er der naturligvis også forplejningen, hvor den mavesårsfremkaldende thermokandekaffe stadig serveres ved de små campingborde rundt omkring i standene. Sammen med den obligatoriske bon bon eller småkage, nogle steder udskiftet med små stykker bitter kaffechokolade.
Ud over de sædvanlige signeringsseancer, hvor forfattere trofast fæstner navnetræk i indkøbte bøger, er der diskussionsfora, hvor forfattere interviewes om den seneste udgivelse. Men interviewene har en tendens til at komme til at handle om noget andet end bøger. Nogle ender med at handle om det gode og det onde, andre om religiøse modsætninger, men de fleste retter sig alligevel mod den krig, der foregår et andet sted.
Grækenland
Det planlagte tema for bogmessen 2001 er under mottoet Nye veje til Ithaca Grækenland og græsk litteratur. Men som den græske forfatter Petor Markaris dramatisk har udtrykt det, så kan efter den 11. september »ingen forfatter eller filminstruktør fortsætte som hidtil.« Der er ligefrem udkommet en bog med titlen 11. september 2001, en række essays om terrorangrebet med bidrag af bl.a. Susan Sontag og Martin Amis den har vakt stor interesse. Det har også en ny fransk biografi om Osama Bin Laden, der med ét har overhalet de skønlitterære værker på franske bestsellerlister.
Der er sat en ny dagsorden. Messens direktør Lorenzo Rudolf har talt om en mere besindig, politisk orienteret messe. Branchen forudser en stigning i salget af politiske bøger. Alt, hvad forlagene har på lager om islam, konflikten i Mellemøsten og fundamentalisme generelt, er stillet forrest på hylderne. En redaktør fra forlaget Rohwolt forklarer, at forlaget har måttet ændre programmet: »Folk vil ikke længere læse om vold. Efter den 11. september er salget af voldeligt præget litteratur gået i stå. En bog som Thomas Harris Hannibal, som vi havde store forventninger til, ligger bare på hylderne i boghandlen.«
Et andet planlagt programpunkt er blevet endnu mere aktuelt. Jürgen Habermas, der sammen med Enzensberger, Zizek, Martin Walzer og Christoph Hein gæster messen som en af de store kapaciteter modtager søndag i Pauls Kirche den tyske bogbranches fredspris.
Rudolf sagde ved åbningen tirsdag, at han godt forstod dem, der var bange for at sætte sig ind i en flyver. Men han sagde også, at man ikke må lade de feje terrorangreb (i New York red.) tvinge én i knæ. Og messen er ikke i knæ. Den fortsætter, og der bliver givet vis købt og solgt til udgivelse og oversættelse. Men der er ledige borde i caféerne og der er plads i presselokalerne. Og som noget helt usædvanligt meldes der om ledige værelser på byens hoteller, hvor man under messen plejer at kunne føje 50 procent til den daglige pris.
