Ny bog
De er robuste, lervarerne fra Kähler i Næstved, med en tone af folkelig keramik, selv når de blev skabt af kunstnere som Svend Hammershøi eller Eva Sørensen. Ja, selv mesteren for det svævende lertøj, Alev Siesbye, udformer nogle meget robuste sager, da hun i de tidlige 1960ere arbejder på værkstedet.
Derfor passer Thorvald Bindesbøll kunstnerisk godt ind i medarbejderstaben, da han i 1890 og 1891 giver gæsteoptræden hos Kähler, men den rette menneskelige kemi synes ikke at have kunnet indfinde sig, så engagementet fornyedes ikke fra nogen af siderne.
Bedre gik det med den lige så begavede, men rundere Kai Nielsen, hvis børnefigurer i stort og lille format var fast inventar i 1940er-hjemmene og for kunstnere, hvis største talent lå for keramikken som Karl Hansen Reistrup, Svend Hammershøi og Jens Thirslund. Men det store gros af fabrikkens produkter elskes for deres dekorationer, udført af malerpigerne en betegnelse der dækker dekorationsmalere af begge køn.
At Kähler i Næstved kom til at fremstille kunstnerkeramik skyldes en tidlig forbindelse til Tegneskolen for Kvinder i København, hvor man under Vilhelm Kleins ledelse satte unge piger i stand til at opretholde livet på egne vilkår i den tidlige kunstindustri. I forbindelse med uddannelsen skulle de lære at dekorere lervarer, som leveredes af Kähler, og man antager, at nogle af eleverne fortsatte som malerpiger. Det blev et livslangt karriereforløb for nogle, mens andre ved giftermål prioriterede ægtemandens skaben.
Lagde sit eget til side
Mesters datter Sigrid blev gift med maleren L.A. Ring, som også kortvarigt havde skabt keramik hos Kähler, men »opofrende og selvforglemmende som hun var, lagde hun alt sit eget til Side« ved ægteskabets indgåelse og opgav sin kunstneriske levevej.
Sådan gik det ikke Stella Kähler, der forelskede sig i Jens Thirslund, men fortsatte sit arbejde som keramiker og deltog i mandens mange eksperimenter i værkstederne.
To forfattere, Ane Maria og Annimi Holst Schmidt har i den grad forelsket sig i Kählerkeramikken, at de måtte skrive et stort værk om Næstved-fabrikken, der engang var storproducent af Herrnhuter-kakkelovne til præstegårde og storborgerhjem og siden fik så interessante kunstnerpersonligheder inden for dørene.
Værket vil især glæde de mange samlere, der ikke kan komme forbi et loppemarked eller en antik-forretning i de jyske landsbyer uden at gøre holdt og lede efter Kähler.
Til dem er der en mundret og letlæst tekst, der gør rede for de forskellige Kählere, der i tidens løb har ledet fabrikken og i små faktabokse forklarer begreber som begitning og hornmaleri (hvor det flydende begitteler påmales lertøjet fra et kohorn).
Naturligvis gives også udførlige lister over signaturer og modelnumre og der mangler ejheller en nyttig sammenfatning af teknik og terminologi.
Hvor er værkerne?
Til grund for fremstillingen af Kählers historie ligger jubilæumsskriftet af Jens Thirslund fra 1939, Kähler-Keramik gennem 100 Aar. Der er dog en del uigennemskuelige kildehenvisninger i den nye bog, der ofte bruger den kryptiske parentes (avis ubekendt), ligesom det er uforståeligt, at der intetsteds redegøres for, hvor de uendeligt mange afbildede værker befinder sig.
Det fremgår, at det allermeste findes i Næstved Museum eller i privateje men det havde været nyttigt at få skilt de to kategorier ad. Så ville man vide, om det kunne nytte at drage til Sydsjælland for at se maleren Brendekildes trold eller den fantastiske kolossalkrukke af Kähler og Hansen Reistrup med fire hermeliner som hanke.
Og nu vi er ved plancherne: Bogens tilrettelægger og fotograf Ruben Blædel må have ansvaret for det temmeligt katastrofale fejlskøn at afbilde samtlige keramiske arbejder på en sort baggrund. Naturligvis opnås herved et tiltalende fællespræg over illustrationerne, men da halvdelen af dem er meget mørke, forsvinder en stor del af detaljerne i begsort dysterhed. Det er ærgerligt, når publikationen ellers er så appetitlig!
*Ane Maria & Annimi Holst Schmidt: Kähler og keramikken. Grafisk tilrettelægning Ruben Blædel og Gertrud Jensen. 360 s. 279 illustrationer. Rhodos, kr. 500
