Læsetid: 2 min.

K'NYT

23. oktober 2001


Strid udkommet på Østtyskland
*Mens kiosker og grønthandlere i Danmark under paranoid mistanke for terroristiske sympatier udsættes for hærværk, eksporteres Jakob Martins Strids banebrydende børne- bog Mustafas kiosk. Som tidligere er blevet oversat til norsk af forfatteren til ungdomssløvsindsmanifestet Naiv.Super: Erlend Loe. Nu er Mustafas kiosk udkommet som første titel overhovedet på det nystartede islandske forlag Østtyskland, hvis logo er det forhenværende DDR’s statssymbol.
rl

Modersmålspris til Klaus Rifbjerg
*Forfatteren Klaus Rifbjerg bliver årets modtager af Modersmål-selskabets årlige modersmålspris. Selskabets begrundelse for at tildele den populære forfatter prisen er bl.a. Rifbjergs evner som sprogfornyer. Prisen, der er på 10.000 kroner, overrækkes ved en reception i Snapstinget på Christiansborg onsdag. ritzau

Værdien af solsikker
*Et solsikkemaleri af van Gogh blev i 1987 købt af det japanske forsikringsfirma Yasuda for 300 millioner kroner som verdens hidtil dyreste kunstværk og har siden ligget i en bankboks. Men der har hersket tvivl om værkets ægthed. Eksperter har hævdet, at det kan være malet af Gauguins ven Emile Schuffenecker. Det kræver en røntgenfotografering af lærredet at afgøre. Forsikringsfirmaets prestige står på spil. Men at mere eksistentielle ting end pekuniære interesser var på spil mellem Gauguin og van Gogh, der boede og arbejdede sammen i 1888 i Arles, viser en stor udstilling i the Art Institute of Chicago, der kan ses frem til 13. jan. 2002. Udstillingen vises fra 9. februar til 2. juni i van Gogh Museet i Amsterdam.lb

Guggenheim Venedig udvider
*Guggenheim Fonden og den schweiziske bank Banca del Gottardo er gået sammen om et fem-årigt samarbejde om en udvidelse af det elegante, lille museum i Venedig, som Peggy Guggenheim indviede i 1949. Man undersøger nu muligheden for at inddrage det smukke, gamle toldhus ved indsejlingen til Canal Grande. Til gengæld skal Guggenheim-museet udlåne værker fra samlingen til bankens eget galleri i Lugano: Galleria Gottardo, skriver The Art Newspaper. lb

Mød kunstnerne bag operaen
*Holdet bag Ligetis Le Grand Macabre inviterer til et træf bag scenen, hvor instruktøren Kasper Holten, dirigenten Michael Schønwandt og nogle af de optrædende fortæller om opsætningen. Alt, hvad er kræves, er en operabillet. Arrangementet foregår onsdag 24. oktober kl. 22.20 på Det Kgl. Teater, Gamle Scene.cc

Prix Europa til Polterabend
*Daniel Wedels radiodokumentarfiktion Polterabend har vundet prisen som bedste radiospil ved festivalen Prix Europa i Berlin. Med den følger 50.000 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu