Læsetid: 4 min.

’Vi skal i krig for de kristne værdier’

De fleste muslimer opfatter kristne danskere som vantro, og derfor er det en religionskrig, vi er midt i, siger biskop Jan Lindhardt, som møder kraftig modstand for sit synspunkt
24. oktober 2001

»Selvfølgelig er det en religionskrig« lød overskriften på et interview med Jan Lindhardt i gårsdagens udgave af Jyllands-Posten. Det synspunkt fastholder og uddyber Roskilde-biskoppen:
»Terror-angrebet handlede om religion, og ud fra reaktionerne fra en række muslimske lande må vi antage, at de fleste muslimer opfatter det som en religionskrig, vi er midt i. Derfor kan det ikke nytte noget, at vi vender os væk fra den egentlig modsætning og og kigger efter noget helt andet, f.eks ved at foregive, at der er tale om en social modsætning, som om man bliver god af at blive rig,« siger han til Information.
»Så længe de fleste muslimer opfatter os som vantro, er vi nødt til at betragte den nuværende kamp mod terror som en religionskrig, som vi må udkæmpe med fredelige midler. Heldigvis har historien vist, at på trods af korstog og andre væbnede kampe mellem islam og kristendom kan være lange perioder med våbenhvile, så religionskrig behøver ikke at udelukke, at vi kan lære at leve fredeligt sammen,« siger biskoppen.

Terroristernes ærinde
Den fortolkning af terrorangrebet og reaktionerne på det er helt forkert, siger lektor på Institut for Religionshistorie, Mikael Rothstein:
»Hvis man betragter det, der sker, som en religionskrig, går man terroristernes ærinde. Deres forbrydelser er helt rigtigt religiøst begrundet, men det er naturligvis ikke det samme som, at Vesten skal give igen med samme mønt. Det er det værste, man kan gøre. Biskoppens syn på sagen er vand på krigens og terrorismens mølle.«
Lindhardt fastholder imidlertid, at vi er tvunget til at spille på den bane, som terroristerne og deres støtter har kridtet op, nemlig den religiøse bane. Han mener, kampen mod islams fanatisme og sammenblanding af religion og politik skal foregå på to fronter – i kirken og i samfundet mere generelt:
»Folkekirkens opgave er at missionere og forkynde Guds ord og på den måde også gøre folk bevidste om, at vi er kristne, selv om vi ikke tænker over det til daglig.«

Tilbage til rødderne
»Som borger er opgaven at finde tilbage til rødderne og blive klar over vort samfunds værdier, hvoraf mange er udsprunget af kristendommen, f.eks. velfærdsamfundet, der er næstekærligheden udmøntet på samfundsniveau, og demokratiet, der jo bl.a. hænger sammen med kristendommens udsagn om, at vi alle er lige for Gud.«
Samfundet bør med andre ord forsvare den vestlige kultur, som kristendommen i høj grad er moder til, og som en rettroende muslim må føle ubehag ved, hævder Jan Lindhardt:
»Som rettroende muslim må man føle ubehag ved den vestlige kultur, fordi vi ud fra et en muslimsk synspunkt spiser forkert, behandler vores kvinder forkert og udøver demokrati, som må være uberettiget, når samfundet efter deres mening skal være styret af den guddommelige lov. Så er det vores opgave at tage stilling til, hvilke af vores værdier, vi ikke vil opgive, og her kommer kristendommen ind i billedet, selv om de færreste er bevidste om det.«
Mikael Rothstein er uenig i Lindhardts vurdering af muslimers forhold til det vestlige samfund:
»Tolkningen af terrorangrebet på USA som en slags universel islamisk reaktion mod de vestlige samfund er populær, men forkert. Det er sandt, at nogle muslimer tænker meget ilde om vores del af verden, men det er bestemt ikke alle. Tværtimod er der en udbredt tendens i den islamiske verden til, at følge en lang række af de udviklingsspor, som også gælder her i Vesten. Islam er også en del af den moderne verden,« siger Rothstein.

Tyktflydende selvgodhed
Desuden kalder han Lindhardts sammenkobling af demokrati og kristendom som modsætning til islam for »tyktflydende kristen selvgodhed og religiøs retorik i familie med, hvad vi kender fra jødisk og islamisk fundamentalisme«:
»Det er blevet almindeligt at hævde, at alt godt ved vores samfund skyldes kristendom. Det er en del af den kristne vækkelse, vi oplever i disse år. Men det er noget sludder. Humanismen, rationalismen, de politiske ideologier, naturvidenskab og så givdere er afgjort ikke ægtefødte børn af kristendom, men fænomener, som kun til dels kan henføres til religion,« slår Mikael Rothstein fast.
Også domprovst i København Anders Gadegaard er bekymret over biskop Jan Lindhardts udmeldinger: »Jeg er lodret uenig med ham i, at der er tale om en religionskrig. Hvis terroraktionen er udført at Osama bin Ladens folk, er det rigtigt, at deres handling er iblandet religiøse motiver. Men at tage deres udsagn som udtryk for islam helt generelt er dybt urimeligt. Terroristernes kamp er primært en politisk kamp, der bunder i, at der længe har hersket et ulige magtforhold mllem den vestlige og den arabiske verden, og terror er et middel i den politiske kamp for at rette op på uligheden.«
»Ved at kalde konflikten for en religionskrig rammer Lindhardt flertallet af muslimer på samme måde, som vi som kristne ville blive ramt, hvis vi blev slået i hartkorn med en radikal ekstremistisk vækkelsesprædikant, der påstod at være kristen, og som gik ind for at føre krig mod muslimer. Lindhardt puster til en ild, som vi som kristne og som repræsentanter for Folkekirken burde være med til at slukke,« siger Gadegaard.
Mikael Rothstein mener ligeledes, at Lindharst udtalelser er urimelige og farlige for samekistensen mellem muslimer og kristne:
»Biskoppen dæmoniserer halvanden milliard mennesker ved at fastholde enhver muslim som principiel modstander af den vestlige verden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu