Læsetid: 5 min.

Mægtigere end Gud

Internettet er et paradis for satiriske og hånende billedmanipulationer i kølvandet på den 11. september. Er det den ny tids politiske satire?
5. oktober 2001

(2. sektion)

Grænser for grin
I dagene efter den 11. september var det så som så med den velkendte politiske satire i medierne. Tragedien i New York og Washington havde så rædselsvækkende et omfang, at mange satirikere tilsyneladende havde svært ved at finde et ben at stå på.
Til gengæld tog det ikke lang tid, før en lang række mere eller mindre morsomme og grovkornede fotomanipulationer blev sendt rundt med e-mails. Det drejer sig f.eks. om billeder af præsident George W. Bush med taleban-skæg, Frihedsgudinden med islamisk slør, Mr. Bean som Osama bin Laden, World Trade Center genopbygget som en gigantisk fuckfinger-attitude – og det, der er værre. Og ofte med henvisninger til hjemmesider som Bushfordummies.com og thehumorsource.com eller til lejligheden oprettede håne-sites som Osamayomama.com (Osama Yo Mama) og Fryosamabinladen.com (steg Osama bin Laden).
Der er talrige eksempler, og der dukker flere op hver dag. Nogle er gode, andre decideret platte. På Internettet behøver man nemlig ikke at være professionel bladtegner for at få sit satiriske budskab ud.
Gennem Nettets teknologi kan ens fotomanipulerede vittighed nå ud til et tusindtalligt publikum langt hurtigere end i en avis – hvis fotoet altså har den form for bredt appellerende, populære kvalitet, der får folk til at videresende den fra deres mailbox. Hvis vittigheden er for dårlig, dør den, for så vil man ikke maile den videre (medmindre man har dårlig humor). Men hvis den er god eller tilstrækkelig plat, sender folk den videre. Der finder en slags øjeblikkelig darwinisme sted.

Verdenskendt
Det amerikanske præsidentvalg sidste år, der endte i en kaotisk fintælling med et tilhørende retssalsdrama i delstaten Florida, var også genstand for et massivt antal satiriske billedmanipulationer, som havde til formål at miskreditere kandidaterne eller hele USA’s valgsystem.
For eksempel oplevede den 27-årige ingeniør Michael Collins fra byen Elmira i staten New York, at et simpelt stykke grafisk arbejde, som han havde lavet, blev kendt over hele verden på et døgn: Han havde lagt tegningen på sin hjemmeside, Taterbrains.com, og sendte den til 30 venner. Dagen efter var antallet af hits på hans hjemmeside fordoblet til 35.000! Og en uge senere viste tælleren 130.000 besøgende.
»Jeg lavede det for at få mine venner til at grine,« fortalte han dengang til WiredNews. »Jeg havde ikke regnet med, at min e-mail ville komme Jorden rundt.«
På få dage blev hans lille spøg genoptrykt i alverdens aviser, vist på tv og brugt på skilte af demonstranter i Florida. Michael Collins hyrede en distributør til at sælge t-shirts med den lille tegning.
»Internettet er mægtigere end Gud i disse dage,« sagde Collins videre. »Det var ikke Gud, som fik trykt min tegning i en tysk avis.«

’Over the top’
Har den slags internetomdelte, ofte fotomanipulerede morsomheder, lavet af ganske almindelige mennesker, overtaget rollen som vor tids politiske satire? Slår den i al sin grovkornethed til, dér hvor avisernes satirikere er lammet af situationens alvor?
Tegneren Jeff Danziger er manden bag en af USA’s mest kendte, dagsaktuelle avistegneserier. Hans bidende tegninger publiceres næsten dagligt i toneangivende dagblade som Washington Post, Boston Globe, San Francisco Chronicle, Los Angeles Times og Philadelphia Enquirer samt på hjemmesiden Danzigercartoons.com.
Som alle andre med en e-mail-adresse kender Danziger til de manipulerede fotos af bin Laden og Bush, men han synes ikke, at de holder.
»Nogle af dem er morsomme, men de fleste er, som vi siger her, over the top – for langt ude,« siger Jeff Danziger til Information.
Han ser derfor ikke de artige sager på Internettet som nogen trussel mod den gode, gamle avissatire – og slet ikke mod sine egne ting.
»Mine tegninger er unikke nok og har så meget fortælling i sig, at de ikke vil blive udskiftet med de der manipulerede ting.«
Til gengæld oplever han, at Internettet er meddelagtig i ’tyveri’ af hans egne tegninger.
»Jeg er stor fan af Internettet, men jeg må indrømme, at mange aviser ganske enkelt stjæler dem (tegningerne, red.) og bruger dem... Teknologi er en blandet fornøjelse,« siger Danziger.

Alvorlig satire
På et stort hjørnekontor ud mod Sankt Annæ Passage sidder Per Marquard Otzen, der har været bladtegner på Information siden 1967. Heller ikke han er meget for at sammenligne manipulationerne på Nettet med det, bladtegnere som ham selv fremstiller. Det har ikke »et dyt« med satire at gøre, siger han. Selv benytter han sjældent Internettet, men han har set de fleste cirkulerende illustrationer, der har med World Trade Center at gøre, og nævner ’Bean Laden’ og de fem WTC-bygninger, der udgør en fuckfingerhånd.
»Jeg erindrer dem alle sammen som dårlige. De svarer til, når nogen siger noget frækt. Hvis man kan lave sjov med, at der er 5.000 døde, så er man højst 15 år. Hvad er det andet end at lade dampen sive ud? Den skal man ikke slippe ind i alvorlig satire.«
Per Marquard Otzen mener ikke, at den alvorlige situation har hæmmet avissatirikere specielt – at de skulle være kommet til kort.
»Satirikere er relativt kultiverede personer,« siger han.
»Det er rigtigt, at bladtegningen har det svært for tiden, men det er en helt speciel diskussion, der ikke har noget med Internettet at gøre.«

Ånd og humor
Som dagene er gået efter den 11. september, er den regelmæssige satire ved at returnere til medierne. Den amerikanske talkshow-vært David Letterman er tilbage med Osama bin Laden-jokes efter en kort pause. The Onion, som er en af de mest læste satiriske netpublikationer i USA (se bagsiden), er på banen med en specialrapport med overskrifter som »USA lover at vinde over, hvem det nu er, vi er i krig med« og »Flykaprere overraskede over at finde sig selv i Helvede«. Og den amerikanske tegner Garry Trudeau er nu begyndt at behandle tragedien i sin Doonesbury (kendt fra Information) efter flere uger med flashbacks.
Ugemagasinet The New Yorker droppede sine tegneserier i den første udgave efter angrebet, og det er første gang, siden bladet i 1946 viede et helt nummer til historien om bombningen af Hiroshima. Også der er tegnerne imidlertid oppe i gear, og i det seneste nummer sidder en ung kvinde i en bar ved siden af en mand i en uheldig jakke. Hen over martinien udbryder hun: »Jeg troede aldrig, at jeg ville komme til at grine igen. Så så jeg din jakke.«
Sådan er det. Som Daniel Kurtzman skriver i sin klumme om politisk humor på internetportalen About.com:
»Mange mennesker vil sikkert synes, at der ikke er noget at grine ad et stykke tid endnu. Det er forståeligt. Men en del af Amerikas ukuelige ånd har altid været dets evne til at le i svære tider – ligesom tidligere generationer tyede til entertainere og komikere i månederne efter angrebet på Pearl Harbor og mordet på John F. Kennedy.«

*Poltisk satire:
Doonesbury.com
Danzigercartoons.com
Political.humor.com
Theonion.com
Osamayomama.com
Fryosamabinladen.com
Bushfordummies.com
Politicalhumor.about.com
Thehumorsource.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her