Læsetid: 3 min.

Medierne er blevet en faktor i konflikter

Konflikter udspilles ikke kun på slagmarkerne, men også i medierne. Manipulationen kommer fra alle sider, og et sandt billede opnås kun stykkevis og delt
1. oktober 2001

LONDON – Billedet her i avisen for nylig af tre mujahedinere og Venstres næstformand, Lars Løkke Rasmussen, med afghanske posebukser og et kejtet greb om Ka-
lashnikoven kundgjorde tydeligere end mange ord, at de var venner. Det var dengang i 80’erne, hvor talebanerne stadig blev betragtet som frihedskæmpere, der modigt modsatte sig sovjetisk aggression. I dag kan det samme billede bruges til at fortælle en helt anden historie – om politisk naivitet.
Mediernes evne til hurtigt og effektivt fortælleri har forlængst gjort dem til mere end blot rapportører.
»I dag har vi tv-medier, der sender 24 timer i døgnet i reel tid. I det 19. århundrede rapporterede man simpelthen om konflikten, efter at den havde fundet sted. Men nu er medierne selv en faktor i konflikten,« siger Andrew Puddephatt, direktør for anti-censur organisationen Article IX.
»Medierne er selv involverede. Og det har ført til, at folk som Christiane Amanpour (CNN-reporter, red.) f.eks. har sagt, at man ikke kan forholde sig neutral. Den britiske journalist Martin Bell har talt om at skabe sig en form for tilhørsforhold. Efter min mening er disse udsagn ikke velgennemtænkte,« siger han.
»Medierne bliver nødt til at forklare interesserne bag meldingerne. Og det gælder ikke bare regeringer. Hvis én i dag siger til dig, at han er imod USA på grund af landets hykleri i Palæstina, Kosovo, Bosnien og Tjetjenien, bliver man nødt til at sige hov, Bosnien og Kosovo var interventioner til fordel for muslimske indbyggere, og hvad var det der med Tjetjenien? Hænger det udsagn sammen?« siger Andrew Puddephatt.

Medier undgår kritik
Ikke desto mindre har meget af kritikken af medie-manipulation i f.eks. Golf-krigen og interventionen i Kosovo været rettet mod regeringer. De har sat en præcedens for mediestyring, og lignende fremgangsmåder kan formentlig ventes under den nuværende ’krig mod terrorismen’.
»Regeringspropaganda virker bedst, når der er en klar historie at fortælle, som man kan sælge til en offentlighed, hvis støtte er altafgørende. Men historien i dag er ikke klar,« siger Geoff Mungham, der underviser i journalistik på Cardiff University.
»Det vil formentlig ændre sig, når en militær kampagne går i gang. Men det er temmelig klart, at i øjeblikket ved de ikke, hvad de skal gøre, og så bliver journalisterne forvirrede.«
Men forvirringen giver også plads til den eftertanke og analyse, som ellers i den 24-timers nyhedsstrøm kan blive tvunget i baggrunden. Det kan bringe nogle helt andre farer på banen.
»En journalist som Robert Fisk (hvis artikler ofte er blevet trykt i Information, red.) har efter terrorangrebene i USA opfordret til forsigtighed. Han har modtaget hadebreve og e-mails. Det siger noget om det pres, som journalister er under, når de tænker mod den fremherskende mening,« siger Geoff Mungham.
Men en gang imellem kan selvcensur være på sin plads. Det mener Paul Wilkinson, leder af centret for terrorismestudier på St. Andrew’s University i Skotland.

Hjælpsomme medier
»Medierne kan være vældig hjælpsomme for terrorister. De kan f.eks. gøre en handling glamourøs, eller overdrive en terrororganisations størrelse og magt,« siger han.
For nylig pressede den amerikanske regering den statsejede radiostation Voice of America til at undlade at bringe et interview med Osama bin Laden. Den beslutning kan Wilkinson godt forstå.
»Terrorisme er en form for meget alvorlig kriminalitet. Kunne man forestille sig en drabsmand med mange mord bag sig få en halv time i den bedste sendetid for at forklare sine motiver?«
»Medierne må være meget påpasselige med interviews med kendte terrorledere. Terrorister kan gøre dygtig brug af en medieplatform til at inspirere til yderligere vold,« siger Paul Wilkinson.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her