Læsetid: 3 min.

Ministeren, sikkerheden og filosofferne

Den tyske udenrigsminister blev passet godt på, da han ankom til bogmessen i Frankfurt for at overvære diskussioner og prisuddeling
15. oktober 2001

Bogmesse
FRANKFURT – Udstillerne på bogmessen i Frankfurt har klaget over sikkerhedsforanstaltningerne. Ikke af frygt for terror, men fordi der bliver hugget utroligt mange bøger.
Udenrigsminister Fischer kunne dog ikke klage, da han lørdag besøgte messen som civilist.
Han spadserede rundt i vores åbne samfund flankeret af seks i mørke jakkesæt beklædte mænd med installationer i det ene øre. Yderligere to vagter foran sikrede ministerens vej frem, mens to vagter bagved sørgede for, at ministeren hverken blev påfaldende isoleret eller overrendt af fotograferende pøbel og nysgerrig journalistik.
Desværre mødte talsmanden for europæisk politi til kontrol af hidsige demonstranter ikke antiglobalisten Noreena Hertz, som er blevet talskvinde for demonstrationerne i Genova, Prag og Seattle efter udgivelsen af: The Silent Takeover. Global capitalism and the death of democracy.
Hertz adskilte terrorister og antiglobalister.
»Det er vigtigt at skelne, fordi terrorhandlingerne i New York er en reaktion på amerikansk udenrigspolitik i Mellemøsten: deres korruption af regeringerne i Qatar og Saudi-Arabien og deres Israelpolitik.«
»Men der er et overordnet aspekt, som man bliver nødt til at få med. Ulighed fører til ekstremer, og en verden med stor ulighed er en farlig verden.«

Zizek og Sloterdijk
Filosoffen Peter Sloterdijk skrev for mere end ti år siden en bog om Eurotaoisme, hvor han forklarede buddismens nylige succes i vesten: Den passer perfekt ind i global liberalisme, hvor politisk intervention er suspenderet som mulighed. Fordi buddisme forskyder den enkeltes blik væk fra verden og ind i sig selv. Fredag leverede Sloterdijk sædvanlig polemik med spørgsmålet: »Er den kulturelle konflikt mellem reagensglas og livmoder identisk med konflikten mellem vestlig fødselskontrollerende civilisation og islamisk frugtbarheds-fundamentalisme?«
På det berømte Institut for Socialforskning talte filosoffen Slavoj Zizek. Og det så ud som om, der var strøm i den lille mand med det store skæg. Han fremsagde sine sætninger i stød, markerede med karatehug punktum og udråbstegn, mens han hakkede hæle i gulvet. Zizek vendte sig mod en europæisk trussel: Racisme.
»Vi må holde op med den rædselsfulde postmoderne mulitikulturelle tolerance: ’du er neger, hvor er din mu-sik dejlig og hvor kan jeg godt lide din mad.’ Det siger vi jo for at holde dem på afstand.«
»Jeg anbefaler udveksling af obskøne vittigheder. I Jugoslavien havde vi en masse vittigheder om albanere som dovne, serbere som dovne. Osv. Da krigen brød ud, forsvandt de vittigheder.«
Med hug og tramp fortalte Zizek om sin militærtid, hvor han eksercerede med en albaner. De to hilste dagligt høfligt, men en dag hilste albaneren ved at sige ’Jeg vil bolle med din mor’.
»Albanske mænd er følsomme over for vittigheder om deres mødre og søstre, og jeg vidste, at det, han tilbød, var sit venskab. Ved at gøre sig allermest sårbar, og jeg greb venskabet ved at svare ligeså obskønt: ’Det må blive efter, jeg er færdig med din søster’. Så blev vi venner.«

Fredsprisen
Forbundskansler Schröders afbud til åbningen af bogmessen var som eksempel på terrorens indflydelse på messen eklatant.
Men søndag kom kansleren endelig til Frankfurt. For at overvære overrækkelsen af de tyske boghandleres fredspris til filosoffen Jürgen Habermas i Paulskirken. I øvrigt sammen med en gammel Habermas elev: Joschka Fischer.
I sin takketale understre-gede Habermas behovet for i de postsekulære samfund at gentænke forholdet til kristendommen og de kristne overleveringer i vores kulturer.
»Modernitet og fundamentalisme hænger sammen,« sagde Habermas. Og pointerede at ikke bare islam, men alle monoteistiske religioer rummer ’et destruktivt potentiale’, der under hyperkomplekse omstændigheder artikulerer sig som fundamentalisme:»De sekulariserede samfund må lære at give plads til det religiøse sprogs artikulations-kraft.«
»Det, vi vestlige mennesker kan lære af historien er, at vi har brug for en sekulari- sering, der ikke fornægter.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu