Læsetid: 4 min.

Mønsterværdigt

Brandts Klædefabrik er nu blevet iklædt mønstre og ornamenter fra de seneste fire årtiers vesterlandske kunstpraksis
3. oktober 2001

Udstilling
En omfattende og sprudlende oplagt udstilling har nu indfundet sig i tre af Brandts Klædefabriks store sale: »Mønstring. Mellem arabesk og objekt«. Her viser 32 internationale – inclusive fem internationalt gearede danske kunstnere – eksempler på værker, der har mønstret eller arabesken som omdrejningspunkt. Værkerne breder sig på gulve og vægge i salene. Publikum kommer her på et helt retinalt, psykedelisk trip. Her snurrer farver og former, her leges vildt med det visuelle.
Udstillingen skelner mellem den orientalske arabesk-form: Et stiliseret gentagelsesmønster med afsæt i noget organisk, eksempelvis bladløv. Her overfor står objektet, som er mere geometrisk og betoner farven, linjen og formen som selve værket. Men, ak og ve. Den fascinerende, orientalske ornamentik er kun indirekte repræsenteret på udstillingen, der koncentrerer sig om de spor, denne navnlig har sat hos de amerikanske Pattern & Decoration-kunstnerne, der vandt frem i 70’erne, og som i deres kunst tog en tidlig konsekvens af det multietniske. Herved forstummer en vigtig global samtale.
Pattern & Decoration- kunstnerne blander figurativitet med alverdens mønster-traditioner i et muntert – og synes det i dag – ultramoderne mix. Således Joyce Kozloff, Valerie Jaudon og Robert Kushner, hvis værker strutter af vitalitet. I lighed med vore dages mode tillader disse kunstnere, at alt mødes på lærredet i et æstetisk automobilsammenstød.

Mønstret tilbage
I firserne blev de formelle eksperimenter med flade og mønster fortrængt til fordel for det ny-ekspressive maleri, der med ironien som bufferzone gennemspillede de ekspressive og abstrakt-ekspressive stilretninger, som blev fostret tidligere i det 20. århundrede. Men nu er mønster-malerne back in town (bortset fra at de amerikanske kunstnere rent faktisk aflyste flyveturen til Danmark efter flyterroren mod WTC, men værkerne nåede frem). Mange unge kunstnere har ’påmønstret’ mønster-maleriets tropper i løbet af halvfemserne og har revitaliseret det.
I USA er en kunstner som Fred Tomaselli, en af de store fornyere. Han monterer blade, piller, små ens objekter m.v. i mønsterformationer på træ, som han overhælder med flere lag harpiks, hvorved en helt fascinerende og anderledes fladevirkning opstår, men han er ikke bleg for at levere fortællinger med sine mønstre på mørk baggrund. I Danmark er kunstnere som Marianne Therese Grønnow (arbejder uhyre delikat med fladen) og Niels Erik Gjerdevik (der begge er stærkt repræsenteret på udstillingen) nogle af de meste konsekvente fornyere af mønstermaleriet, men også kunstnere som Milena Bonifacini, Malene Landgreen, Bodil Nielsen m.fl. (de deltager ikke) har i længere tid eksperimenteret med mønstrets ekspansive muligheder.
Vi kender ornamentet fra navnlig Matisses billeder. Hans forkærlighed for de orientalske arabesker (han havde et helt skab fyldt med stoffer og keramik fra Nordafrika), forlener hans værker med en visuel overflod, betoner det rytmiske og gør dem til sofistikeret dekoration. Og meget mere.

Hvad er et mønster?
Et mønster bliver først til som sådant, når mellemrummene er regelmæssige, men det er vigtigt at notere sig, at der er uhyre mange variationsmuligheder undervejs. Mønstre og systemer kan umiddelbart forekomme at være snærende bånd for den frie fantasi. Men sådan behøver det ingenlunde at forholde sig. Tværtimod kan stor skønhed opstå, og fantasien få ben at gå på, når den sættes på begrænsningens hårde prøve. Digteren Inger Christensen, der i flere omgange har anvendt forskellige systemer (Fibonaccis talrække, alfabetet, personlige pronomener m.v.) som struktureringsprincip for sin digtning finder f.eks., at systemer genererer nye associationer og tvinger hende ud over sine egne begrænsninger.
En af udstillingens danske kunstnere, der mest intensivt har dyrket mønstret, er Niels Nedergaard (1944-87), der boede i Cairo og her eksperimenterede fornemt konsekvent med at krydsbefrugte sit neoabstrakte, fladeorienterede maleri med den urgamle orientalske arabesk.
Men det er den amerikanske kunstner Ellsworth Kelly, der arbejdede videre med Matisses rendyrkning af farven. Kelly er dog kun repræsenteret af ét værk: Et undseligt litografi: Blå, rød-orange, grøn fra 1970. Kenneth Noland lærte af Kelly og videreudviklede hans arbejde med farven i hans farvecirkler, som pryder udstillingen i flere sale. Også Frank Stella, der forlod det rektangulære lærred til fordel for lærreder, som følger motivets form, kan ses på udstillingen, omend kun sparsomt. I dag har han taget skridtet helt ud og har gjort sine mønstre tredimensionale. Den højaktuelle, gamle avantgardist Poul Gernes gør sig godt på udstillingen. Navnlig hans ’skyde- og stribebilleder’ fra 60’erne, som i den grad var på forkant med den visuelle udvikling dengang, og som supplerer Kenneth Nolands værker. Men jeg undrer mig lidt over tilstedeværelsen af Andy Warhol, hvis kendte Campbell’s suppedåser m.v. ikke bringer nyt til en udstilling, der mere betoner mønstret end det serielle masseikon.
Fra Mondrian kender vi griddene, dvs. de gitre eller net, der lægges ned over motivet, og på første sal udfoldes de cool værker fra tresserne og frem, som er struktureret omkring grid. Her betones udtrykket, her er det formelle i højsædet. På anden sal går det for alvor løs med yngre kunstnere, der både tager gulve og vægge i besiddelse.
Jeg står og kigger ud af Brandts store vinduer og konstaterer, at verden derude også er inddelt i grid: Vinduets sprosser, husenes geometriseringer, murstenenes hvid-grå mørtelgrid m.v. lader byen, den menneskeskabte biotop, fremstå som et mønster. Hvis det er sandt, at vi er, hvad vi spiser, så gælder det måske også, at vi er, hvad vi ser? En lille del af et stort mønster. Der er et givet grundmønster for alt levet liv: Vores fødsel og vores død. Resten er mere eller mindre lykkelige eller ulykkelige variationer indimellem. Dét kan kunsten lære os.

*Mønstring. Mellem arabesk og objekt, Brandts Klædefabrik, Odense. Ti.-sø. 10-17. Til 17. dec.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her