Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

5. oktober 2001


Ejner Johansson, 79
*Tv’s store kunstformidler, Ejner Johansson, er død. Ejner Johansson blev i 1956 mag. art. i kunsthistorie og var i perioden derefter knyttet som kunstskribent til bl.a. Information. I 1967 påbegyndte han sit lange virke i DR som tv-producer med kunsten som område, og han introducerede her den første udsendelse i farver. Mange midaldrende og ældre læsere erindrer hans påfaldende hæse, lidt nasalerede stemmeføring og hans kyndige kommentarer, der altid blev serveret med et glimt i øjet. Ejner Johansson fik mange læge fjernsynskiggere til at åbne op over for kunsten, fordi han aldrig talte ned til folk, men forsynede dem med relevant viden om billedkunsten og gjorde dem til aktive medfortolkere. Han skabte Danmarks største galleri med den fjernsynsegnede billedkunst. I dag savner kunstelskere en tilsvarende kapacitet. Hans sidste indsats udmøntedes i det sent sendte kulturprogram »Sen aften«, hvor han tillod sig at formidle mere krævende stof fra kunstscenen.
Ejner Johansson har også skrevet bøger om kunst: Richard Mortensen (1962), Andersens ansigter (1992), De danske malere i München (1997). Han modtog LO’s Kulturpris 1984, og i 1998 tildelte kunstnerne i Akademiet ham den eftertragtede Høyen Medalje for hans fremragende indsats som kunstformidler.lb

H.C. Toft, 87 år
*Tidligere indenrigsminister H.C. Toft (K) er død. H.C. stod for Hans Carl, men det var fornavne, der aldrig blev brugt.
Han var dyrlægesøn og blev uddannet inden for skovbrug og siden landbrug. Han var indenrigsminister i VKR-regeringen fra 1969 til 1971 og fulgte her efter den legendariske ’partiejer’ Poul Sørensen, da denne som følge af sygdom måtte opgive sin ministerpost.
Det varede længe, før H.C. Toft markerede sig i sin politiske karriere. Han var i høj grad Poul Sørensens ’mand’ og vejen til ministertaburetten blev betalt med flid og loyalitet.
Som indenrigsminister havde han også miljøet under sig, og han forstod de perspektiver, der lå i det begreb, som i starten hed ’forureningsbekæmpelse’. Han erklærede, at her var et område, hvor enhver må være med.
Under besættelsen var H.C. Toft leder af modstandsbevægelsen i Sydthy, han var frivillig under vinterkrigen i Finland og deltog i ledelsen af hjemmeværnsforeningerne.
I 1943 blev han ejer af Bjørndalgaard i Uglev. Allerede da havde han haft en række konservative tillidsposter, som dannede baggrunden for hans opstilling til Folketinget i Thistedkredsen i 1957.
Fra 1963 til 1969 var han medlem af sin gruppes bestyrelse. Da VKR-regeringen dannedes blev han dens formand, og det var fra formandsposten han blev hentet til indenrigsministeriet. Han mistede sit folketingsmandat ved det konservative katastrofevalg i 1975 og genopstillede ikke siden.ritzau

Saad Mourtada, 78
*I februar 1980 overdrog Saad Mourtada sine akkreditiver til Israels daværende præsident Yitzhak Navon, og blev dermed Egyptens og den arabiske verdens første ambassadør i Israel. En historisk mission var begyndt. Mindre end ti år tidligere havde Egypten sammen med Syrien været godt på vej til at udradere Israel. Men med sin historiske rejse til Jerusalem i 1977 havde Egyptens præsident Anwar Sadat lagt strategien om og banet vej for fredsaftalen mellem de to lande i 1979. Saad Mourtadas ambassadørtid blev turbulent. Allerede året efter hans tiltræden i 1980 blev fredsprocessens initiativtager, Anwar Sadat, dræbt af islamiske ekstremister og freden bragt i fare. Men den nuværende præsident, Hosni Mubarak, overtog magten og står stadig som garant for freden.
Men dermed var et harmonisk forhold ikke automatisk sikret. I 1982 blev de unge diplomatiske forbindelser kastet ud i en krise, der ikke har kendt sin mage før november sidste år under den igangværende Intifada. Israel invaderede Libanon og det var mere end Egypten ville stå model til. Saad Mourtada blev kaldt tilbage til Cairo og blev der i otte måneder. Kort efter blev han afløst på posten og flyttede tilbage til Egypten, men langt fra til nogen heltemodtagelse. Forholdet mellem Egypten og Israel har været alt andet end hjerteligt. ’En kold fred’ er det blevet kaldt, og det blev særdeles tydeligt for den hjemvendte ambassadør, der på det nærmeste blev frosset ud. Han valgte derfor at flytte til Washington. I mandags døde han af kræft i Falls Church, Virginia. mss

Yan, 81
*Billedhuggeren Yan Kaj Nielsen, Fåborg, er død.
Han var søn af billedhuggeren Kaj Nielsen, og fulgte i faderens fodspor, men sløjfede tidligt i karrieren konsekvent de sidste to tredjedele af sit navn og kaldte sig kun Yan.
Yan udviklede sit eget formsprog og uddannede sig som billedkunstner i Oslo hos Per Krogh og Axel Revold samt hos den russisk-franske billedhugger O. Zadkine i Paris. Yan debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1941. Han havde været medlem af sammenslutningerne Germinalen, PRO og Rimfaxe.
Han ledede i 15 år Vrå Højskoles værkstedslinie.
Yan løste flere udsmykningsopgaver. Et af hovedværkerne er Fynsk Forår, en
17 meter høj skulptur på Odense Rådhus. ritzau

Martin O’Hagan, 51
*Den irske journalist Martin O’Hagan, der blev skudt af irske loyalister nær sit hjem i Lurgan i Nordirland sidste fredag, var en farverig skikkelse.
Som ung var han aktivt medlem af IRA, og han sad i begyndelsen af 70’erne fem år i fængsel for våbensmugling. Siden blev han mere og mere utilfreds med den stigende fjendtlighed katolikker og protestanter imellem. Han giftede sig med en protestantisk pige, lagde våbnene på hylden og begyndte at skrive for den hårdtslående tabloid Sunday World – Irlands største dagblad, kendt for sine saftige sexskandaler og uforsonlige holdning overfor terrorisme. En af avisens redaktører og O’Hagans venner, Jim Campbell, blev i 1984 skudt og såret af Ulster Volunteer Force.
Martin O’Hagan var kendt og respekteret for sine afslørende artikler om den irske terrorisme, udført af både republikanere og loyalister, og hans kompromisløse stil – han nævnte terrorister ved navn – skaffede ham mange fjender.
Bl.a. afslørede O’Hagan, at den paramilitære gruppe Loyalist Volunteer Force både myrdede katolikker og distribuerede narko. Snart efter blev han kidnappet og truet på livet og måtte for en tid flygte til det sydlige Irland.
Martin O’Hagan er den første journalist, som er blevet dræbt i Nordirland siden urolighederne begyndte i ’69. Som de fleste andre medlemmer af pressen har han fået lov til at være i fred – indtil i fredags, hvor, formoder politiet, LVF likviderede ham. På gåben var Martin O’Hagan på vej hjem en sen aften sammen med sin kone, Mairie, da de blev stoppet af maskerede pistolmænd. O’Hagan nåede
at skubbe sin kone til side, da pistolmændene åbnede ild, og reddede derved hendes liv. CMC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu