Læsetid: 3 min.

En nøgenmodels tabte mødom

Isabel Allende er i oversvømmende grad sig selv i sin nye roman
30. oktober 2001

Ny bog
Isabel Allendes nye roman ankommer sammen med Nadine Gordimers til anmeldelse fra Gyldendal, og lige rærlige ser de ud. Billige, slappe omslag med grimme fotos af nogle, der kunne ligne hovedpersonerne på forsiden, så man slipper for overhovedet nogensinde at bruge sin fantasi. De to store forfatterinder må sælge sig på deres navne, og det gør de såmænd også.
Når man først ind i teksten, hører al lighed derimod op. Mens Gordimer tvinger ordene frem, famler og presser og tænker efter og aldrig får dem helt på plads, flyder de fra Allende som det, der kommer ud af en spædekalv. Fans af Åndernes hus elsker det, og de vil ikke gå skuffede fra Portræt i sepia (fy for en titel), som er en fortsættelse eller i virkeligheden en forhistorie til gennembrudsromanen og efterfølgeren Lykkens datter. Som jeg altså ikke har læst. Men Åndernes hus slugte jeg, og Portræt i sepia slugte jeg også, det er den egnet til.
Heltinden hedder Aurora del Valle, hun er ligesom mexicaneren Carlos Fuentes’ nyeste heltinde fotograf, men er i modsætning til Fuentes’ Laura langt fra blot en betragter, selv om hun er både genert og kejtet. Aurora er skam en rigtig allendesk stærk kvinde, der udsætter sig for mangt og meget, men ender præcis hvor hun vil. Hun er et produkt af en hvirvelstorm af mærkelige omstændigheder, der inkluderer kinesiske slavepiger, en opiumhule, en tesalon, en nøgenmodels mødom, en ryggesløs syfilitiker og en læderspand, jeg mener hædersmand, chileneren Severo del Valle, der forelsker sig i San Francisco og bliver anledning til, at Aurora ender med at vokse op hos sin larger-than-life farmor Paulina.
Romanen handler om perioden 1862-1910, centreret omkring Auroras opvækst og det herskabelige, omtumlede liv, der udspiller sig omkring hende med magnaten Paulina som altdominerende naturkraft.
En butler ved navn Williams, der måske, måske ikke, er en ægte engelsk gentleman, viser sig dog også at have en finger med i spillet – lige fra de begivenheder, der fører til Auroras fødsel, til de begivenheder, der fører til hendes endelige blomstring som kvinde.

Hele farveladen
Som det måske ses, er Allende ikke bleg for at tage alle farveladens kulører (ikke kun sepia) i brug. I hendes hånd fremstår det, der ellers kunne være tæt på klicheer, dog ikke livløst; fortællingen flyder altid ubesværet afsted, og læseren flyder med.
Om Auroras fotograferen af sin landlige svigerfamilie hedder det sig: »I begyndelsen poserede familien Domínguez med tvungne smil, men snart havde de vænnet sig til min skjulte tilstedeværelse og ignorerede kameraet, og så kunne jeg fange dem i et ubevogtet øjeblik, sådan som de var.«
Her tror jeg faktisk, Allende løfter sløret for sin skrivestrategi og det, der gør den så væsensforskellig fra den spekulative Gordimers: For Allende bliver mennesket sig selv i det ubevogtede, ureflekterede øjeblik, hvor det ved sine impulsive handlinger afslører sit sande væsen. Allende er en skjult betragter, der i stedet for at prøve at bringe verden til standsning og aftvinge den en mening satser på at affotografere dens bevægelse, gengive dens vældige brusen i en slags panoramisk-historisk fortælling, hvor generationerne gentager hinandens fejl, undergår de samme prøvelser og føder hinanden igen og igen i en endeløs bølgebevægelse.
Lige før Auroras betragtninger over sine fotos af sin svigerfamilie gør hun en opdagelse i mørkekammeret: »Det gik langsomt op for mig, at alt, hvad der eksisterer, er forbundet, indgår i et tæt mønster; hvad der ved første blik ligner et sammensurium af tilfældigheder, afslører sig for kameraets minutiøse iagttagelse i perfekte symmetrier. Intet er tilfældigt, intet er uvigtigt.« For Aurora er denne sammenflettethed virkelighedens sjæl; heri adskiller hendes opfattelse sig næppe fra hendes ophavskvindes.

*Isabel Allende: Portræt i sepia. Oversat (som altid glimrende) af Iben Hasselbalch. 280 s., 295 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu