Læsetid: 3 min.

’Odyssey’ sat i kredsløb om Mars

Efter to forgæves og bekostelige forsøg på at sætte en videnskabelig rumsonde i kredsløb om Mars, lykkedes det i går omsider for NASA
25. oktober 2001

Efter seks måneders rejse lykkedes det kl. 3.30 i går morges (dansk tid) at bringe rumsonden ’Mars Odyssey 2001’ i kredsløb om Mars.
»Vi er i kredsløb omkring Mars, og vi er meget spændte,« sagde Scott Henderson, der var med til at styre operationen fra NASA’s Jet Propulsion Laboratory i Pasadena, Californien, hvorfra man holder kontakt med rumsonden, og hvor nyheden blev mødt med vilde jubelråb og klapsalver.
Sondens indtrængen i Mars’ kredsløbsbane, der tog ca. 30 minutter, var det mest risikable øjeblik ved hele missionen, og der var en vis risiko for, at sonden ville gå tabt i det ydre rum på grund af for hurtig eller for langsom opbremsning.
’Mars Odyssey’ har været undervejs i rummet i 200 dage og tilbagelagt 460 millioner km med hastigheder på op til 21.000 km/t.
Missionen, der har kostet 2,5 milliarder kr., er at undersøge den røde planets geologi, mineralske og kemiske sammensætning, herunder specielt at søge efter vand.
Det er NASA’s første mission til Mars siden de to mislykkede forsøg i 1999, da sonderne ’Mars Climate Orbiter’ og ’Mars Polar Lander’ gik tabt på grund af menneskelige betjeningsfejl begået fra jorden.

Oval bane
Efter en række justeringer af kredsløbet, hvis bane de første 11 dage vil være oval, er målet at få rumsonden ind i et cirkulært kredsløb 400 kilometer over Mars’ overflade.
Derefter vil det avancerede måleudstyr, der vejer blot 50 kg, blandt andet blive i stand til at registrere eventuelle vandforekomster op til en meter under Mars’ overflade. Odyssey ventes først at kunne tage fat på disse primære opgaver til januar.
Det er tanken senere at lade Odyssey fungere som ra-diorelæ, der kan være et kommunikationsstøttepunkt ved de kommende missioner til Mars (se faktaboks). Odys-seys ankomst til Mars sker på et tidspunkt, hvor den røde planet ikke tager sig specielt gæstfri ud.
Mars har indhyllet sig i en gigantisk støvstorm, der har hærget løs siden juni måned – et ekstremt vejrfænomen, der ikke minder om noget på Jorden, hvor lokale vinde forener sig til en eneste enorm orkan, der omfatter hele planeten.
Orkanen hvirvler fint okkergult støv op, som dækker hele Mars bortset fra polarkalotterne.

FAKTA
Fakta om Mars og Mars-missioner
*Solpaneler og vindmøller. De evige støvstorme i Mars’ atmosfære skjuler den røde planets overflade for observationssonder. Samtidig holder de ofte sollyset væk fra overfladen. For landingsfartøjer, robotter eller astronauter, der er afhængig af solenergi til elektricitet, udgør sandstormene en konstant fare, fordi solpanelerne risikerer at blive tildækket af støv. NASA overvejer derfor i stedet at opføre vindmøller på planeten for ad den vej at udvinde elektricitet.
*Vand under overfladen. »Der findes vand i flydende form 100 meter under Mars overflade under et isdække på Solis-Thaumisia Sletten,« hævder amerikanske forskere i Geophysical Research Letters fra 15. august. Deres tese bygger dels på grundige granskninger af de lasermålinger af områdets overflademorfologi, der er udført af rumsonden Mars Global Surveyor – dels på studier af den fire km høje vulkan Tharsis’ geologiske fortid.
*Ingen mand på Mars før 2030. I 2003 vil det europæiske rumagentur (ESA) opsende Mars Express, hvis avancerede radar er i stand til at spore underjordiske vandforekomster med absolut sikkerhed, hvis der ellers er nogen. Senere, i 2005, opsender NASA Mars Reconnaissance Orbiter, der er i stand til at tage billeder af overfladen med en opløsningsgrad svarende til 20-30 cm’s nærhed. NASA og det franske rumagentur CNES er desuden ved at forberede en mission i 2011, der skal hjemføre geologiske prøver fra Mars. En bemandet mission med astronauter forudses først at finde sted i 2030.

© 2001 Libération og Information, Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her