Læsetid: 6 min.

Osama bin Laden overalt

Ifølge en ny bog om Osama bin Laden skulle de Olympiske Lege i Sidney have været kanoneret i gang med et brag af et saboteret atomkraftværk
26. oktober 2001

(2. sektion)

Biografien
I marts 2000 opdagede det newzealandske politi ved en rutineundersøgelse planerne til et attentat mod en atomreaktor 25 kilometer uden for Sydney, hvor de olympiske lege et halvt år senere skulle finde sted. En ransagning afslørede et hus i Auckland som kommandopost for islamiske terrorister. Politiet fandt redskaber til fabrikation af falske pas og et kort over Sydney, hvor veje til og fra atomreaktoren var omhyggeligt understregede. Senere fandt det australske politi indicier, der pegede på Osama bin Laden som sponsor af attentatet, der heldigvis blev afværget.
Med denne afsløring indledes terroreksperten Roland Jacquards bog Ved navn Osama bin Laden. Jacquard er rådgiver for FN’s sikkerhedsråd i terrorspørgsmål, han er leder af Det Internationale Center for Overvågning af terrorisme og forfatter til bøger om konflikter i Mellemøsten og international terrorisme.
Jacquard var ifølge sin forlægger Jean Piccolec allerede om eftermiddagen den. 11. september sikker på, hvem der stod bag attentaterne i New York og Washington:
»Han ringede og sagde: det er Osama bin Laden.«
Manuskriptet til Ved navn Osama bin Laden blev efter 18 måneders arbejde udgivet 15. september, og har siden overhalet efterårets skønlitterære udgivelser som den mest solgte bog i Frankrig.
Billeder og dokumentation fra bogen går igen i franske dagblades dækning af terrorkonflikten. Den har status som pålideligt overblik i uoverskuelige komplikationer.

Osama bin Laden blev født i 1957. Han er et af 54 børn af rigmanden Muhammed bin Laden, som var suveræn leder af Bin Laden Coorporation og indtil sin død i 1972 nær ven af den saudiarabiske konge. Bin Laden Coorporation har opført boligbyggeri og anlagt infrastruktur i Mellemøsten, men også repræsenteret vestlige giganter som Audi og Porsche i Saudi Arabien. I 1998 byggede bin Laden-familien på kongefamiliens bestilling en supermoderne kaserne til amerikanske soldater i Golfen.
Men på det tidspunkt var Osama landsforvist og frataget sit statsborgerskab.
Efter på eliteskoler i bl.a. Beirut at være blevet uddannet til en karriere i familieforetagendet blev Osama i 1980 indkaldt som værnepligtig til krigen mod den røde hær i Afghanistan. Som Jacquard bemærker, opfordrede amerikanerne til arabisk-afghansk jihad mod Sovjetunionen, fordi islam blev betragtet som effektivt forsvar mod kommunismen. Vidneudsagn om Osamas krigsindsats divergerer. Nogle hævder at have set ham kæmpe heroisk kompetent i forreste linie. Selv fortæller Osama bin Laden, hvordan han i direkte kamp dræbte en sovjetisk soldat og som trofæ erobrede den kalaschnikovriffel, han siden har ladet sig fotografere med som symbol på personlig sejr over den tilsyneladende overmagt.
Historikeren Simon Reeves beretter derimod, at Osama bin Laden opførte sig som en rasende galning, der opfordrede mujahedinere til at skyde på britiske journalister.
En anden hændelse, som hovedpersonen selv har tolket som en religiøs begivenhed, er veldokumenret: Under krigen overlevede Osama bin Laden mirakuløst, at et missil landede få meter fra ham.
I 1989 forlod Sovjetunionen Afghanistan. Året efter krævede amerikanerne, at saudiaraberne
suspenderede støtten til mujahedinerne, der stadig var i opposition i Afghanistan. Men nu ikke længere bekæmpede den røde hær.

Ligesom den amerikanske General MacArthur, der nægtede at parere ordre og indstille den amerikanske militære indsats Korea og foreslog strategisk nedkasting af 20–30 nukleare bomber og siden blev modtaget som nationalhelt i New York, blev Osama modtaget som helt i Saudi Arabien.
Osama bin Laden havde gjort afghanernes jihad til sit livsprojekt. Forgæves krævede han mujahedinernes kamp genoptaget.
Tilbage i Saudi Arabien hånede han offentligt kongefamilien som marionetter kontrolleret og manipuleret af amerikanske interesser.
Ifølge Jacquard var og er bin Ladens kamp først og sidst en kamp mod den amerikanske tilstedeværelse i Saudi Arabien. Den afghanske jihad fungerer således som front til kamp imod amerikanerne.
En anden ekspert, som ved flere lejligheder har opnået de sjældne interview med bin Laden, Robert Fisk fra avisen The Independent, vurderer på den anden side, at bin Laden har to grundlæggende mål: kampen mod Israels overgreb på palætinenserne og kampen for at få amerikanerne ud af Mellemøsten.
I 1990 tilbød Osama bin Laden den saudi arabiske konge at tvinge Irak ud af Kuwait ved hjælp af det netværk af soldater, han havde opbygget under krigen i Afghanistan. Ikke fordi han gerne ville føre krig mod Irak, men for at overtage amerikanernes rolle. Tilbudet blev afvist.
Og bin Laden flyttede til Sudan, der som et af de få lande i området fastholdt en kritisk politik over for Saudi Arabien og USA under krigen i Golfen.
Efterhånden blev Sudan usikkert for bin Laden. Hans genbo og kollega, den berygtede terrorist Carlos blev i foråret 1996 pågrebet af en fransk officer og udleveret til retsforfølgelse. Umiddelbart derefter rejste Osama bin Laden til Afghanistan. Hvor han efter Jacquards vurdering stadig opholder sig i tæt forbindelse med Talebanstyret.

Ved navn Osama bin Laden afdækker den ufattelige rækkevidde af bin Ladens enterprise. Det er signifikant, at han allerede inden den 11. september blev vurderet som den største trussel mod Amerika overhovedet. Blandt de dokumenter, Bill Clinton overlod sin efterfølger i embedet, var omfattende filer vedrørende bin Laden. Og den officielle dusør på fem millioner dollars samt tilbud til pågriberen om ny identitet i land efter eget valg er den største dusør, der nogensinde er udlovet.
Jacquard vurderer det omtalte al-Qaeda som svækket til ubetydelighed. Han fremhæver i stedet Bin Ladens Broderskab som en organisation, der har rekrutteret og trænet soldater til samtlige fronter mod USA og Vesten. Organisationen har repræsentanter i globale brændpunkter og finansielle netværk i en række vestlige lande. Deriblandt Danmark.
Algierske terrorister, der ved adskillige attentater midt i 90’erne dræbte ni mennesker i Paris, var associeret med bin Laden. Som bekendt var bin Ladens soldater også i kamp mod amerikanerne i Somalia.
En anden kriger med tilhørsforhold til bin Laden, Abou Abdel Raziz, var blandt flere engagerede i kampen i Bosnien, hvor han blev berømt for at skære hoveder af de modstandere, han havde slået ihjel og efterfølgende bære hovederne rundt som demonstration af dødsforagt.
Den kosovanske befrielseshær, UCK, og den tjetjenske opstand mod russerne har ud over militære aktioner også tjent et andet formål.
Talebanstyrets leder Mulla
Omar har for snurrende kameraer erklæret misbrug af opium for uforeneligt med islam. Men Omar har også tilføjet, at han ikke kan forhindre ikke-muslimer i at ryge opium. Og ifølge Jacquard og avisen Le Monde er bin Ladens aktiviteter ikke længere finansielt afhængig af familiearven, men derimod af omfattende salg af narkotika. Og vejen til det vestlige marked går fra Afghanistan gennem Tjetjenien. Og UCK har bidraget til distributionen på Balkan.
Denne mafiose strategi er dog ikke uproblematisk for bin Laden, som drømmer om en alliance med Iran, der vil forene shia- og sunnimuslimer til kamp mod vesten. Der er tre millioner narkomaner i Iran, der primært forsynes af halvanden millioner afghanske flygtninge. Mange har taget små pakker med ind over grænsen. Ikke mindst på grund af narkoproblemer fordømmer præstestyret i Teheran Talebanstyret.

I marts 1997 fortalte bin Laden i et interview til et pakistansk dagblad, at han ikke var bange for dø:
»Amerikanerne frygter døden. De er som små mus. Hvis russerne kunne ødelægges, kan amerikanerne halshugges.« Det ulogiske argument afspejler en gennemgående tanke: bin Ladens fundamentalistiske terrorister er amerikanerne overlegne, for de vil ofre deres liv. Man erindrer, at Bush efter den 11. september kaldte terroristerne feje. Og at den amerikanske intellektuelle Susan Sontag svarede med et indlæg i Frankfurter Allgemeine Zeitung med titlen: Feje var morderne ikke. Her redegjorde hun for forskellen på 90’ernes amerikanske krigsstrategi, der drejede sig om at undgå tab af amerikanske soldaters liv, og de terrorister, der flyver med eget liv som første offer mod amerikanske bygninger.
Det er en makaber krigerisk fordel, som Osama bin Laden forsøger at udnytte. Det berettes ifølge Jacquard, at terrorister i bin Ladens træningslejre ofrer deres liv ved at køre en bil med låste døre i smadder. For at signalere, at i den her kamp er det enkelte liv et nødvendigt offer.
En ny legende beskriver et helteideal. Mulavi Muhammed Omar blev under kamp mod den røde hær såret i det ene øje. For at modvirke infektioner rev han sit eget øje ud, mens han støttede sin blodige hånd mod en moske. Blodsporet har i dag status som helligt relikvium.

Roland Jacquards bog ’Ved navn Osama bin Laden’ udkommer på dansk til december

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu