Læsetid: 1 min.

Politiske streger

5. oktober 2001

(2. sektion)

Den tegnede politiske satire startede med Leonardo da Vinci
Som oftest består den politiske vittighedstegning af to elementer: Karikaturen, der parodierer et velkendt individ, og hentydningen, der skaber den sammenhæng, som det pågældende individ placeres i.
Den vestlige verdens karikaturtegning trækker en lige linje tilbage til Leonardo da Vincis (1452-1519) grotesker, som han brugte for bedre at forstå ideel skønhed.
Med tiden blev den måde at tegne på så indgroet i portrætkunsten, at yngre italienske kunstnere som Annibale Carracci (1560-1609) nærmest gjorde oprør mod dem ved at lave hurtige, impressionistiske streger, der overdriver de mest karakteristiske træk i et ansigt.
Mens karikaturtegningen stammer fra Middelhavsområdet, kommer vittighedselementet fra en nordligere sfære. Reformationen i Tyskland gjorde massivt brug af visuel propaganda. Både Martin Luthers (1483-1546) Reformation og den tegnede politiske satire var afhængig af en civilisation, der hverken var for primitiv eller for avanceret.
På den tid var grafisk kunst såsom træsnit blevet etableret som en gangbar handelsvare. Men det, der influerede den satiriske tegneserie mere end noget andet, var den udbredte analfabetisme. Luther vidste, at det var vigtigt at få de uuddannede bønder med sig for at nå sine mål. Derfor viste omdelingen af plakater og illustrerede pamfletter sig at være en effektiv strategi, fordi det visuelle element havde større virkning end skrifter.
Senere tog den germanske vittighedstegning den italienske caricatura til sig. Sammensmeltningen dannede i vid udstrækning grundlag for vittighedstegnerne i det 18. århundrede.
Vittighedstegningen blev et vigtigt medie for kommentaren, der behandlede seriøse emner og præsenterede dem på en morsom og dermed mere socialt acceptabel måde. Men den tegnede satire blev også designet til at influere folks mening.
I takt med at den vestlige kultur flyttede sig fra sit oprindelige religiøse fundament, fandt man nye emner, der skulle diskuteres og gøres grin med. Således voksede vittighedstegningens indflydelse på den offentlige mening.
Resten er historie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu