Læsetid: 1 min.

Propaganda-krigen

Den arabiske tv-station al-Jazeera, der sender nyheder fra emiratet Qatar i Den Persiske Golf, har fået en afgørende rolle i propagandakrigen om at sætte dagsordenen for den globale nyhedsstrøm under krigen mod terror. Derfor forsøger USA’s regering nu aktivt at få al-Jazeera underlagt censur, lige som Bush-regeringen også hjemme i USA forsøger at kontrollere informationsstrømmen
9. oktober 2001


Avis-reaktioner
Livet vil ikke fort-sætte som normalt
*»New Yorks borgmester Rudy Giuliani sagde i går, at ’livet fortsætter som normalt’ på trods af de amerikanske angreb på Afghanistan. Præsident Bush burde indse, at i denne del at verden vil livet ikke ’fortsætte som normalt’, hvis aktionerne fortsætter på ubestemt tid og udvides til at omfatte andre lande.«
Arab News, saudi-arabisk avis

Alliance bør ikke udvide mål
*»De diplomatiske og humanitære aspekter af kampagnen vil blive lige så vigtige som de militære. Alliancen burde fokusere på dens klare målsætninger og ikke lade sig friste til at udvide målene til en bredere dagsorden end det erklærede fokus på terrorisme.«
Gulf News, arabisk avis

Angreb er organiseret terror
*»Det amerikanske angreb mod Afghanistan er en form for organiseret terror. Amerikanerne vil tabe i Afghanistan, som de gjorde i Vietnam, Somalia og i deres angreb og sanktioner mod Irak. Enhver rettroende fordømmer denne aktion, ikke alene fordi den er begået af Amerika mod en muslimsk nation, men også fordi den strider imod international lovgivning.«
Babar, irakisk avis

Afghanerne betaler den tungeste pris
*»Hvis Taleban kommer til at betale en pris for dette angreb, som muligvis vælter styrets magtbase, vil Afghanistans miserable befolkning betale den tungeste pris i denne krig. Vi frygter, at USA, i hvad der kaldes 10-års-planen mod terrorisme, vil udvikle sine militære planer og rette blikket ud over Afghanistans grænser og mod visse arabiske og muslimske lande, som står på det amerikanske udenrigsministeriums terrorisme-liste.«
Ad-Dustour, jordansk avis

En farlig voldsspiral
*»Vi er i en voldsspiral, som kan blive større og farligere end noget, vi før har set.«
Al-Watan, avis i Qatar

Succes afhænger af Israel-politik
*»Successkriteriet for en kampagne mod terrorisme afhænger fuldstændig af, om man bremser israelske ledere og tvinger dem til at overholde international lovgivning og FN’s resolutioner og tvinger dem til at standse de brutale israelske overgreb på det palæstinensiske folk.«
Tishreen, syrisk avis

Taleban har for-spildt sine chancer
»Taleban har forspildt alle chancer for at redde det afghanske folk fra krigens uhyrligheder.«
Al-Bayan, arabisk avis

Overfald
»Forræderisk overfald.«
Statslig irakisk fjernsyn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her