Læsetid: 4 min.

Psykologisk krig skal knække Taleban

En konventionel krig mod Afghanistan kan koste alt for mange menneskeliv og for meget materiel. Derfor bruger amerikanerne psykologisk krigsførsel og håber på Taleban-styrets sammenbrud
6. oktober 2001

BOSTON - Under et pressemøde i Pentagon 29. september drog USA’s forsvarsminister, Donald Rumsfeld, en lidet bemærket historisk parallel mellem et planlagt militært angreb mod Afghanistan og de allieredes D-day under Anden Verdenskrig.
I lyset af de seneste ugers massive mobilisering af amerikanske styrker i Den persiske Golf, Det indiske Ocean og i centralasiatiske lande samt en næsten total stilhed omkring militære operationer inden for og uden for Af-ghanistan giver Rumsfelds anekdote et interessant fingerpeg om USA’s usædvanlige krigsførelse mod det fundamentalistiske Taleban-styre.
Forsvarsministeren svarede på et spørgsmål, om der ville være nogle omstændigheder under hvilke, Pentagon ikke ville tale sandhed under offensiven mod international terrorisme for at øge chancen for sejre eller vinde fordele:
»Såvidt jeg husker, sagde Winston Churchill, at nogle gange er sandheden så betydningsfuld, at den må ledsages af en livvagt af løgne - han refererede til datoen for en invasion i Normandiet, og hvor de allierede ville lande. Rent faktisk forsøgte de at vildlede tyskerne om, hvor det ville ske. Under general Patton havde de en falsk hær og mange andre ting. Det nævner jeg blot som baggrundsmateriale.”

Informationskrig
Mens verden venter på et amerikansk luftangreb mod fattige Afghanistan, indsættelse af kommandoenheder og måske en landstyrke, er noget helt andet øjensynligt undervejs. I militære ekspertkredse kalder man den amerikanske strategi psykologisk krigsførelse, et historisk koncept, som i nyere tid er blevet benævnt informationskrig.
»Krigshistorikeren Clausewitz kaldte krig en videreførelse af politik. Nuvel, der er ingen grund til at drage sværdet, hvis vi har andre midler til at føre krig. Vi råder over mange andre pile i kog-geret,« siger Bernard Trai-nor, tidligere general i det amerikanske marineinfanteri, til Information.
Der er mange våben at ty til i informationskrig og psykologisk krigsførelse. Eksempelvis har den amerikanske regering ydet flere penge til radiosenderen Voice of America’s programmer på to afghanske sprog og udvidet sendetiden. Amerikanske diplomater forsøger at overtale medier i den arabiske og muslimske verden til at moderere den fjendtlige tone mod USA og i stedet skrive positive artikler om den internationale koalition mod terrorisme og fortælle om præsident George W. Bush’ forsonende linje over for muslimer i Amerika.
Udenrigsminister Colin Powell har endda anmodet emiren af Qatar om at bløde op på den regeringsfinansieret tv-station al-Jazeeras negative omtale af amerikansk politik. Tv-stationen ses via satellit overalt i Mellem-østen.

En krig om hjerter
Pentagon er endvidere ved at transportere specialstyrker til regionen, der får som opgave at sende radiosignaler ind i Afghanistan og udbrede informationsmateriale fra luften i et forsøg på at forklare civile afghanere, at USA og dets allierede ikke har til hensigt at gøre dem ondt. I det lys skal man også se præ-sident Bush’s beslutning om at give 320 mio. dollar i fødevarer til flygtninge i og uden for Afghanistan.
»Dette er en krig om det afghanske folks hjerte,« siger James Der Derian, professor i international politik på Brown University i Rhode Island og forfatter til en bog om virtuel krig.
»Taleban-styret er så isoleret og så fokuseret på at overleve denne konflikt, at de ganske enkelt er upåvirket af en informationskrig af denne type. I stedet tror jeg, at USA bruger psykologisk krigsførelse til at vildlede Taleban. Det gælder hele tiden om at bringe dem i en situation, hvor de skal gætte på USA’s næste træk. Hvis vi kan gøre det klart for dem, at vi i forvejen ved, hvordan de vil reagere på dette eller hint, lammer vi styrets beslutningsproces, og det kan på lang sigt undergrave Taleban.«
James Der Derian forudser, at USA og Storbritannien vil sende kommandostyrker ind i Afghanistan på særlige missioner, der har til formål at nedbryde Taleban-styrets moral.
»De kunne f.eks. befri de vestlige, kristelige missionærer, som Taleban tilbageholder og fører retssag mod. Eller de kunne tilfangetage en vigtig Taleban-leder og få ham til at afsløre Osama bin Ladens skjulested,« siger han.
»Så snart bin Laden beslutter at flytte fra et sted til et andet, vil han blive opdaget af den tekniske overvågning, som hele Afghanistan er underlagt for tiden.«
General Trainor er helt enig i, at den foretrukne strategi lige nu er psykologisk krigsførelse .
»Opbygningen af en flåde på tre flyhangarer, 350 jager- og bombefly samt 30.000 tropper i området ser jeg som et psykologisk spil. Bemærk at størsteparten af styrkerne befinder sig i Den persiske Golf og skal flyve over Iran for at nå Afghanistan. Det vil Teheran ikke give tilladelse til. Saddam Hussein bør også være på vagt.«
Han tilføjer, at der foreligger oplagte muligheder for at splitte Taleban-styret, der er en koalition af forskellige etniske grupperinger.
»Vi kan vælge at bestikke de samarbejdsvenlige, og hvis vi kan kile os ind på den måde, bryder centralmagten måske sammen. Vi kan også udnytte civile afghaneres modvilje mod tidligere arabiske muhajedin-krigeres magtfulde position inden for Taleban-regeringen.«

Minder om kold krig
I nødtilfælde mener Trainor, at USA kan bombardere militære mål for at svække Taleban, og han øjner kun en mulighed for vovefulde kommandoaktioner, hvis de er succesrige.
»Der er ikke råd til fiaskoer,« siger han.
Torsdag i Cairo bekræftede forsvarsminister Rumsfeld, at »krigen mod terrorismen ligner mere den Kolde Krig end en konventionel krig. Vi vinder ikke med et massivt angreb, men ved et indre sammenbrud i Afghanistan.«
Wall Street Journal rapporterede i går, at Bush-regeringen planlægger nålestiksangreb mod militære mål i Afganistan og terroristlejre inden for kort tid. Alle civile mål vil blive skånet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her