Læsetid: 0 min.

Robotterne på vej i krig

Hvorfor risikere amerikanske soldaters liv, hvis man kan føre krig ved hjælp af førerløse, missilbevæbnede jagerfly? Det kan blive virkeligheden om få år
22. oktober 2001

Krigsførelse
Den fuldautomatiske krig. En militær angrebsstyrke udelukkende baseret på robotstyrede enheder. Klinisk, uden blod og faldne soldater i ligposer – bortset fra fjendens.
Det er den ultimative ambition for det amerikanske militær, der allerede under Kosovo-krigen lagde afgørende vægt på brugen af højteknologi for at begrænse amerikanske soldaters nærkontakt med modparten.
I dag, mens krigen mod terroren udfolder sig over Afghanistan, er man nået et godt stykke længere. Om
højst to måneder vil det amerikanske luftvåben prøveflyve det første førerløse angrebsfly, bygget af Boeing-fabrikkerne og udstyret med missiler og ’smarte bomber’. Det sker ikke over Afghanistan, men over øde ørkenområder i Californien, og det ny fly – X-45A – når givetvis ikke at blive taget i brug under den aktuelle krig mod terror.
Godt det samme, mener kritikerne, for risikoen for utilsigtede civile ofre er alt for stor.

Billigere krig
Små ubemandede fly er ikke noget nyt. Under krigen i Bosnien midt i 1990’erne gennemførte ubemandede amerikanske fly af typen Predator ikke mindre end 600 rekognoscerings-missioner for NATO, USA og FN. De små fly, der måler omkring ni meter i længden og 16 meter over vingerne – halvdelen af et F16-jagerfly – overvågede og spionerede, og det samme gjorde de under Kosovo-krigen, hvor både USA, Tyskland, Frankrig og England brugte dem.
Det nye er, at de førerløse fly nu skal bevæbnes for at kunne sættes ind som angrebsfly. Fordelene er indlysende: En luftkrigs første fase, hvor det handler om at nedkæmpe en fjendes jord-til-luft batterier o.lign., er den farligste. Det er derfor, USA ikke startede krigen mod Afghanistans taleban-styre med jagerbombere, men derimod ved at afsende et stort antal af de meget kostbare cruise-missiler fra fjerntliggende flådefartøjer i Det Arabiske Ocean. Man har simpelthen ikke villet risikere piloternes liv og den opbakning på hjemmefronten, der kunne blive følgen.
Hvis man i stedet for cruise-missiler kan sende små førerløse X-45A-fly, der bærer missiler og anden ildkraft, og som kan returnere efter endt mission, så er meget vundet. De førerløse angrebsfly er billige i forhold til både jagerfly og cruise-missiler, deres ringe størrelse gør, at de er sværere at opdage for fjendens radar, og fraværet af en pilot muliggør en meget større manøvreevne.
»I dagens kampfly har vi efterhånden nået grænsen for, hvad mennesker kan tåle,« siger den amerikanske fly-analytiker John Nance med henvisning til det tryk, piloten udsættes for under moderne jagerflys store fart og bratte manøvrer. De grænser kan overskrides, hvis flyet opererer uden pilot, og det gør det vanskeligere for modpartens antiluftskyts eller kampfly at få ram på angriberen.
Den økonomiske fordel består ikke kun i, at X-45A-flyet er lille af størrelse, men også i, at det ikke behøver så stærk pansring til beskyttelse af piloten samt i det meget væsentlige, at det ikke belastes af endeløse træningsforløb og øvelsesflyvninger, som i dag er nødvendige for at holde piloterne i topform. Tilsammen betyder det, at ’omkostningerne pr. uskadeliggjort modstander’ bliver lavere end med dagens angrebsteknologi.

Kritikken
Spørgsmålet er imidlertid, om det holder. Kritikere af de ubevæbnede angrebsfly mener, at de kan komme til at koste mange flere civile ofre. Fordi det i afgørende grad vil blive flyets egne computerbaserede systemer, der afgør, om et potentielt bombemål er militært eller civilt.
»Det skal nødvendigvis selv kunne afgøre, om der er en lastvogn fuld af nonner på vej over en given bro, før det sprænger broen i luiften,« siger luftforsvarsanalytikeren Andrew Brookes, International Institute for Strategic Studies, til det videnskabelige tidsskrift New Scientist.
Det er US Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA), der står for projektet. I sin systembeskrivelse fortæller DARPA, at X-45A vil »drage den fulde fordel af informationsrevolutionen« ved at få installeret meget avancerede systemer til styring af missionen. Samtidig forudsætter beskydning af et mål med missiler eller bomber, at der først er sket en godkendelse.
»Alle beslutninger vedrørende dræbende kraft vil være lagt i hænderne på den operatør«, der på afstand har kontrol med flyet, fortæller Michael Leahy, der er programchef hos DARPA.
I systembeskrivelsen siges det imidlertid også, at flyet »forudsat forudgående godkendelse skal blive i stand til autonome selvforsvarsaktioner og deltagelse i ’pop-up’ trusler.« Hvad sådanne trusler, der ’popper op’ og udløser flyets selvstændige reaktion, består i, har DARPA ikke villet redegøre for.
Uheldet for nylig, hvor et ukrainsk missil tog fejl og med skæbnesvangre følger gik efter et russisk passagerfly, vidner om, at teknikken kan fejle, og det er før sket, at et førerløst – og ubevæbnet – fly har modtaget kontrolsignaler tiltænkt andre fly og derfor har manøvreret galt og er styrtet ned.

Større afstand
»Vi er bekymrede, især hvis evnen til at trykke på aftrækkeren optræder på voksende afstand af mennesker,« siger afdelingsleder Joost Hiltermann fra organisationen Human Rights Watch i Washington.
Michael Leahy afviser problemet: »Der skal altid en person til at bekræfte et mål og efterfølgende, på det senest mulige tidspunkt, træffe beslutningen om at udløse et angreb,« siger han til tidsskriftet Scientific American.
Kritikere påpeger også, at det lille førerløse angrebsfly kan være i strid med flere internationale konventioner. Hvis det f.eks. ikke i praksis kan skelne mellem en mandskabsvogn med soldater og en lastvogn med nonner, så vil det være i strid med Geneve-konventionen, der forbyder vilkårlig affyring af våben i krig.
Det har også været anført, at X-45A mere er at sammenligne med et cruise-missil med evne til at fremføre
atomsprængladninger end med en flyvemaskine, og i så fald er test af X-45A i strid med den af USA og eks-Sovjet underskrevne INF-traktat. Foreløbig har ingen myndighed dog nedlagt forbud, og de første testflyvninger over Edward Air Force-basen i Californien angives at være nært forestående.
Det førerløse angrebsfly planlægges at kunne indgå i amerikansk krigsførelse i dette årti. På projektlisten i det amerikanske forsvarsministerium står desuden bevæbnede førerløse helikoptere og tanks. Den dag kan komme, hvor USA kan bekæmpe terrorister eller andre fjender fra et kontrolpanel i Pentagon eller anden sikker afstand af kampzonen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her