Læsetid: 3 min.

Sæd og skik på svensk maner

Genetisk efterforskning på det personlige og sociale plan leverer materialet til Jersilds satiriske roman om, hvem man egentlig er og hvorfor dog
19. oktober 2001

(2. sektion)

Roman
Der er gerne et stykke biologi i P.C. Jersilds romaner. Mediciner som han er af uddannelse, øser han sin sagkundskab ud i en smidig prosa, der kan lokke en på seriøse afveje, hvor science dog opvejes af fiction og satiren sætter ind, rettet mod samfundsinstitutioner, politik, tanker i tiden eller almindelige fordomme. I den foregående roman, Svenske skæbner, lod han en epidemi af farveblindhed brede sig i Stockholm, hvad der gav hovedpersonen anledning til systematiske og ganske afslørende undersøgelser.
I hans seneste, Lysets dronning, der nu er godt oversat til dansk, tager han genetiske spørgsmål op. Arveanlæg, kunstig befrugtning, fader- og moderskaber etc. er motorer for en såre spændende handling.
Den fører en på rundvisning blandt mondæne miljøer og bevægelser i Sverige, fortrinsvis Stockholm og Göteborg, ekstremistiske revolutionære celler i 1970'erne, feministiske grupperinger, socialdemokratisk hadepolitik under Olof Palme, nyreligøse kredse og loger, litterære cirkler og in-steder, Nobelprisfester, homoseksuelle netværk, diskrete klinikker og escortbureauer. Altsammen udgår og tilbageskues fra den aktuelle nutid, hvor hovedpersonen, den 20-årige Alex vender hjem fra ryksækrejse jorden rundt og erfarer, at hans mor i mellemtiden er afgået ved døden.

Efterforskning
Bisættelsen, urnenedsættelsen, konfronterer ham med de fåtallige og fåmælte familiemedlemmer, og gennemgangen af boet rejser så mange spørgsmål om, hvem den smukke, ja, billedskønne Marie egentlig var og dermed om ham selv og hans underligt identitetsløse eksistens som adoptiv- og enebarn med ukendt biologisk far. Hvor stammede hendes periodisk store formue fra, hvorfor brød familien med hende? Det er efterforskningen af disse gåder, der fører Alex fra sted til sted, fra person til person, og hensætter læseren i stigende spændingstilstand fra den ene usandsynlighed til den anden, indtil det hele er klarlagt gennem et fletværk af oplysninger, som ikke kan røbes her uden risiko for, at en del af fascinationen forsvinder: Tankemæssigt er romanen i sin oplagte satire nok ikke så substantiel som ellers i sine kommentarer til aktuelle debatemner.
Det er ellers et omfattende persongalleri, der nu usædvanlig meddelsomt og villigt gennem fakta og gisninger leverer dele af den samlede viden om Maries vidtløftige ungdom. Når man véd, hvor svært det kan være i virkeligheden at træffe folk ved telefonen, må man sige, at Alex er heldig i sin opsporing, ligesom det lykkes ham at finde f.eks. et brev eller et notat i rette tid. Snart forstår han, at Marie er hans biologiske mor, men ikke hvorfor hun aldrig har villet ud med sproget. Det har sine gode grunde, men først er der skumle teorier om incest, lesbianisme, skørlevned eller idealisme, indtil det hele samler sig omkring et såkaldt Formidlingsbureau.
Der er leveret mange træffende, farverige figurer og portrætter, f.eks. den dæmoniske nordmand, som er den purunge Maries elsker og leder af den revolutionære fraktion ’Arbejdernes Befrielsesfront’. Han bliver sat i spjældet for et mislykket bankrøveri. Dér skriver han en sociologiske afhandling om hæmmede miljøer og bliver professor i Tromsø og meddeler sig nu til Alex efter en forelæsning i Stockholm. Alex har en syv år ældre, noget lunefuld og utro elskerinde med benet i gips. En hemmelighedsfuld gynækolog lever sit stille liv, ligesom chaufføren i Formidlingsbureauet ikke bare er en vigtig informant, men også en gedigen folkelig type.
Egentlig kniber det mere med hovedskikkelsernes troværdighed, den flaksende Smukke Marie og den umodne søn Alex, hvad der dog også kan opfattes som en pointe i spillet om, hvem man egentlig er. Romanens vision af et forrykt samfund af forhippede mennesker og vildfaren idealitet opstår netop på baggrund af en rasende tvivl om virkelighedens karakter. Er der kun farceagtige sammenhænge, styret af helt hansscherfigske idealister? Yderst ude handler romanen om samtidens mere camouflerede eugeniske ideer, kravet om afkom, om kvinders ret til at vælge donor, ’Women’s Right to Choose’, som et kampskrift siger. Romanen kaldes i bagsideteksten for en sædeskildring. Der er i det mindste megen tale om sæd.
Men for den unge Alex ender den groteske historie lykkeligt i en erkendelse af, at hans liv er netop hans, og at han har magten til at vælge – og at fravælge videre efterforskning.

*P.C. Jersild: Lysets dronning. Oversat af Aino Roscher. 290 s., 275 kr. Samleren. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her