Læsetid: 3 min.

Sibirien i Sølvgade

Yvette Brackman indkredser begreberne land, identitet og forandringsprocesser i sin installation på Statens Museums for Kunst
17. oktober 2001

Udstilling
Da den 34-årige, amerikanske kunstner Yvette Brackman ved årsskiftet blev ansat som professor ved skolen for Mur og Rumkunst ved Det kgl. Danske Kunstakademi, havde hun allerede arbejdet som gæstelektor dér i et stykke tid og vist sig som en fremragende inspirator for sine studerende. Men udnævnelsen vakte undren uden for institutionen, dels fordi Brackmann er et stort set ubeskrevet blad (hendes cv går kun tre år tilbage), dels fordi Skolerådet ved udnævnelsen tilsidesatte bedømmelsesudvalgets indstilling af fluxuskunstneren Eric Andersen.
I den seneste tid er Brackman imidlertid blevet eksponeret flere gange herhjemme, senest i hendes galleri Tommy Lund på Islands Brygge. Med den nye udstilling i x-rummet på Statens Museum for Kunst får hun det statslige blåstempel – og et bredere publikum i tale. Her gør hun noget så usædvanligt som at opføre et stykke Sibirien midt i Sølvgade.

Tilpasningsdygtig
Yvette Brackmans installation tager nemlig afsæt i hendes egen, turbulente familiehistorie. Familien er russisk-jødisk, faderen var interneret i fangelejr i Sibirien under Stalin (hans navn er Roman Brackman, og han har just udgivet bogen The Secret File of Joseph Stalin), og hendes mor er professor i russisk litteratur. Familien flyttede til USA i begyndelsen af 60’erne.
Moderen optræder direkte i en af udstillingens fem videoer, som Brackman optog i det nordvestlige Sibirien. Hun spiller en rolle i Anton Tjekhovs drama Kirsebærhaven fra 1904, der handler om det gamle, feudale samfunds undergang. livegenskabets ophævelse og det nye, kapitalistiske samfunds fødsel og de psyko-sociale omkostninger for menneskene.
I stykket spiller godsejersønnen billard hele tiden i et eskapistisk forsøg på at fortrænge godsets mange organisatoriske og finansielle problemer. Senere overtages godset af sønnen til en af de tidligere livegne, der har arbejdet sig op som købmand. En orden er gået under, og en ny er opstået. Hvordan overlever man i en helt ny kontekst, spørger Brackman med den førrevolutionære Tjekhov.
Et hvidmalet, surrealistisk billardbord, som publikum gerne må benytte (den russiske billardspil med seks kugler er fleksibelt og tillader spillerne at gå til og fra spillet undervejs) står og vibrerer drømmeagtigt bag et kæmpemæssigt, transparent forhæng. Resten af udstillingen består af et halvt, gult telt, nogle stålrør, beklædt med stof, et tårn og siddepladser af styrofoam med varmesensitive overflader. De ligner isblokke, men er udmærkede som taburetter, og måske en idé for designere at udvikle?

Nomadelejr
Hele indretningen vækker mindelser om en lejr for nomader, ligesom temaet i flere af videoerne er viet til de såkaldte nentsker, et sibirisk nomadefolk, der ernærer sig ved rensdyravl, og hvis kultur har modstået presset fra griske godsejere, tvangskollektiviseringer udstedt af Stalin og konsorter og nu den vesterlandske kapitalisering. En af hemmelighederne er, at dette folk er fleksibelt og tilpasningsdygtigt, og at det har optaget visse dele af den russisk ortodokse kirkes ritualer i deres naturtro.
Yvette Brackman, der tydeligvis er optaget af, hvordan vi bevarer en identitet under kraftige forandringsprocesser, og hvordan vi bevarer kulturarven, ser nationalstaterne som stærkt begrænsende. Hvordan kan nogen overhovedet håndhæve retten over land? spørger hun med sit værk.
Som så ofte før, er det så som så med videoernes kunstneriske bæredygtighed. Jeg foretrækker en faktuel og sammenhængende tv-udsendelse om de spændende nentsker, om de sibiriske olieeventyr, interneringslejrene etc. frem for fem flimrende videoskærme med lav eller ingen lyd. Men udstillingen fungerer fint som installation i rummet med de interimistiske objekter, der kan skifte form og farve, og som selv er nogle tranformationsobjekter, der står og vipper mellem funktionalitet og æstetik, og sidst, men ikke mindst, med det surreelle billardbord, der er udstillingens clou.

*LAND. En installation af Yvette Brackman. Statens Museum for Kunst, x-rummet. Ti.-sø. 10-17, lø. 10-20. Til 6. jan. 2002

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu