Læsetid: 3 min.

Staten gik glip af milliarder

Hvis særskatten på Nordsøolien havde virket efter hensigten, ville staten have fået cirka 15 mia. mere i årenes løb. Det skal en ny skat gøre noget ved, men i realiteten får den ringe virkning
2. oktober 2001

Den danske stat er gået glip af cirka 15 milliarder kroner fra olieudvindingen i Nordsøen. Det viser den nye rapport, som Skatteministeriet offentliggjorde i går.
Rapporten slår fast, at den nuværende kulbrinteskat fra 1982 ikke har virket på grund af fradrag på op til 250 procent. I stedet fremsætter rapporten et lovforslag om, at kulbrinteskatten på fremtidige koncessioner erstattes med en såkaldt neutral beskatning, som skal klippe toppen af den overnormale profit, uden at det virker forvridende eller fratager selskaberne lysten til at investere i Nordsøen.
Vismand Jørgen Birk Mortensen vurderer, at »rapporten lægger op til en ønskværdig reform, der fjerner nogle af de store problemer, der var i det gamle system.«
»Det nye system sikrer et incitament til at minimere omkostninger i stedet for det gamle kulbrintefradrag, der nærmest tilskyndede til at købe så dyrt ind som muligt og nærmest overinvestere i de gode felter,« siger Jørgen Birk Mortensen til Information.
Han mener, det neutrale beskatningssystem lægger op til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i Nordsøen, så det også kan betale sig for selskaberne at udvinde fra små felter til glæde for både staten og selskaberne.
»Rapporten har lavet et lille regnestykke, der viser fordelingen mellem selskaber og staten. Det fremgår, at der bliver en større kage at dele. Det neutrale beskatningssystem er mere hensigtsmæssigt indrettet. Det gør, at olieselskaberne får fat i flere marginale felter, og man undgår overinvesteringer. Så der bliver sådan set mere at fordele,« siger han.
»Vi har jo påstået, at den danske beskatning var lempelig i sammenligning med de andre lande i Nordsøen. Det giver rapporten os også nogenlunde ret i, så jeg tror ikke, det nye system vil skræmme selskaberne,« siger Jørgen Birk Mortensen.
Netop frygten for at skræmme olieselskaberne væk er grunden til, at Skatteministeriet kun har haft mandat til at foreslå en ændret beskatning for fremtidige koncessioner ifølge det forlig, Enhedslisten og SF indgik med regeringen sidste år under finanslovsforhandlingerne.
Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stærkt utilfredse med.
»Den nye skat kommer til at gælde for en meget beskeden del af de samlede, kendte Nordsøressourcer. Lovforslaget burde ligesom i Norge også indføres for de nuværende koncessioner, som man kan forvente giver enorme overskud i de kommende ti år år i størrelsensordenen 10-20 milliarder kroner om året,« siger økonom Martin Windelin.
Ifølge rapporten skønner Energistyrelsen, at oliereserverne udgør cirka 50-100 millioner kubikmeter over de næste ti år, hvoraf 90-95 procent af olien vil blive udvundet inden for de eksisterende koncessioner. Den nye neutralbeskatning ligger tæt op ad det system, som Norge indførte i foråret, og som også gælder for nuværende koncessioner i Norge.
Miljø- og energiminister Svend Auken slog fast i et notat i sidste uge, at intet juridisk forhindrer, at man ændrer på nuværende koncessioner i Danmark, ligesom ingen olieselskaber er blevet stillet status quo i udsigt.
Formanden for Skatteministeriets udvalg, Otto Brøns-Petersen understreger, at udvalget ikke har kigget på de juridiske aspekter af at ændre skatten på nuværende koncessioner, men ifølge ham kan man rent praktisk godt indføre den nye skat på de nuværende koncessioner.
»Det ville være en administrativ besparelse,« siger Otte Brøns-Petersen. »Men det er utænkeligt, at olieselskaberne ville gå med til en frivillig overgang, fordi det eksisterende system er så gunstigt,« siger han. Mens Martin Windelin påpeger, at olieselskaberne først indgik en aftale om tilbagelevering af areal i forbindelse med indførelsen af kulbrinteskatten i 1982, da det ellers ville blive indført ved lov.
Ifølge Skatteministeriets beregninger vil den nye neutrale skat forøge statens indtægter med 79 procent i forhold til kulbrinteskatten.
Til sammenligning ville staten have tjent cirka en milliard kroner mere om året siden 1982, hvis neutralsystemet var blevet indført dengang i stedet for kulbrinteskatten.
Underdirektør i Mærsk Olie og Gas, Anders Würtzen ønsker ikke at kommentere det nye skatteforslag, før de har haft tid til at studere det.

*Se rapporten på www.skat.dk

FAKTA
Ny særskat på Nordsøolien
*Den nye særskat på olieudvinding vil beskatte den overnormale profit, der ligger ud over den normale forrentning.
'Samtidig afskaffes det særlige kulbrintefradrag på 250 procent og i stedet indføres et fradrag for forrentning af egenkapital.
*Bruttoafgifterne afskaffes i praksis, og selskaberne skal have mulighed for at fremføre underskud og handle med underskud.
*I sidste ende skal staten udbetale skatteværdien, hvis selskaberne ikke selv kan udnytte et underskud.
*Endelig skal selskaberne have ret til at blive kulbrintebeskattet under ét i stedet for af hvert oliefelt for sig.
*Statens deltagelse som medejer af 20 procent af de fleste koncessioner undtaget DUC’s eneretsbevilling vil udvalget ikke pille ved. Medejerskab minder om neutral beskatning ved ikke at være forvridende, fastslår udvalget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu