Læsetid: 4 min.

Storbyerne eksploderer

Byerne vokser hurtigere end nogensinde før, og problemerne vokser med dem. Men der er noget at gøre ved det
19. oktober 2001

(2. sektion)

Byteorier
I det forløbne tiår er bytilvæksten næsten fordoblet, og det er især i verdens fattige lande, at denne fordobling sker. Det er byer som Riyadh, Jeddah og Khartoum, der vokser, og i de store europæiske og nordamerikanske byer vokser den fattige og uuddannede bybefolkning på bekostning af den rige og oplyste.
I løbet af 1990’erne har betydningsfulde arkitekter og planlæggere, såvel som sociologer, økonomer og filosoffer, peget på den eksplosive byudvikling som en kilde til fremtidige politiske og økologiske katastrofer. Og som udgangspunkt for en ny og ukendt samfundsstruktur. For samtidig med at byerne er kilde til uro og naturødelæggelse, er det også dér, den positive kulturelle, økonomiske og teknologiske udvikling kan finde sted. I byerne er borgerne mere politisk bevidste og politisk aktive. De har bedre adgang til information og til forbrugsgoder. Og de har, trods fattigdommen, ofte bedre vilkår end landbefolkningen.
De fremsynede planlæggere i det forløbne årti har søgt efter modeller, der kunne forstærke det gode og formindske det farlige. Men opgaven kræver en større indsats – og en større politisk opbakning end den nuværende.
I Cities for a Small Planet, en bog, der tidligere er omtalt i Information, sammenligner Richard Rogers udviklingen i to brasilianske byer. Han fortæller, at 32 procent af Sao Paolos befolkning bor i favelas – slumbydele – uden vand, kloakering, renovation eller el. Byen har ingen overordnet planlægning, ingen sammenhæng og konstant trafikforstoppelse. For ikke at tale om den voldelige kriminalitet, der udspringer af fattigdom og crack-misbrug.
Og så er der Curibita, en by med 1,5 millioner indbyggere, der egentlig led af de samme problemer som megapolen Sao Paolo. Men i Curibita valgte man en borgmester, der havde en vision. Jamie Lerner udviklede byens infrastruktur, opbyggede en landskabsplan, bestemte et rumligt hierarki i byen og forbandt alle disse fysiske forandringer med en aktiv socialpolitik.
Det hele er baseret på bæredygtig udvikling og aktivt medborgerskab. Richard Rogers’ pointe er, at det er nødvendigt med en bæredygtig, demokratisk udvikling af byerne. Og at det kan lade sig gøre.

Rogers opfatter byen som et nødvendigt og positivt aspekt ved verden. Han har ingen nostalgi for et tabt købstads- eller landsbysamfund. Dermed gør han op med mange års byfilosofi, og ikke mindst med den New Urbanism, der spiller en stor rolle i USA i dag.
New Urbanism er en bybygningsbevægelse, der begyndte først i 60’erne med Jane Jacobs epokegørende The Death and Life of
Great American Cities fra 1961.
Jane Jacobs beskrev, hvordan bilen og forstaden var ved at ødelægge byernes sociale rum og dermed også det fællesskab mellem borgere, der havde skabt den amerikanske demokratiske kultur. Jacobs skrev, som bogens titel siger, om den amerikanske storby.
Men hendes analyse blev brugt af en lang række nostalgiske bybyggere, der tænkte, at man kunne vende tilbage til hometown USA, den lille landevejsby, hvor alle kendte hinanden. I denne fantasi bestod byen af enfamilieshuse i træ, med åbne forhaver og hyggelige front porches – terrasser, hvor bedstemor kunne sidde i gyngestolen og følge med i gadens liv.
Den lille hyggelige by har næppe nogen sinde eksisteret. Spørg sorte amerikanere eller white trash om de skurbyer, der hang på ydersiden af idyllen. Men i dag bliver idyllen konstrueret i stor stil. Feriebyen
Seaside, der var det første forsøg i genren, var kulisse i Peter Weirs film The Truman Show, hvor en mand lever hele sit liv i den falske overbevisning, at det er et virkeligt liv. Alle hans venner og slægtninge er nemlig skuespillere i den ultimative soap, hvor han er hovedpersonen.
Jacobs’ analyser ligger ligeledes bag drømmen om ’rekonstruktion af den europæiske by’, der i et vist omfang blev virkeliggjort i de tyske storbyer, i Høje Taastrup, i renoveringen af Vesterbro i København og i prins Charles’ egen lilleby i Sydengland.
Det er vel kun de færreste blandt de antiurbane teoretikere, der har haft ekskluderende eller racistiske tanker. Men i praksis viser det sig, at forestillingen om et ideelt og harmonisk lille samfund kun er for de etablerede og velstående.

Rem Koolhaas har betragtet 1990’ernes urbanisering med helt andre briller end både Rogers og New Urbanism-bevægelsen. Frem for at frembringe en forestilling om byen, som den burde være, beskriver Koolhaas og hans studerende, hvad den er. Eller rettere: De beskriver de byer og de byområder, som vi aldrig ser, som vi undgår og frygter eller fortrænger.
Koolhaas blev tilbudt et professorat på Harvard-universitetet. Og han betingede sig, at de studerende skulle beskæftige sig med udviklingslandenes urbanisering. Deraf opstod Harvard Project on the City, som blandt andet behandler Pearl River Delta i Kina og Lagos i Nigeria.
De to byer er eksempler på megapoler, der er opstået inden for det forløbne tiår på baggrund af kulturer, ejendomsforhold og økonomier, der er helt forskellige fra Vestens. Byer, som man ikke kan beskrive med traditionelle topografiske metoder på grund af den ekstreme hastighed, hvormed de vokser, og på grund af den besynderlige og uforudsigelige måde, de vokser på. Men som ikke desto mindre rummer en stor del af jordens befolkning.
Her, og i de andre voksende byer, vokser fremtidens samfund frem. Her udvikles nye opfattelser af verden, af individet og af magt, om vi bryder os om det eller ej. Og det er ganske enkelt dumt at ignorere det.
Koolhaas’ teorier, New Urbanism og den britiske ’Urban Task Force’, som Rogers er en prominent del af, er udtryk for en stigende bevidsthed om byudviklingens betydning for samfundenes udvikling. Men det er en bevidsthed, der ikke følges op med nødvendige politiske initiativer. Som Anne Power, der interviewes på side 7 i dette tillæg, sagde, da hun var i Danmark:
»Regeringen (den engelske, red.) tror, de gør noget, når de taler om at gøre noget.«q

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her