Læsetid: 3 min.

Den store skævhed

Danske skuespilleres filmkunstneriske arv forsømmes af det kulturelle establishment
20. oktober 2001

Kommentar
I Kvindebiografisk Leksikon fra år 2000 står der 107 linjer om den store, afdøde skuespillerinde Ingeborg Brams. En enkelt linje er helliget Ingborg Brams’ filmarbejde: »Hun spillede i sin ungdom adskillige roller på filmen,« står der.
Lidt fattigt i betragtning af, at Ingeborg Brams trods alt medvirkede i 11 film, som oftest i hovedroller. Hun ses for eksempel i Johan Jacobsens klassiske komedie Mine kære koner, har hovedrollen i Bjarne Henning-Jensens charmerende debutfilm Naar man kun er ung og har mindre roller i markante værker som Bodil Ipsens Drama på Slottet og Café Paradis.
Ingeborg Brams var en førende teaterskuespillerinde op gennem 40’erne og 50’erne, og hendes indsats på scenen turde være betydeligere end hendes filmpræstationer (som dog altså ikke er uvæsentlige). Men da den eneste mulighed for at opleve Brams her og nu jo er at se hendes film, føles det lettere absurd, at de slet ikke bliver nærmere omtalt. Det er filmene, der er hendes håndgribelige arv.
Ebbe Rode går det lige så ilde i Dansk Biografisk Leksikon. Af de 161 linjer, portrættet fylder, handler kun 10 om hans 35 roller, mange af dem fremragende. Og en af disse linjer er endda forkert: Hans titelfigur i Søren Søndervold er ikke en komisk rolle.
Dette er blot to eksempler på, hvad der normalt sker, når teaterskribenter, litterater eller andre kulturpersonligheder skriver sammenfattende om danske skuespilleres kunstneriske indsats.

Forældet målestok
I biografiske leksika, i dagbladenes fødselsdagsartikler og nekrologer bliver skuespillernes filmarbejde i reglen blot nævnt lidt tilfældigt i forbifarten som en Nebengeschäft til teaterarbejdet.
Det er naturligvis ikke tilfældigt. Indtil for relativt få år siden var teaterarbejdet ikke blot skuespillerens sikreste levevej, men blev også almindeligvis betragtet som den vigtigste målestok for talent og formåen.
Teatret gav prestige og i bedste fald kontinuerligt arbejde og fast årsindtægt. Alligevel har en lang række danske skuespillere gennem årene lagt betragteligt talent og energi i filmarbejdet. Og tidens gang har skabt et nyt perspektiv: Nu har borte taget teaterpræstationerne, der stort set kun lever som myter på vidneudsagn, mens tv-stationernes populære filmvisninger og videobutikkernes efterspurgte udbud også drager netop de skuespillere,
der prioriterede teaterarbejdet højst, frem fra halvglemslen.
Og danske skuespillere har gennem årene ændret holdning til filmarbejdet.
Flertallet ser vel stadig teatret som grundstammen i deres virke, men gennem de sidste årtier har et voksende antal satset på film og tv som en ligeberettiget eller endda primær beskæftigelse.
Som ofte bemærket i pressen har Danmark fået en ung generation af filmskuespillere, der med største selvfølgelighed giver det bedste af
sig selv foran kameraet uden tidligere tiders duarder-unoder.

Op fra plyssædet!
Blandt film-skuespillets stjerne-pionerer findes Marguerite Viby, Ib Schønberg, Lau Lauritzen (der kun spillede i film) og i nyere tid Sofie Gråbøl, der blev afvist af Statens Teaterskole. Dirch Passer lavede i 1962-67 næsten kun film, og Peter Malbergs, Poul Reichhardts og Ebbe Rodes flittige filmarbejde overskyggede i perioder deres scenepræstationer.
Der findes mange oversete værdier i de ældre danske film, hvor det ofte er skuespillerne mere end historien og iscenesættelsen, som gør tidsbilledet og dramaet sprællevende.
Og det er ikke bare de ovennævnte filmstjerner, der får vor filmarv til at glimre. Navne som Johannes Meyer, Bodil Ipsen, Carl Alstrup, Kjeld Petersen, Preben Lerdorff Rye og Birgitte Reimer øser gavmildt ud af deres talent i disse ældre film.
Men altså uden den store opmærksomhed fra de skribenter og redaktører, der skal forvalte arven.
Vist er det noget andet og mere ydmygt at gøre sin entré i videobutikkers blanding af porno og plat end at indtage sit plyssæde i Det kgl. Teater. Men skal danske skuespilleres indsats vurderes efter fortjeneste, går der ingen vej uden om videoernes vidunderlige verden af fastfrosset filmhistorie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu