Læsetid: 4 min.

Sultne munde mættes langsomt fra Afghanistan til Nordkorea

Fra Afghanistan til Nordkorea og Guatemala går millioner af mennesker hver dag sultne i seng, svigtet af både egne regeringer og det internationale samfund
23. oktober 2001

Fra Afghanistan til Nordkorea og Guatemala går millioner af mennesker hver
dag sultne i seng, svigtet af både egne regeringer og det internationale samfund

Bekæmpelse
For halvandet år siden kunne det amerikanske forskningsinstitut Worldwatch fortælle, at antallet af overvægtige mennesker i verden er ved at overhale antallet af undervægtige. Mens Vestens trinde mænd og kvinder bruger milliardbeløb på fedtsugninger og slankekure og tynger de offentlige sundhedsudgifter massivt, går det stadig langsomt med at få mættet Den Tredje Verdens mange sultne munde. FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, erkender, at sultbekæmpelsen nationalt og internationalt har slået fejl. Godt 800 millioner mennesker lever hver dag en tilværelse, hvor deres mest basale behov for mad ikke opfyldes. Ved FN’s sultmøde i 1996 forpligtede de rige lande sig til at halvere antallet af sultende til 400 millioner inden 2015, men det mål er nu uden for rækkevidde, konkluderer verdensorganisationen i en ny rapport. Det går endda lidt langsommere med at bekæmpe sult nu end for få år siden.
»Både de rige lande, de bilaterale donorer og de fattige landes egne regeringer har et ansvar for, at de mål, verdenssamfundet i 1996 satte sig for sultbekæmpelse, allerede nu må nedjusteres. Den politiske vilje har vist sig ikke at være stærk nok,« siger seniorøkonom i FAO, Josef Schmidhuber, til Information.
U-landspolitisk medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp, Peter With, peger på, at redskaberne til at tage fat i sultproblemets kerneområder mangler: »Dels er der i mange udviklingslande store jordfordelingsproblemer, som der ikke bliver gjort noget ved, og dels er den internationale udviklingshjælp, navnlig til landbruget, støt faldende. Derudover er de internationale handelsforhold helt skæve, hvilket bremser de fattige landes udvikling,« siger han.

Et hårdt prøvet Afrika
Gennem 1990’erne er antallet af sultende faldet i flere befolkningsrige lande som Kina og Indonesien, hvilket betyder, at der på verdensplan blev omkring seks millioner færre sultende hvert år gennem 1990’erne. Men i størstedelen af udviklingslandene er antallet af sultende og underernærede steget. Blandt de sorte pletter på landkortet er Burundi, Nordkorea og Den Demokratiske Republik Congo.
DR Congo fremhæves som indbegrebet af et problembarn. På trods af landets store potentiale i form af naturressourcer, voksede antallet af sultende med 17 millioner i det seneste tiår. Som i en række andre afrikanske lande, bærer borgerkrig en stor del af skylden for DR Congos problemer.
Ud over at fordrive store befolkningsgrupper fra deres hjem og ødelægge landenes fødevarekæder, har Afrikas mange borgerkrige andre fatale følgevirkninger. I Angola ligger store dele af landets frodigste landbrugsarealer for eksempel øde hen, da de er oversåede med landminer og derfor ubrugelige.
»Afrika er på alle planer det værst medtagne kontinent. Ud over borgerkrig, naturkatastrofer og generel fattigdom er Afrika syd for Sahara også slemt ramt af aids, hvilket betyder, at store dele af den arbejdsdygtige befolkning ikke kan producere,« siger Josef Schmidhuber fra FAO. Når den arbejdsdygtige befolkning dør af aids i stort tal, påvirkes også de systemer, hvorved viden om eksempelvis jordbrug overleveres fra generation til generation.

Landbruget er nøglen
Josef Schmidhuber understreger, at et velfungerende landbrug er en forudsætning for, at et land kan arbejde sig ud af sultens onde cirkel. Selv om FAO vurderer, at der på verdensplan produceres tilstrækkeligt med fødevarer til at brødføde verdens godt fem milliarder mennesker, vil en mere ligelig distribution af fødevarer kun løse en mindre del af problemet.
»Produktivitet i landbruget hænger nøje sammen med beskæftigelse, som jo er en forudsætning for at bekæmpe fattigdom. Over 70 procent af verdens fattige befinder sig i landdistrikterne, så derfor skal deres muligheder for at producere fødevarer forbedres. Derfor er redistribuering af mad på globalt plan ikke en endegyldig løsning,« siger han.
Peter With fra Folkekirkens Nødhjælp er enig i, at u-landene skal producere flere landbrugsvarer, men understreger, at støtten til fødevareproduktion skal målrettes mod småbønderne.
Ifølge Schmidhuber er der i flere udviklingslande en tendens til at nedprioritere landbruget.
»I stedet vil mange hellere profilere sig med microchips, og jeg ved ikke hvad. Men landbruget er nøglen til at sikre en mæt befolkning, der kan udnytte sine ressourcer fuldt ud,« siger han.
Peter With peger dog på, at der for mange fattige lande ikke er et incitament til at investere i landbruget, så længe de rige lande beskytter deres egne produkter med toldmure og massiv landbrugsstøtte.
»De udviklede lande støtter deres egne landbrug med fire gange så meget, som der samlet gives i u-landsbistand. Udsat for en skæv konkurrence er en række fattige lande ikke motiverede til at udvikle landbruget,« siger With.
Andre faktorer bremser også produktionen af landbrugsvarer. I Centralasien er flere års tørke for eksempel ved at udvikle sig til en alvorlig krise, mens Sydasien lider under oversvømmelser og jordskælv, og både Nordko-rea og Mongoliet har oplevet ekstreme kuldegrader de seneste to vintre.
Også Centralamerika, hvor man hidtil ikke har talt om sultkatastrofe, er blevet påvirket af naturkatastrofer og økonomisk ubalance, hvilket er ved at komme til udtryk i sultende befolkningsgrupper.

FAKTA
Antal underernærede i verden, 1997-99
*Asien: 497,0 millioner (Østasien 126,9 mio., Stillehavsregionen 1,2 mio., Sydøstasien 65,9 mio., Sydasien 303 mio.)
*Latinamerika og Caraibien: 53,6 mio. (Mexico 5 mio., Centralamerika 6,4 mio., Carribien 8,8 mio., Sydamerika 33,4 mio.)
*Mellemøsten og Nordafrika: 32,6 mio. (Mellemøsten 26,5 mio., Nordafrika 6,1 mio.)
*Afrika syd for Sahara: 194 mio.
*Tidligere sovjetiske republikker (Centralasien) : 22,7 mio.
*Østeuropa: 3,6 mio.
Kilder: ’FAO food insecurity report 2001’. Læs rapporten på www.fao.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu