Læsetid: 3 min.

Sydvietnams sidste bastion

Nguyen Van Thieu var en stædig general, som klyngede sig til magten, mens samfundet gik i opløsning
5. oktober 2001

Nekrolog
Nguyen Van Thieu er død i en alder af 78 år i Boston, Massachusetts. Han var en af de længstsiddende militære ledere i Sydvietnam. Han var ved magten fra 1965 til få dage før den nordvietnamesiske hær og FNL-tropper kørte ind gennem præsidentpaladsets porte i april 1975.
I dag står paladset som et tidssymbol på den sidste del af Vietnamkrigen. En bygning i moderne 1960’er-funkisstil påbegyndt af præsident Ngo Dinh Diem, der blev myrdet af sine egne tropper i 1963, da USA ikke længere troede på ham som politisk leder. Bygningen blev færdiggjort kort før Thieu flyttede ind i paladset og er i dag omdannet til museum. Måske er det et af de mest markante mindelser fra Thieus tid, der viser blandingen af asiatisk og vestlig kultur, af magtfuldhed og simplicitet, med luftige konstruktioner, som hindrer varmen og lyset i at trænge ind mere end højst nødvendigt, og som holder folket og gadestøjen på behørig afstand.
Thieu blev født i den centrale Vietnam i en bonde-fiskerfamilie i middelklassen. Han blev uddannet på flådens og senere hærens akademi og var med i den anti-franske modstandskamp til 1954. Efter Frankrigs nederlag og landets deling steg han i de militære grader til stabschef 1963-64. Han gik ind i politik og blev vice-premierminister i 1964, og året efter tog han kampen op mod den magtfulde general og politiker Cao Ky – til USA’s utilfredshed. Thieu og generalerne vandt det amerikansk initierede valg, men med en meget lav valgprocent på 35 – trods betydelig valgsvindel. Det blev ikke gentaget ved næste valg i 1971, hvor han vandt med 94 procent af stemmerne!
I USA’s øjne var Thieu en stabiliserende leder i Sydvietnam, og problemet var, at de amerikanske ledere ikke kunne se et alternativ, så længe deres mål var at vinde krigen med ære.
Thieu var først og fremmest en militærperson. Han havde ikke samfundsvisioner, men et ønske om at bevare magten. Sydvietnam blev i stigende grad afhængig af amerikansk bistand, men der blev ikke sat en udvikling i gang svarende til den, der fandt sted i andre af USA’s tæt allierede lande, Sydkorea og Taiwan. Thieu var konverteret til katolicisme og havde en støtte i denne lille, men magtfulde gruppe, og politiet hørte til de områder, han kontrollerede, men hans styre blev i stigende grad repressivt og modstanden voksede både mod styret og USA.
Efter Tetoffensiven i 1968, som gjorde det klart at USA ikke var ved at vinde krigen trods general Westmorelands optimistiske udtalelser, og som ledte til præsident Johnson accept af forhandlinger i Paris, nægtede Thieu at være med til forhandlingerne så længe FNL, befrielsesfronten, sad ved bordet; men han måtte bøje sig efter pres. Efter de lange forhandlinger om Parisaftalen (1973), trak USA sine tropper ud af Vietnam, men krigen blev ’vietnamiseret’ under præsident Nixon, og Cambodia invaderet. Thieu stillede stadige krav om større militær bistand, men det kunne ikke imødegå den stigende opløsning, især forværret efter oliekrisen. I juli 1973 besluttede USA’s kongres at standse alle bombardementer over Indokina, og den militære støtte begyndte at svinde til Thieu.
Da Nordvietnamesiske tropper gik ind i Danang i marts 1975 hjalp Sydvietnams militære overlegenhed ikke. Samfundet brød sammen i løbet af få dage. Overraskende besluttede general Thieu at opgive hele det centrale højland og forsøge at sikre den sydlige region omkring Saigon. Han ville ikke forhandle om fred, og USA forsøgte ikke at få startet forhandlinger, men støttede Thieu, indtil det var for sent. Den 21. april trådte Thieu tilbage, og otte dage senere var Saigon erobret.
Thieu blev den 24. april 1975 fløjet til Taiwan af CIA med nogle store kufferter med guld. Senere flyttede han til London og Massachusett og levede et tilbagetrukket liv.

Irene Nørlund er lektor, PhD, ved Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitetscenter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her