Læsetid: 3 min.

Tak til dem alle

Tredje og sidste bind af Dansk Kvindebiografisk Leksikon holder standarden af velresearchede indlæg med kvindepolitisk slagside
25. oktober 2001

Leksikon
Dansk Kvindebiografisk Leksikon, hvis tredje og sidste bind udkommer i dag, har i hovedredaktør Jytte Larsens hænder holdt en elegant kadence med et bind hvert halve år siden sidste efterår. Nu kender vi efterhånden redaktionsprincipperne: Afdød går forud for nulevende; ældre før yngre; feminist eller tilknyttet venstrefløj, kvindesag, (høj)skole og fagbevægelse går forud for andre kvaliteter eller aktiviteter i politik, erhverv eller kunst.
Det står ingen steder, man kan blot konstatere, at der i Kvindebiografisk Leksikon som helhed er en mystisk overvægt af husholdningslærerinder, overjordemødre og adelsdamer, som det er svært at forestille sig vil blive aktivt søgt af en større læserkreds.
Derimod erkyndiger man sig med glæde om den velskrevne tilstedeværelse (ved Bjørn Bredal) af tegneren Nikoline Werdelin (som født i 1960 må være én af bindets alleryngste), forlæggeren Merete Ries (født 1938) og professor, fhv. vismand Nina Smith (født 1955) – kollegaen Niels Kærgård nåede at riste hende denne nydelige rune inden hans egen død i foråret.

Forglemmelser
Blandt de markante forglemmelser her i bind tre er forfatteren Grete Roulund og filminstruktøren Lone Scherfig – hvis filmproduktion vel nok kan måles med en anden fin filmskaber med sans for både sjov og alvor, kollegaen Helle Ryslinges (født 1944) – hun er heldigvis med). Trods alt er bind tre redigeret færdig efter at Scherfig har fået international succes med Italiensk for begyndere, så ærgerligt er det.
Tit viser de ukendte sig dog som glædelige bekendtskaber. Jeg hyggede mig med Grete Olsen (født 1912), »overlæge, fægter« (!), én af hudkræftbekæmpelsens og plastikkirurgiens pionerer, og blev glad overrasket over Agnes Schmitto (1875-1953), hvis biografi begynder forbilledligt præcis hvor læseren er – midt i Ølhundens glammen (Poul Henningsen 1924) om »fru Agnes Schmitto, der beskytter den mindste moskito«. Tilmed slutter Tinne Vammen elegant og relevant cirklen med en diskussion af, hvordan visen kastede et uafrysteligt komisk skær over Agnes Schmittos omfattende og seriøse dyreværnsarbejde. Så meget for magten i et rim!

Lige-på-tilgange
I det hele taget er her flere tilgange lige på end i bind to, og generelt en friskere og mere journalistisk gefühl: Læseren møder personerne i det øjeblik, hvor de træder ind på historiens scene, eller deres afgørende karakteregenskab træder frem. Det betyder også færre kedelige helt-fra-begyndelsen-beskrivelser – »NN blev født i X-sogn som datter af Y og Z« – af den type, som amerikanske filmleksika betegner ’pointless biopic’.
Researchen er alle vegne forbilledligt flot og omhyggelig, blandt andet medtages børns navn og fødselsår. Og detaljerigdommen er ikke kun imponerende, men velanbragt, ikke mindst fordi Kvindebiografisk samlet røber i hvert fald to tankevækkende tværsnit af kvindeliv gennem århundrederne:
nFor det første, at der i Danmark, især i det 20. århundrede, er foregået en reel social udligning. Påfaldende mange af de biograferede professorer mm. stammer fra husmands- og andre mindre velbeslåede familier.
nFor det andet, at der for mange af de ældre karrierekvinder (især i middelklassen) ses en helt tydelig sammenhæng mellem arbejde og barnløshed, ofte også ugift-hed. Helt enkelt indebar kvindelig karriere førhen frøkenstand og afkald på det familieliv, mandlige kolleger kunne nyde godt af. Men det interessante er, at sammenhængen tilsyneladende ikke er der mere, hvis indsatsen for familie og karriere måles set over et helt liv. F.eks. har ovennævnte Nina Smith fire børn.
At det stadig kan være et hundeliv i perioder at få livet til at hænge sammen, er velkendt. Men kvinderne gør det. Og at dømme efter biografierne havde de gamle sgu også deres problemer.
Derfor er der for en yngre læser kun tilbage at takke alle for indsatsen – feministerne, frøkenerne, Montessori-pædagogerne, de kendte, de ukendte og de fraværende: Uden feministisk benarbejde i tre-fire generationer fandtes der næppe de vuggestuer, børnehaver og generelle muligheder, der gør det muligt idag at være den kvinde, man er og have de unger, man har.
Tak.

*Jytte Larsen (red.): Dansk Kvindebiografisk Leksikon, bind tre. 680 s., 690 kr. Rosinante. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her