GOLHABAR (Nord for Kabul) Han er klanleder og var som en af de vigtigste hærchefer med til at anføre de afghanske mujahediners modstand mod Sovjets Røde Hær.
Siden blev han guvernør for Jalalabad, den største by i det østligste Afghanistan, indtil han blev jaget ud herfra af Taleban.
Hadji Abdel Qadir er den eneste betydningsfulde
pashtunske kommandant, der har valgt at kæmpe sammen med Nordalliancen mod Taleban. Som sådan er han en uhyre vigtig figur. Talebans styrker består næsten udelukkende af afghanere fra den største befolkningsgruppe, pashtunerne (40 procent af landets 25 millioner indbyggere), hvorimod Nordalliancen er helt domineret af de tadsjikiske, uzbekiske og hazariske minoriteter.
Bror til myrdet leder
Abdel Qadir er desuden bror til Abdul Haq (der blev taget til fange og henrettet af talebanere i fredags efter at have forsøgt at rejse en pash-tunsk koalition i Sydafghanistan mod Taleban), og han er med i det seksmands-udvalg fra Nordalliancen, der har været i Rom for forhandle om en kommende overgangsregering med den tidligere konge, Zahir Shah.
Deres udsendte havde lejlighed til at møde ham. Interviewet blev til dagen før, hans bror blev myrdet af Taleban.
De har en fortid som hærchef. Hvilken effekt har USAs bombardementer haft efter Deres vurdering?
»De udgør ikke nogen større risiko for talebanerne, som er i stand til at flytte sig til ny positioner meget hurtigt og gemme sig blandt civile i beboede områder. Hvis disse bombardementer var bedre koordinerede i samarbejde med afghanere på stedet, var resultaterne blevet langt mere udbytterige. Men nu, hvor talebanerne har indset, hvor ineffektive amerikanerne er, er deres moral højere end nogensinde før. Tilmed medfører bombningerne ofre blandt civilbefolkningen, hvad der risikerer at øge den folkelige modvilje mod amerikanerne drastisk.«
Hvor, for eksempel?
»Der var for eksempel et bombardement af en landsby i nærheden af Det Sorte Bjerg, ikke langt fra Jalalabad, som kostede 200 civile livet. I forvejen er De ni Afridi-stammer (pasthunske klaner på begge sider af grænsen, de fleste i Pakistan, red.) totalt fjendtlige over for amerikanerne og har svoret, at de vil gå i krig mod dem. De har lukket den vej, der fører ind til markedet i Tirah (by i Paki-stan, red.), så mine mænd ikke længere har mulighed for at købe levnedsmidler og ammunition.«
Bør USA efter Deres opfattelse i stedet indlede en land-krig?
»Det er jeg totalt imod. Afghanerne vil reagere mod en sådan intervention på samme måde, som de gjorde imod Sovjets invasion.«
Må planlægge sammen
Men hvad ser De så som den bedste løsning?
»Det er nødvendigt, at amerikanerne sætter sig sammen med vores kommandanter på landjorden, og at de sammen med dem diskuterer, hvordan vi bedst kan koordinere vores fælles kampindsats.«
Nordalliancens strategi kan være svær at forstå...
»Jeg har selv svært ved at begribe den.«
Det er som om, Alliancen tøver med at angribe Kabul?
»Jeg er modstander af at angribe Kabul lige nu. Det vil være klogere at erobre de omgivende provinser først. Vi bør gå efter at sikre os kontrol med 18-20 provinser (ud af Afghanistans i alt 32, red.) eller cirka 60 procent af landet. Vigtigt er det også ikke kun at angribe i nord. Afghanerne må ikke få opfattelsen af, at det er en kamp mellem Nord og Syd. Desuden...hvis vi nedkæmper talebanerne i nord, vil de kunne omgruppere sig samlet i syd.«
Logistiske problemer
Men hvornår begynder den landoffensiv, som Nordalliancens øverste chef, Abdullah Abdullah, bebudede for tre uger siden?
»En landoffensiv er forbundet med enorme logistiske problemer. Desuden har vi ikke ammunition nok.«
Har Alliancen da ikke fået amerikansk militærhjælp?
»Jeg har ikke set en eneste amerikansk patron.«
Er De enig i, at de såkaldte moderate talebanere bør deltage i en kommende regering?
»Nej. En talebaner er en talebaner. Hvis vi accepterer nogen som helst talebanere, vil de kun prøve at skade os senere på en eller anden måde. Eller også må de helt af-sværge Talebans principper, før de slutter sig til os.«
De er med i det fremtidige Råd for National Enhed. 60 medlemmer er udpeget af Nordalliancen, 60 af Kong Zahirs folk. Hvornår træder dette råd sammen?
»Om to-tre uger. Det sværeste har været at udpege de 60 medlemmer. De følgende etaper dannelsen af en regering og nedsættelsen af et Loya Jirga (Storråd, red.), som skal tælle mellem 400 og 600 medlemmer, bliver langt lettere.«
Hvor lang tid kommer krigen til at vare?
»Meget lang tid. Jeg er enig med præsident Bush, når han siger, at krigen vil vare to år. Jeg er uenig med Colin Po-well, når han påstår, at det hele kan være forbi før sommeren. Hvis amerikanerne begynder at ramme talebanerne hårdere og mere effektivt, kan vi godt indtage Kabul, men krigen vil fortsætte i bjergene. Talebanerne og araberne kan forskanse sig her. At vinde krigen i bjergene kommer til at tage meget meget lang tid.«
© 2001 Information og Libération
*Oversat af Niels Ivar Larsen
