Læsetid: 4 min.

Undervisningen må tilpasses

For at forklare indlærings-spørgsmål skal man sætte forskellige faktorer op imod hinanden, men at se på det komplekse samspil af faktorer i situationen
5. oktober 2001

Tosprogede
Poul-Erik Hjort Pedersen (P-EHP) går den 28. september imod en del af uddannelsesforskningen vedr. tosprogede børn.
I almenpædagogikken har man i mange år satset på undervisningsdifferentiering fremfor tidlig elevdifferentiering, således at grundlaget for undervisningen blev elevernes forudsætninger. Når barnet skal gå fra det kendte til det ukendte, opnår man den største indlæringsmæssige effekt ved at bygge på og aktivere det kendte, kognitivt og begrebsmæssigt, erfaringsmæssigt og socialt, da barnet derigennem også oplever og føler (emotionelt) en anerkendelse af sig selv.
Skolen må i sin opbygning skabe en pædagogisk og indlæringsmæssig mulighed for at alle børnene uanset baggrund, kan foretage denne identifikation som en del af læringsprocessen.
Og det er rigtigt, at skolehistorien trækker et langt klassespor og kønsspor igennem sin udvikling, der har fået mange børn til at føle sig ’fremmede’ i læringsprocessen. Ikke desto mindre har mange gjort en kolossal, positiv indsats for at skubbe til styrepinden.
Den udfordring som det etnisk komplekse samfund stiller uddannelsessystemet over for, bekræfter disse almenpædagogiske erkendelser, jvf. Collier & Thomas fra USA, Jim Cummins fra Canada m.fl. Når man her taler om tosproget eller flersproget undervisning, taler man ikke om at modersmålet skal erstatte majoritetssproget (dansk i Danmark), men om at barnets sprog skal samarbejde i læringssituationen, hvor dansk for disse børn ses som andetsproget, der i beherskelsesgrad skal op på modersmålsniveau. Et niveau der bedst og hurtigst nås i skoleforløbet, med erkendelse af, at barnet lever i en verden med disse sprog som en del af dets forudsætninger. Dette har også den største indlæringsmæssige effekt på andre fag og barnets sociale udvikling.

To sprog, to kulturer
Uanset hvor fromme ønsker man måtte nære om det, kan dette niveau stort set ikke erhverves inden skoleforløbets start. Etniske minoritetsbørn befinder sig i sammenhænge, hvor de nødvendigvis lever i sproglige og sociale omgivelser, der ikke er identiske med etnisk danske børns opvækst. Det betyder ikke, at de ikke gennemlever en alderssvarende udvikling, men de gør det i relation til erfaringer indlejret i to sprog og to kulturer i den sociale sammensætning som nu engang er deres.
Det er rigtigt, at de sociale baggrunde har betydning for indlæringen, men netop Collier & Thomas gør rede for, at denne betydning ikke er så stor som først antaget. Undervisningens organisering og indhold har stor betydning. Og det har stor betydning hvilken status de forskellige sprog og kulturer har for de voksne (og børn), der omgiver barnet.
En nedvurderende holdning af sprog og kultur begrundet i en voksen funktionel holdning om, ’at det får de jo ikke brug for – nu lever de i Danmark, og her er deres fremtid’ – skaber en indlæringsmæssig deficitsituation for barnet, der så netop ikke på en positiv måde kan aktivere dets egne ressourcer.

Potentialeaktivering
For barnet i indlæringssituationen er det jo ligegyldigt, hvilken status og hvilke fremtidsperspektiver den voksne lægger frem, for barnet er det vigtigt, at hele dets potentiale kan aktiveres så meget som muligt i undervisningssituationen. Derved har det størst mulighed for at erobre ny viden og indsigt, derunder i særlig grad dansk sprog og danske kulturelle forhold på højt niveau. Det er her forskningen er enig om modersmålets betydning for tilegnelsen af andetsproget, og den selvstændige betydning dette har for barnets øvrige faglige indlæring og sociale udvikling. Jim Cummins fremhæver dette som det additive synspunkt og understreger dets betydning mht. at bryde sociale og kulturelle ’determinismer’, som vi kender fra utallige sociologiske undersøgelser vedr. den sociale arv.

Den nærmeste løsning
Men det er også rigtigt, at argumentet i et vist omfang er kontra-intuitivt. Man ser manglen på dansk sprog som det mest tydelige – og springer derfor til den nærmeste løsning: Mere dansk. Derved sker der en forskydning mellem mål og proces. Alle er enige om, at målet er dansk på et højt niveau (modersmålsniveau), men man har koblet forståelsen af den pædagogiske og indlæringsmæssige proces fra.
Det kunne derfor være en stor fordel at se på de forskellige forhold (sociale, etniske, sproglige, kønsmæssige) som flere elementer i en kompleks situation, hvor vi analytisk kan se på deres betydning, og dernæst i relation til pædagogisk og indlæringsmæssige forhold undersøge, hvorledes samspillet er imellem dem.
Den udvikling vi kan se i møde på uddannelsesinstitutionerne og i forskningen, er at undervisningssituationerne bliver stadigt mere komplekse.
Den etniske sammensætning bliver mere kompleks, børnefamiliens situation bliver mere kompleks, skolerne skal inddrage stadigt nye felter i undervisningen (IT mv., fagtrængsel), nye integrerende undervisningsformer mht. at skabe ’helhed’ i undervisningen vokser frem, samtidig med at kravet til undervisningsdifferentiering stiger sammen med antallet af børn i klasserne – dette set i lyset af, at antallet af timer til det enkelte fag er faldet i løbet af årene.
Kompleksiteten gør, at det er vigtigt at se på de samvirkende faktorer i skolens nærmiljø, elevernes forudsætninger, fagenes curriculum og mål, skolens organisering og de faktiske muligheder, der byder sig til i læringssituationen.
Tiden for enkeltfaktorforklaringer er definitivt forbi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu