Læsetid: 2 min.

USA er ikke beredt

Beredskabet rækker ikke til et stort angreb med biologiske våben, siger Carnegiefondet
17. oktober 2001

»Hvert år er der 300 tilfælde af miltbrand i USA. Men indtil nu er de blevet betragtet som en del af baggrundsstøjen. Mange eksperter i biologisk terror har forgæves advaret om USA’s utilstrækkelige beredskab og sikkerhed på dette område. Men desværre skulle der en terrorhandling til, for at skabe tilstrækkelig opmærksomhed.«
Det siger Jon Wolfsthal fra Carnegiefondets anerkendte fredsforskningsinstitut i Washington DC til Information. Carnegiefondet har en omfattende viden, både om nedrustning og forskellige former for terrorisme.
Indtil nu har det været meget svært at få penge fra den amerikanske regering til de programmer, der skal forbedre sikkerheden ved lagrene af biologiske våben, f.eks. miltbrand og kopper, i det tidligere Sovjetunionen, påpeger Jon Wolfsthal.
Forbundsregeringen har i de seneste dage ansøgt om fem milliarder dollar til sikring af vandforsyningen - og om ti millioner ekstra doser miltbrand-medicin.
Jon Wolfsthal kritiserer sundhedsminister Tommy Thompson, fordi han siger, at myndighederne er godt forberedt til et egentligt bioterrorangreb i stor skala.
»Det er simpelthen ikke rigtigt. De har en rimelig mængde medicin til at reagere på enkeltstående begivenheder, bakterier i konvolutter eller et afgrænset område. Men som et meget åbent samfund er USA ikke forberedt til at tackle biologisk terrorisme i større skala,« siger han. »I mange tilfælde vil man ikke engang opdage, at et angreb har fundet sted.«

Næppe al Queda
Ud fra de oplysninger, forbundspolitiet og regeringen har givet, er der dog intet, der tyder på, at Osama bin Ladens al Queda-netværk står bag, påpeger Jon Wolfsthal.
»Mit bedste gæt er, at brevene med miltbrand kommer fra folk i USA, som er imod regeringen og krigen i Afghanistan. Eller en organisation, som vil drage fordel af den situation, terrorangrebene den 11. september har skabt. Al Queda har hidtil arbejdet med konventionelle sprængstoffer og selvmordsbomber. De har holdt sig til aktioner, som de ved, at de er gode til at udføre med meget stærk effekt.«
En gentest af miltbrand kan vise, hvor sporerne kommer fra. »Hvis de stammer fra Irak, skal vi nok få det at vide,« påpeger Jon Wolfs-thal.

Amerika i stå
Amerikanernes reaktion på faren for miltbrand er overforsigtig, men egentlig ikke irrationel, siger professor JoAnn M. Valenti, der
forsker i miljø- og risiko-kommunikation ved Brig-ham Young universitetet i Utah.
»Normalt er amerikanerne meget individualistiske og parate til at løbe en risiko. For eksempel har det været meget svært at få folk til at ta-
ge risikoen for at få kræft, hvis man opholder sig i rum med luftarten radon i længere tid, selv om risikoen er veldokumenteret. Men nu ser vi her i Salt Lake City, at man-
ge almindelige mennesker henvender sig til myndighederne i frygt for miltbrand, selv om de har hørt, at brevene bliver sendt til journalister og politikere. Folk er holdt op med at grine af vittigheder om bombetrusler eller mel i brevene. Humoren er væk,« siger hun.
»Fly- og hotelbranchen melder om afbestillinger over hele linjen. Disney World har næsten ingen besøgende. Folk er standset op for at tænke sig om. Men jeg tror, det fortager sig lige-
som frygten efter et jordskælv. Man klinker skårene i vasen, stiller den op på hylden igen, og lever sig liv som hidtil,« siger JoAnn M. Valenti.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her