Læsetid: 3 min.

USA nedkøler forholdet til Israel

Syrien, som står på USA’s liste over lande, der støtter eller direkte udøver terror, blev i går valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd, uden at USA stemte imod. Det tyder på ændret linje over for Israel, vurderer forskere
10. oktober 2001

Mellemøstpolitik
Syrien, som står på USA’s liste over lande, der støtter terror, blev i går med 160 ud af 177 stemmer valgt ind i FN’s Sikkerhedsråd, uden at USA stemte imod. På trods af protester fra Israel og 38 medlemmer af den amerikanske kongres, forsøgte USA ikke aktivt at forhindre, at Syrien blev valgt, men undlod blot at stemme.
Når USA ikke aktivt arbejdede imod optagelsen af Syrien, får det spekulationerne om et skift i den amerikanske Mellemøstpolitik til at florere. Sidste år fik USA for eksempel afværget, at Sudan, der også står på terrorlisten, blev optaget og i stedet indsatte man Mauritanien. Når USA ikke stemte imod er det således ikke blot fordi, man ville undgå at lide nederlag, men fordi amerikanerne er så interesserede i at binde Syrien ind i den amerikansk ledede anti-terror alliance, at de er villige til at træde Israel over tæerne, mener Gorm Rye Olsen, forsker ved Center for Udviklingsforskning.
»Der er ingen tvivl om, at det for USA er meget vigtigt at få Syrien med i koalitionen. Og det her handler om inte-resser og ikke om moral. Vi er tilbage til logikken under Den Kolde Krig. Det er med gustent politisk overlæg, at man handler, som man gør,« siger Gorm Rye Olsen.
– Kan det ses som et amerikansk forsøg på at sætte den israelske regeringsleder, Ariel Sharon, ud på et sidespor?
»Det er nok at overfortolke. Men de republikanske regeringer i USA har altid været mindre varme støtter af Israel. Og krigen mod terror er så vigtig for USA, at de faktisk er villig til at træde selv Israel over tæerne. I mine optimistiske øjeblikke – som jeg ikke har mange af – bilder jeg mig selv ind, at det for første gang er blevet muligt at få den amerikanske regering til at indse, at det er i deres egen sikkerhedspolitiske interesse, at få israelerne banket på plads og få dem til at overholde alle FN-resolutionerne og Genève-konventionerne, som de jo bryder dagligt,« siger han.

Den lille Satan
Gorm Rye Olsen vurderer på den baggrund, at muligheden for, at palæstinenserne en dag får en egen stat, således er blevet større. Dermed ligger han på linje med det israelske dagblad Haaretz, der mener, at dét, ingen palæstinensiske terrorister har kunnet opnå, er lykkedes for Osama bin Laden: Nemlig at drive en flig ind mellem ’Den store Satan’, altså USA, og ’Den lille Satan’, Israel.
Hvilken effekt valget af Syrien på lidt længere sigt får på Sikkerhedsrådets funktionsduelighed og FN’s legitimitet i Mellemøsten, er svært at spå noget om på nuværende tidspunkt, vurderer Svend Aage Christensen, der er udredningschef på Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).
»Det er vanskeligt at sige noget konkret om konsekvensen af valget af Syrien. Der har jo tidligere været andre overvejende muslimske lande i Sikkerhedsrådet. For øjeblikket sidder Tunesien, Bangladesh og Mali, og man kan vel sige, at Tunesien har haft samme legitimitet i Mellemøsten, som Syrien har. Det afgørende er dog, at de menige medlemmer af Sikkerhedsrådet betyder mindre i dag, hvor der er stor enighed mellem de fem faste medlemmer af Sikkerhedsrådet. For det betyder, at de menige medlemmer ganske enkelt har mindre at forhandle med end tidligere, hvor alliancerne løb på en anden måde,« siger Christensen.
Selv i en verden, hvor USA er den eneste tilbageværende supermagt, spiller FN dog fortsat en væsentlig rolle, mener han: »De konflikter med vestlig indblanding, som vi har haft siden Golfkrigen, har jo netop haft karakter af at være aktioner mod interna-tionale lovbrydere. Det har været en slags politiaktioner. I sådanne aktioner er legitimitets-aspektet og dermed koalitions-aspektet afgørende. Det er også derfor, at USA har brugt og bruger så mange kræfter på at etablere en international koalition.«
Udover Syrien blev Cameroon, Guinea, Bulgarien og Mexico valgt til ved årsskiftet at udskifte Bangladesh, Jamaica, Mali, Tunesien og Ukraine som medlemmer af Sikkerhedsrådet i den næste to-årige periode. Derudover er Columbia, Singapore, Mauritius, Irland og Norge medlemmer indtil den 1. januar 2003. Ingen af de menige, eller ikke-permanente, medlemmer har vetoret i Sikkerhedsrådet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her