Læsetid: 5 min.

USA er parat til at lytte nu

Terrorangrebet den 11. september har banet vej for mere lydhørhed hos Bush-administrationen, mener den tidligere amerikanske forsvarsminister, Robert S. McNamara
6. oktober 2001

Robert S. McNamara, USA’s tidligere forsvarsminister under præsidenterne Kennedy og Johnson, knytter højre hånds pege- og tommelfinger fast sammen og slår det forsvarsministerielle stålblik til. Under interviewet om det amerikanske missilskjold og den internationale terrorisme er jeg uforvarende kommet til at spørge ham om, hvor tæt verden egentlig var på atom-krig, dengang i 1962 under Cuba-krisen, hvor han sad som forsvarsminister.
Han læner sig ind over det hvide, dugbeklædte bord på Hotel D’Angleterre og løsner fingrene en smule, så der opstår en lille sprække.
»Så tæt,« siger han, og lader øjnene kigge gennem åbningen
»En hårsbredde. Vi var en hårsbredde fra en verdensomspændende atom-krig. Og selv om det nok er en af de bedst håndterede udenrigspolitiske kriser, USA har været igennem i de seneste 50 år, var det ikke vores håndtering af krisen, der gjorde udslaget. Vi undgik kun atom-krig, fordi vi var heldige. Og Gud forbyde, at verden igen skal igennem den type situationer: Være afhængig af held for at undgå atom-krig. I international politik og især i sikkerhedspolitik kan man ikke forlade sig på held.«

Højrisikabel situation
– Kan man sammenligne den spændte situation, som Kennedy-administrationen og du selv var i under Cuba-krisen, med den situation, som Bush-administrationen har været i efter den 11. september?
McNamara retter sig op i stolen og folder hænderne.
»Man kan sammenligne i den forstand, at de begge er højrisiko situationer. Men jeg håber ikke, at man i denne situation er nødt til at være afhængig af held. Jeg synes, at Bush-administrationen med koalitionsdannelse-politikken fører en meget fornuftig politik. Bush og Colin Powell (præsidenten og udenrigsministeren, red.) har i det hele taget gjort et godt stykke arbejde de sidste tre uger. Misforstå mig ikke. Jeg er demokrat. Jeg stemte ikke på Bush. Men de har gjort et godt stykke arbejde.«
»Om man kan sammenligne truslen, ved jeg ikke. Uanset, hvor tragisk den 11. september med 5.000 døde i New York og Washington er, så er det intet imod, hvor mange der ville have været dræbt, hvis de havde brugt atom-bomber. I stedet for 5.000 døde, havde det været 5 millioner døde,« siger han.

Erfaringen selv
McNamara ved, hvad han taler om, når det gælder internationale kriser. Da han var forsvarsminister under præsidenterne John F. Kennedy og Lyndon B. Johnson, fra 1961-1968, var forholdet til Sovjetunionen et spørgsmål om konstant konfrontation.
Ikke blot under Cuba-krisen i oktober 1962. McNa-mara er en af de hovedansvarlige for det amerikanske engagement i Vietnam. Et engagement, han siden har fortrudt. I 1995 udgav han således sine memoirer fra Vietnam-krigen, In Retrospect: The Tragedy and lessons of Vietnam, hvor han påtager sig en stor del af ansvaret for krigen, der kostede hundredetusinder af vietnamesere og 58.000 amerikanske soldater livet. Den amerikanske politik byggede – som McNamara udtrykker det i bogen – på en »lang serie af fejlvurderinger«, blandt andet af den geopolitiske trussel mod de amerikanske interesser, som Nordvietnam og Vietcong udgjorde.
Derudover beklager McNamara, at den amerikanske administration, og han selv, »alt for længe troede på ’domino-teorien’, som vi havde arvet fra Eisenhower-regeringen«. Domino-teorien handlede om, at Sovjetunionen med Vietnamkrigen ønskede at udvide sin interesse-sfære, og hvis Sydvietnam faldt, så ville kommunisterne overtage hele Sydøstasien.
Selv om det efterhånden er en ældre herre, der er taget på mini-rundtur til Storbritannien, Danmark og Rusland – McNamara er 84 år – er det ikke energi, der mangler. Det er engagementet, der driver værket hos McNamara.
Budskabet fra NcNamara er, at der efter den 11. september er en åbning i forhold til at holde Bush-administrationen borte fra at gå enegang. At der er opstået en mulighed for, at man kan holde USA fast på, at hvis amerikanerne skal have et missilskjold – »og det kommer, stol på det«, som McNamara udtrykker det – så skal det ske efter en genforhandling af ABM-traktaten, hvor Rusland og også Kina høres.

Danmarks rolle
For McNamara er det vigtigt at sikre, at udviklingen af et amerikansk missilskjold ikke leder til et nyt internationale atomvåben-kapløb.
Her har Danmark en vigtig rolle at spille, mener han. For amerikanerne har brug for Thule-radaren, hvis de skal etablere et effektivt missilskjold – ligesom de har brug for radaren i Flyingdale i Storbritannien – hvorfor Danmark og Storbritannien, i det mindste i teorien, har mulighed for at blokere for amerikanernes ønsker, hvis ikke der indgås en aftale med Rusland og Kina.
»Under en samtale med en europæisk regeringsleder – jeg nævner ingen navne – sagde han til mig, at ’Bob..., du forstår dig ikke på politik’, og fremhævede, at hvis hans land sagde nej til Bush-administrationen, så ville de blive straffet økonomisk. Mit svar var, at nogle gange må man acceptere en smule straf. Tænk på hvad det her handler om. Hvis den strategiske stabilitet mellem USA og Rusland, og til dels Kina, ødelægges, så er det meget farligt. Så kan det være ligemeget med eksporten.«

Stabilitet er i fare
Den strategiske stabilitet mellem USA og Rusland, og til dels Kina, baserer sig stadig på det forhold, at ingen af parterne er i stand til med et overraskelsesangreb at udslette hele modstanderens nukleare slagstyrke, hvorfor man selv, hvis man skulle søge at slå først, er sikker på at blive udsat for et nukleart angreb.
Den stabilitet kan blive forrykket med et amerikansk missilskjold, hvilket kan lede til et nyt atomvåbenkapløb.
»Det er farligt. Husk på, at der i USA stadig er cirka 7.500 strategisk-offensive nuklearvåben rettet mod Rusland, heraf 2.500 hvor varslingstiden kun er på 15 minutter. I Rusland har de 6.500 raketter rettet mod USA og Vesteuropa. Sprængkraften for hver af raketterne er i gennemsnit 20 gange Hiroshima-bomben. USA’s og NATO’s sikkerhedspolitiske strategi har ikke ændret sig væsentligt, siden jeg var forsvarsminister for 40 år siden. Den er stadig baseret på ’MAD’ , altså sikkerhed for gensidig udslettelse.«
»Problemet er, at et missilskjold ændrer på den strategiske stabilitet. Og det er meget farligt,« siger McNamara og slår i bordet for at understrege sin pointe.
– Hvis amerikanerne opstiller et missilskjold, uden at der kommer en aftale i stand med russerne, bør den danske regering så sige nej til, at USA kan bruge Thule-radaren?
»Det er det op til den danske regering at afgøre. Jeg håber at Bush-administrationen ikke presser et missilskjold igennem uden en aftale med russerne.«
»Jeg tror, at Bush-administrationen efter terror-angrebet den 11. september har gjort det meget klart, at den ønsker et nyt og bedre forhold til Rusland. Dels fordi man ønsker, at Rusland er med i anti-terror-koalitionen, men også fordi man i højere grad end før mener at kunne få øje på fælles interesser mellem USA og Rusland.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her