Læsetid: 2 min.

At være eller ikke at være – græsrod

Forud for weekendens stiftelse af ATTAC-Danmark er der stor uenighed om, hvad bevægelsen egentlig skal være
3. oktober 2001

ATTAC-Danmark
Græsrødder og garvede organisationsryttere diskuterer i øjeblikket livligt, hvilket ben den danske ATTAC-bevæ-gelse skal stå på, når den formelt stiftes i den kommende weekend. Skal enhver kunne komme direkte ind fra gaden og kalde sig ATTAC’er på ægte græsrodsmaner, eller har bevægelsen brug for en synlig ledelse og en struktur a la de ’traditionelle’ politiske organisationer?
For Lene Junker fra debat-gruppen i ATTAC-Fyn er der ingen tvivl. Hun er en af de ATTAC’ere, der i den seneste tid har kritiseret et samlet udspil til organisationens vedtægter for at være alt for snævre og stramme.

Forkerte signaler
»Hvis vi laver en struktur, der minder meget om en traditionel foreningsstruktur med eksklusionsparagraffer osv., sender vi forkerte signaler om, hvad ATTAC er. Hvis vi var enige om alt fra A til Z, kunne man godt have en stram struktur ligesom i et parti. Men hvis vi gerne vil sikre bevægelsens bredde, så skal man også give plads til den i den måde, vi organiserer os på.«
»Jeg tror, at det vil dræbe manges initiativ og virke afskræmmende på mange unge eller folk, der ikke i forvejen er så velbevandrede i for-eningslivet, hvis de altid skal have deres ideer godkendt af en bestyrelse eller et møde. Og så risikerer vi, at det kun er dem, der i forvejen er aktive, der kommer til at køre løbet,« siger Lene Junker.
Anders Lund fra den såkaldte ’Statutgruppe’, der har skrevet udkastet til vedtægterne, er uforstående overfor Lene Junkers kritik.

Socialt eksperiment
»Jeg er tilhænger af, at vi skal have så flad en struktur som muligt. Men det har vist sig, at de problemstillinger, vi arbejder med, er så komplekse, at det kræver, at en synlig og fast ledelse bliver ved med at trykke politikerne på maven – også når resten af demonstrationen er gået hjem fra Christiansborg Slotsplads.«
»Samtidig skal ledelsen sikre, at befolkningen ikke er i tvivl om vores fælles holdninger. Specielt nu, hvor mange har fået den opfattelse, at ATTAC er en voldelig organisation efter de seneste topmøder,« siger Lund.
Han er desuden skeptisk over for holdningen om, at ATTAC’s målsætning om udvide det demokratiske råderum i samfundet også bør afspejles i den måde bevægelsen organiserer sig på.
»Det er lidt komisk, at vi i et land som Danmark, der har over hundrede års erfaring med organisationsformer, som virker, skal bruge så meget tid på at diskutere nye strukturer. Jeg kan endnu ikke se begrundelsen for, at
ATTAC også skal være et socialt eksperiment,« siger han.

Lige som flere andre
ATTAC’ere, som Information har talt med, frygter Lene Junker og Anders Lund begge, at vedtægtsdiskussionen kommer til at overskygge det politiske indhold på weekendens møde på Sct. Annæ Gymnasium.
»Jeg kan godt frygte, at det bliver en lang og sej diskus-sion, men det er vigtigt at holde fast i, at et fælles fodslag ikke sikres gennem vedtægter. Det sikres kun, hvis vi holder fast i det, vi har til fælles, og kommer i gang med nogle af alle de gode ideer, som folk ligger inde med rundt omkring i landet,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu