Læsetid: 5 min.

Verbal krig skal åbne nye fronter

Taleban og Osama bin Laden satser på de mange fronters krig
11. oktober 2001

Analyse
USA bomber nu døgnet rundt i Afghanistan eller, som forsvarsminister Rumsfeld udtrykte det tirsdag: »efter behov«. Han sagde også, at kampagnen indtil videre havde været en succes.
Uanset hvad der ligger i de amerikanske infomationer og bomber, synes de ikke at skræmme hverken Taleban eller al-Qaeda, der absolut ikke viser tilbageholdenhed i deres retoriske udfald mod USA og opfordringer til de muslimske befolkninger om at starte en hellig krig mod den vanhellige supermagt.
Den barske, men for så vidt ganske klare retorik, fyres af samtidig med, at Taleban næsten arrogant forsikrer seerne om, at de amerikanske bomber hidtil kun har udvirket begrænset materiel skade, ligesom såvel Taleban-lederen Muhammad Omar og Osama bin Laden fremdeles lever i bedste velgående. Spørgsmålet er imidlertid, hvad det mere præcist betyder, når talsmanden for al-Qaeda, Sulaiman Abu Ghaith, opfordrer alle muslimer til at anstrenge sig i en krig mod USA, til at gennemføre terroraktioner mod USA og til at gennemføre dem på amerikansk territorium. Betyder det, at militante muslimer verden over nu er klar til at gribe til våben?

Nye terrorangreb
Næppe. Ganske vist må man formode, at der fra al-Qaedas side allerede inden 11. september har været planlagt terrorhandlinger vendt mod amerikanske interesser såvel i som uden for USA. Dem vil al-Qaeda- netværket forsøge at gennemføre, når tiden er inde, dvs. når man mener at have nået den fase, hvor de kan realiseres.
Samtidig må vi også forvente, at der verden over vil komme mindre spontane aktioner udført af sympatisører. F.eks. som man så i kølvandet på bombe-sprængningen af det amerikanske krigsskib USS Cole i Aden i oktober sidste år, hvor nogle medløbere kastede granater mod den britiske ambassade i Sana i Yemen. Begge dele ville efter alt at dømme ske uanset al-Qaeda-talsmandens opfordringer. Udtalelsen skal formentlig ses i et en mere bred sammenhæng, hvor al-Qaeda meget bevidst vil sælge et budskab om, at USA ikke fører krig mod terrorismen, mod Taleban eller mod Afghanistan, men simpelthen mod arabere og muslimer generelt.
Et meget bevidst forsøg på at sabotere amerikanernes budskab om, at de ikke fører krig mod islam, men mod kriminelle. Et budskab, som USA meget omhyggeligt har forsøgt at formidle igennem diplomatiet, igennem deres økonomiske støtte til f.eks. Pakistan, igennem nedkastning af nødhjælpspakker i Afghanistan og sidst, men ikke mindst, gennem den bemærkelsesværdige udtalelse om, at den amerikanske regering står bag kravet om oprettelsen af en palæstinensisk stat.
For USA er det vigtigt, at der er en bred front mod Taleban og al-Qaeda. Det har landet arbejdet intenst på, og som i Irak-Kuwait-konflikten er det faktisk lykkedes – indtil videre: De arabiske lande i Golfen samt Egypten har, ganske vist modvilligt, givet deres støtte til USA’s bombninger i Afghanistan. Det samme har Rusland, de centralasiatiske republikker samt Pakistan, og USA bakkes aktivt op af EU og NATO, ligesom FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget en resolution, som USA godt kan tolke som et grønt lys for angrebet.

Har brug for koalition
USA har brug for denne koalition. Ikke blot militært, men også politisk. I øjeblikket er det imidlertid det militære, der er det vigtigste. Ikke kun fordi USA skal bruge baser i regionen og trække på lokale efterreningstjenester, men i høj grad for at kunne begrænse konflikten til Afghanistan – eller rettere til al-Qaeda og Taleban-regeringen.
Der er næppe tvivl om, at det optimale for USA er, at kunne gøre tingene færdig i Afghanistan, inden de evt. skal tage fat på andre områder.
Efter alt at dømme er planen at smadre al-Qaeda-baserne, fange eller likvidere Osama bin Laden og hans folk samt udskifte Taleban-regeringen med en form for overgangsregering.
Dette projekt kan formentlig godt gennemføres, dersom der ikke åbnes nye fronter. I modsætning til Sovjetunionen planlægger USA ikke en større krig inde i Afghanistan, men satser på specialstyrker, som understøttes af fly og søværn. Dertil kommer, at de i forbindelse med deres støtte til mujahidinerne i 1980’erne faktisk har kendskab til både terrænet som til deres modstanders måde at slås på.
Endelig har den nuværende amerikanske regering frem til terrorangrebet 11. september ligget i forhandlinger med forskellige folk fra Taleban og har derfor et billede af, hvem der kan trækkes over på deres side og sammen med repræsentanter fra Den Nordlige Alliance indgå i en overgangsregering. Denne for så vidt ganske velgennemtænkte plan for en begrænset indsats står imidlertid stærkt i fare for at blive smadret, dersom konflikten breder sig.

Vil åbne nye fronter
Det er i dette lys, at man kan forstå såvel al-Qaedas udmeldinger som Taleban-regeringens støtte til Osama bin Ladin. Med henvisningen til Palæstina-konflikten og USA’s militære tilstedeværelse i Golfen ønsker de – præcis som Saddam Hussein for ti år siden – at mobilisere muslimer og arabere til at vende sig mod deres regeringer og dermed forsøge at presse en kile ind i den skrøbelige koalition.
Målet er at åbne nye fronter, at få konflikten til at blive til den bebudede konflikt mellem civilisationer, således at der både politisk og militært kan åbne sig nye fronter.
Det kan være destabilisering i Golfen, det kan være et sammenbrud af styret i Pakistan, og det kan være oprør mod regeringerne i Usbekistan og Tajsjikistan.
Alt sammen vil det kunne sabotere de amerikanske planer og true med at trække USA ind i en omfattende konflikt, som ender med, at supermagten befinder sig lige præcis der, hvor den ikke vil være; nemlig i det samme morads som Sovjetunionen i 1980’erne.
Budskabet i al-Qaedas tale er derfor ikke så meget henvendt til netværket i Vesten og USA som til muslimerne i regionen. Strategien er at udbrede konflikten mest muligt.
Det første sted kan meget vel blive i Kashmir, hvor Taleban og al-Qaeda længe har stået for levering af mujahedinere til den paki-stanske side i konflikten. Optrapper mujahedinerne angreberne på Indien, er det vanskeligt at tro på, at inderne fortsat vil vise tilbageholdenhed. En konflikt mellem Indien og Pakistan kan derfor meget vel være den front, al-Qaeda og Taleban nu satser på at få åbnet.
Konsekvenserne vil være uoverskuelige.

*Lars Erslev Andersen er lektor ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. Han arbejder i et tre-årigt forskningsprojekt om international terrorisme og amerikansk sikkerhedspolitik og har blandt andet opholdt sig ved Monterey Institute og International Studies, Washington DC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her