Læsetid: 4 min.

Det virtuelles sejr

Filosoffen Alain Finkielkraut og samfundsforskeren Paul Soriano går i en fransk debatbog imod den eufori og selvfølgelighed, hvormed der tales om Nettet
29. oktober 2001

Mandagsbogen
Debatbogen Internet – l’inquiétante extase (Internettet – den foruroligende ekstase) udspringer af et møde arrangeret af den nystiftede franske sammenslutning af intellektuelle kaldet Fondation du 2 mars. Filosoffen Alain Finkielkraut og samfundsforskeren Paul Soriano går fra hver sin vinkel tæt på Internettet og netværkssamfundet. Det forfriskende ved deres indlæg er, at de går imod den eufori og den selvfølgelighed, hvormed der tales om Internettet som værende en gave til menneskeheden, en løsning på alle det moderne samfunds dårligdomme.
Alain Finkielkraut taler om den skæbnesvangre frihed, den tilsyneladende frihed, som brugeren af Internettet har fået. Det er brugeren, forbrugeren, modtageren af teksten, der bliver almægtig. Finkielkraut undrer sig over, at 60’er-oprørets undergravning af det bestående på sæt og vis er blevet til nutidens teknologi, idet Roland Barthes’ berømte tekstbegreb med dets aflivning af forfatteren og indsættelse af læserens almagt, er kommet til at gælde i netværkssamfundet.

Connectet
Finkielkraut beklager, at forfatteren eller tekstens afsender nu bliver totalt negligeret. Han kommer også med et voldsomt udfald mod »den connectede skole«, hvor det gælder om at udtrykke sig hele tiden. Eleverne kan for eksempel i et projekt med Nettet gøre sig samtidige med digteren Rimbaud, men det sker på en spontan, oplevelsesorienteret måde, hvor Rimbauds digtning som sådan bliver overset. I den connectede skole er »bavardage«, sludren, blevet normen, hvilket er et brud med skoletanken lige siden Platon: I skolen skal der ske en konfrontation mellem det, der ikke fortjener at blive sagt, og den beundringsværdige tale.
Paul Soriano leverer efter min mening den mest interessante analyse af netværkssamfundet, idet han betoner, at det ikke er Nettet i sig selv, der er farligt, men de ideer og visioner, det afføder.

Den nye magt
Soriano ser et sammenfald mellem fænomener af teknologisk, økonomisk og ideologisk karakter. De forskellige kræfter virker sammen med det formål at lade alt opløses i det Store Virtuelle Hele. Soriano forsøger at forestille sig det værste scenario, en »nul-verden«, med nul tidsforskydning, nul langtidsopbevaring, nul hukommelse, nul kultur, nul identitet, nul institutioner, nul politik, nul realitet!
Nettet betyder en opløsning af traditionelle former for magt, men hvad med netværkets nye magt? Hvordan påvirker den magt det væsen, vi kalder et menneske? Mennesket er et kulturvæsen, og hvad sker der, når kulturen giver sig selv mulighed for at ændre på naturen?
Her tænker Soriano også på bioteknologien, der kobles til informationsteknologien. Inden for begge områder gælder det om at behandle informationer. Således kortlægningen af de menneskelige gener og de perspektiver, det har. Kroppen bliver her opfattet som en kode, og muligheden for at ændre radikalt på kroppen er til stede.
I sin magtanalyse taler Soriano om en ny rationalitet, en »raison connectique«, en connection-fornuft, som kommer til at styre alle områder af menneskelivet. Kapitalismen omfatter nu alt det menneskelige, som spået af Marx. Begær og arbejde er dog ikke længere modsætninger, og alle ønsker kan opfyldes her og nu. Samtidig er alle individer tilgængelige og kan blive kontaktet på et hvilket som helst tidspunkt.
Eksemplet med mobiltelefonen viser, at den frihed, teknologien tilbyder, resulterer i en pligt: Vær for guds skyld connected hele tiden!
Soriano forestiller sig et samfund, hvor det virtuelle så at sige har sejret over det reelle, hvor al udveksling foregår over Nettet, og hvor mennesker er blevet til genmanipulerede kunstværker. Han ser det som Platons ultimative sejr over Aristoteles, fordi denne fagre nye cyberverden er en opdateret version af Platons opfattelse af det reelle som værende flygtige skygger på hulevæggen, kun ideerne er rene og evige.
Soriano beklager, at realisten Aristoteles er ved at tabe terræn. Menneskene og det menneskelige bliver styret af kodetænkningen inden for IT og bioteknologi, og i cyberverdenen skabes der bestandigt arbitrære ’virkeligheder’. Virtualiteten bliver mere virkelig end det reelle.

Det mest reelle
Kroppen er normalt det mest reelle af det reelle, men eftersom den mere og mere vil være et produkt af bioteknologi, vil den også rammes af denne degradering af det reelle. Kroppen vil blive udtryk for en skabende idé.
Soriano understreger, at han ikke er maskinstormer, det er ikke Nettet og netværkstænkningen i sig selv, der er farlige, men derimod de obskure ideer og bestræbelser, som Nettet genaktiverer ved at åbne perspektivet for deres mulige realisering. Platon og kristendommen flytter med. Og utopiske tanker om den store menneskelige forbrødring takket være Nettet ligner umiskendeligt tankemønstre fra Bibelen. Faktisk er menneskene i fare for at komme til at ligne insekter.
Mennekets nye dyriskhed grunder sig i, at institutionerne er ved at forsvinde, det samme er friheden.
Man kan ekstrapolere ved at sige, at mennesket er blevet et dyr igen, ved at det har fået instinkter i stedet for frihed. Det lever nu i nettet, spindet, myretuen, det ved ikke, hvorfor det handler, som det gør, og dets herre er en mægtig, anonym magt.
Finkielkraut fremstår efter endt læsning som et anti-moderne brokkehoved, selvfølgelig med interessante iagttagelser, men han beklager i bund og grund det tabte. Soriano derimod er mere spændende, fordi han kritiserer det nye ved at vise, hvordan det betjener sig af ældgamle forestillinger og utopier. Samtidig vedkender han sig den europæiske humanismetradition og forsøger at nytænke med afsæt i de velkendte tanker om det ukrænkelige individ og frigørelsen fra tro og dogmer. Dermed får han en stærk platform til at tale den nye tids dogme midt imod: Intet over, intet ved siden af nettet, forstået bredt som netværkssamfundet.

*Anne-Marie Vestergaard er ph.d.-stipendiat ved Danmarks Pædagogiske Universitet

*Alain Finkielkraut og Paul Soriano: Internet – l’inquiétante extase. 93 s. 45 francs. Mille et une nuits, 2001

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu