Læsetid: 3 min.

Årtusindgreb

Ingenting bliver, som det var – men derfor kan man godt blive klogere af at se baglæns
23. november 2001

(2. sektion)

Tidebøger
Forsinket af lang betænknings- eller produktionstid er to bøger dukket op, som hver på sin måde tager afsæt i århundredskiftet 2000.
Den ene bog hedder Grib tiden og vil gerne kikke fremad fra kulturstemningen omkring 1900. Den anden kikker bagud, under titlen Modernismens genkomst. Og begge har de tyngdepunkt i spørgsmål om tilværelsens synlige rammer – arkitektur, interiører, design, billedkunst – med ekskurser til både poesi, videnskab og økonomi.

Øjne i nakken
Grib tiden er den mest vidtfavnende, med toogtyve forfattere og lige så mange artikler – om Pariser-udstillingen med det rullende fortov, billeder fra reservatet Grønland, eller om reformkjoler og stumfilm, neurasteni og røntgen.
De nye mystiske strålers indblik i menneskelegemet har dengang haft lige så omvæltende virkning på opfattelsen af eksistensen, som genmanipulationer og kloning har i dag. (Blæksprutten illustrerede da også frejdigt, hvordan røntgen kunne afsløre, om en borgerrepræsentant gik rundt med en borgmester i maven...)
Og selvfølgelig har der været epokegørende opdagelser senere i det ny århundrede – praksisser som atombomber, tv, transplantationer og rumraketter. Men måske ikke med helt samme gennemgribende og omfattende åndsvirkninger, som hvad der – sekelskifter eller ej – skete dengang omkring 1900, og så lige nu 2000-1-2-3.

Det nye menneske
Ole Lange går planken ud og prøver direkte at sammenligne de to århundredskifter: Politiske nybrud dengang, med EU-debatten i dag. Velstandsstigningen og de nyrige kredse. De hastige forandringer som trussel eller speedet mulighed – telegrafen og Internettet, dagspressen og rejserne.
Og Charlotte Christensen lægger ikke skjul på, at der var forskel på, hvad danske billedkunstnere oplevede under ekspeditionerne på Grønland, og hvordan de sidenhen idealiserede fremstillingen – i jagten på det nye menneske.
I den forstand adskilte Grønland sig nemlig ikke fra Tahiti eller andre euro-eksotiske reservater, som utopiske virkeligheder, koloristisk og urkommunistisk, for symbolistiske kunstnere.
Bodil Busk Laursen viser i sin artikel fotos fra moderne danske hjem omkring 1900. Først og fremmest kunstnerhjem, engelsk inspirerede, men ukonventionelle set med datidens hjemlige øjne.
Det er forholdsvis prunkløse møblementer, som danner basis for senere funktionalistiske borde og stole og 1950’ernes eksportegnede Danish design.
Det er ikke lige den form for pragmatisk funktionalisme, antologien Modernismens genkomst tager udgangspunkt i. Men snarere den hvide internationale stil af glas og stål og beton.

Sprækker og flader
Der har i de sidste ti år været en tilsyneladende interesse for igen at designe huse i den retning, og det var bagrunden for de ni indlæg ved et 1998-seminar på Statens Byggeforskningsinstitut, der nu er samlet som bog.
Og egentlig er der ingen af forfatterne, som ser mere end overfladisk lighed med visse huse nu og dengang i 1920’erne. Der er snarere tale om en form for noget så paradoksalt som en postmodernistisk modernisme anno 1990’erne, fremgår det.
Både Nils-Ole Lund og Carsten Thau og Erik Nyborg og Wilfred Wangs (lange) bidrag giver belæg for, at en nutidig funktionalisme måtte have radikalt anderledes udgangspunkter end de rene flader og industrielle fakes, som var en del af modernismen.
Jens Kvorning redegør for, hvordan modernistiske paradigmer fra dengang er overlevet i dansk byplanlægning. Derfor går trenden i øjeblikket en anden vej – nemlig at finde sprækker og frirum i bydele og eksisterende kvarterer for på den måde at skabe grøn sammenhæng mellem de enklaver, funktionalismen delte byen op i.

*Bente Scavenius (red.): Grib tiden, århundredskiftet 1900. 344 s. ill., 349kr. Gyldendal

*Schjerup Hansen og Bech-Danielsen (red.): Modernismens genkomst – eller kejserens nye klæder. 190 s. ill., Arkitektens Forlag og Statens Byggeforskningsinstitut

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu