Læsetid: 4 min.

Ældreplejere skal hæve moralen

Sygeplejersker og hjemmehjælpere har del af skylden for, at ældreplejen er blevet akkordarbejde, siger fagforeningerne. Nu skal der tænke i etik i stedet for tid og penge
15. november 2001

Sygeplejersker og hjemmehjælpere har del af skylden for, at ældreplejen er blevet akkordarbejde, siger fagforeningerne. Nu skal der tænke i etik i stedet for
tid og penge

Personalet
Der er problemer på ældreområdet, og det er ikke alene kommunernes og statens skyld. Plejepersonalet har en stor del af skylden for de groteske sager om bleer, der vendes og personlig pleje, der foregår med stopur. Det erkender Forbundet af Offentligt Ansatte, FOA, og Dansk Sygeplejeråd, DSR, der i alt organiserer 90 procent af de ansatte i plejesektoren:
»Vi har selv været med til at udvikle de mange regler og den strenge kontrol i et forsøg på at lave ensartet pleje. Dermed har vi indsnævret mulighederne for at tage udgangspunkt i den enkeltes behov,« siger Lene B. Hansen, formand for social- og sundhedssektoren i FOA, til Information.
Connie Kruckow, formand for Dansk Sygeplejeråd, uddyber: »Der er en tendens til, at alting går så stærkt, at personalet ikke får diskuteret de menneskelige og moralske aspekter af arbejdet, som jo er kernen i omsorgen.«
»Mange er for dårlige til at sige fra over for kommunen, når arbejdspresset bliver så stort, at det går ud over de ældre. De fleste tager det på sig og forsøger at nå lidt mere. Men ægte solidaritet med borgerne er at sige fra, og det skal vores medlemmer blive bedre til.«

Pejlepunkter
Plejepersonalets indstilling til arbejdet er altså en del af problemet, og derfor kan de også være med til at løse det, mener FOA og DSR. Derf0r er de kommet med deres bud på, hvordan ældreplejen kan forbedres. I folderen ’For meget forlangt? - dialog om ældres rettigheder’ opregnes ti krav, de ældre som udgangspunkt bør kunne stille, bl.a. retten til at vælge sin mad og sit tøj selv og bestemme de daglige rutiner. Folderen henvender sig først og fremmest til plejepersonalet.
»Mange hjemmehjælpere forlader de ældre med følelsen af, at det ikke var godt nok. Men de mangler redskaber til at finde ud af, hvordan det kan gøres bedre. Derfor har vi lavet ti punkter, de kan pejle efter,« siger Lene B. Hansen.
Punkterne udgør dog ikke en facitliste, understreger FOA og DSR. Der vil altid opstå dilemmaer, når der skal tages højde for både de ældres ønsker og plejepersonalets sikkerhed og arbejdsmiljø.
Hvor langt strækker valgfriheden sig f.eks., hvis den ældre partout vil have mad, der er stik imod diætistens anvisninger, og hvordan tackler man de ældre, der slet ikke ønsker at komme ud af sengen, fordi de er livstrætte?
»De dilemmaer har været der hele tiden, men ofte er det tilfældigt, hvordan de bliver løst, eller også er det styret af kommunens økonomi. Vi håber, at vore medlemmer fremover vil tage de svære diskussioner med etik og menneskelighed med deres kolleger og de ældre. Diskussionen om penge og tid må komme i anden række,« siger næstformand for DSR, Aase Langvad.
DSR og FOA har valgt ikke at beskæftige sig med, hvad det vil koste i kroner, øre og arbejdstimer at sætte menneske og moral i centrum.

Ikke spørgsmål om penge
»Hvis plejepersonalet begynder at sige fra over for kommunen, når de kan mærke, at de ikke kan behandle de ældre etisk forsvarligt, kan det godt være, at der skal ansættes flere,« siger Connie Kruckow.
»Men det er op til kommunen, hvordan de vil løse det problem. Kommunens ansvar at sætte de nødvendige ressourcer af i stedet for at presse ældreplejen til at klare mere og mere inden for et stramt budget. Management-tankegangen dur ikke. Man kan ikke passe mennesker på akkord. Spørgsmålet må være, om kommunen vil slække på de ti punkter eller ansætte mere personale,« siger hun.
Chefkonsulent på ældreområdet i KL, Lars Lennart Jensen, kalder FOA og DSR's udspil »spændende og relevant«, men understreger, at der allerede foregår en diskussion om de etiske dilemmaer ude i kommunerne.
»Desuden kan man godt se på udspillet, at DSR og FOA ikke er budgetansvarlige. Kommunerne er nødt til at tænke både menneskelighed og økonomi ind i planlægningen.«
»Det lyder fint, at ældre skal have ret til at komme i deres sædvanlige dagligvarebutik. Men ude i kommunen er spørgsmålet, om en udmærket indkøbsordning i Brugsen skal afløses af en ordning, hvor hjemmehjælperen tager i Fakta, Netto og Bilka for 250 kroner i timen. Så er det knap så oplagt,« siger han.
Det er den måde at stille tingene op på, der er et problem, siger Simon Thorbek, lektor i socialret på Den Sociale Højskole i København:
»Før i tiden kunne en kommune beslutte at bruge 10 millioner kroner på de ældre uanset behovet. I dag må de ikke lave så stram budgetstyring, fordi alle har retskrav på at få den hjælp, de har behov for. Det har kommunerne svært ved at acceptere. Derfor er alting blevet meget bureaukratiseret og teknificeret,« siger han.

FAKTA
Ældre menneskers rettigheder
Forbundet af Offentligt Ansatte og Dansk Sygeplejeråd mener, ældre mennesker har ret til at:
*spise den mad, de kan lide
*føle sig velklædte og soignerede
*bestemme egne tider og rutiner
*komme ud, når de har lyst
*træffe andre mennesker
*købe tøj og ting efter egen smag
*komme i deres sædvanlige dagligvarebutik
*udvikles hele livet igennem
* holde deres minder levende
*vælge, hvordan de vil bo

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her