Læsetid: 3 min.

Ære og arrogance

Typisk venskabskamp med fin første halvleg – og siden susen for ørerne, da landsholdet sluttede året med 1-1 mod arrogante Holland
12. november 2001

Fodbold
En halv time før kick off stod Marianne Jelved i den rå-våde blæst og lignede noget, hun kunne være, når hun ikke er på valg som økonominister: En dame med skuldertaske, der i sit stille sind undrer sig over, hvordan det gik til, at hun nu står her på siden af Parken og tænker »hva’ laver jeg her?«
Ud fra første halvleg af den venskabelige kamp mellem det danske fodboldlandshold, der kvalificeret sig til næste år VM – og Holland, der ikke har – var indtrykket, at gæsterne havde det som Jelved: »Hvad laver vi her?«
Så overlegent og uengageret, og ligeglade i deres nationale arrogance spillede stjernerne fra Barcelona, Lazio, Chelsea, Arsenal, Juventus, Inter og Manchester United. Ifølge en opgørelse i BT repræsenterer de den absurde værdi af to milliarder kroner. Det er den slags, der kan tænde ærekære danskere med orden i holdmoralen – og i selvtilliden.
Og det gjorde det!

Til grin og grin
Den blodige ironi er, at det efter første halvleg var hollænderne, der havde grund til de smørede grin. Meget mere end den listigt smilende radikale leder i selskab med sin notorisk fodboldbegejstrede, øre-til-øre-grinende partifælle Morten Helveg – og de slukørede danske spillere. For selv om hollænderne havde fået alvorlige skrammer på deres nationale arrogance, når de blev kørt på Parkens knolde af et hold danskere, der virkelig var på, så førte de Oranje 1-0. Målscorer Jimmy Hasselbaink. På det tyndeste straffespark i mands minde. Dømt i det 45. minut af den skotske dommer Stuart Dougal, hvem DBU snarest bør invitere igen: Til et kursus i fodboldregler for dommere!
»Han var så imponeret over at skulle dømme en kamp med Holland som deltager, at han ikke dømte et frispark mod dem. Og da han endelig gjorde, forærede han os et straffe – det var ren kompensation,« som landstræner Morten Olsen sagde efter resultatet 1-1.

Nelsons blinde øje
Dansk målscorer var den gennembruds-søgende venstrekant Martin Jørgensen, der blev overgået af duoen på højrekanten Jan Michaelsen og Dennis Rommedahl. Deres kombinationsspil og overlapninger gav i første halvleg – den halvleg, hvor der blev spillet fodbold – de uengagerede hollændere mange problemer. Så mange – når vi sammentæller den totale danske offensiv med en veloplagt Jon Dahl, ambitiøse Thomas Gravesen og den lovende debutant Christian Poulsen – at notabiliteter som Edgar Davids, Michael Reiziger, Jaap Stam, Frank de Boer og debutanten George Boateng fra Aston Villa tog grov-filen i brug.
I lutter frustration over at løbe til grin i de kvikke, opfindsomme danske kombinationer blev der sparket ud til højre og venstre, forfra og bagfra. Det kostede Sand en Stam-stempling på anklen, som sendte topscoreren fra Schalke på bænken i 2. halvleg. I øvrigt sammen med Gravesen (ømt knæ).
Andre slap med blå mærker efter hollandske svinestreger, der placerede påstanden om, at professionelle spillere tager professionelt hensyn til hinanden i et andet århundrede, og det er ikke det tyvende. Det overser dommere som Stuart og hans foresatte i de nationale og internationale fodboldforbund beklageligvis med samme timing, som da lord Nelson satte kikkerten for det blinde øje.

Svag karakter
Da Morten Olsen efter kampen talte om, hvorfor Holland med de mange stærke boldspillere ikke havde kvalificeret sig til VM, fokuserede han på karakter og mentalitet. Om det var manglen på disse to egenskaber, eller han dybeste set mente svag karakter og dårlig mentalitet, er en indholdsløs forskel.
Hollænderne spillede – inden det hele gik op i gennemtræk og susen for ørerne efter ud- og indskiftninger af otte spillere – for træneren. Det var bare ikke for den på bænken siddende Louis van Gaal! Han siges i hollandsk presse at ville gå efter VM-fiaskoen – inden næste månedsskifte. Spillerne gjorde med deres minimalistiske præstation ikke meget for at holde på ham.
Det er muligt, at de er trætte af den anerkendte, men taktisk autoritære træner efter årene med ham i Ajax - og i spanske Barcelona, som han koloniserede med hollændere. På den anden side modsiges påstanden om van Gaals farvel af, at han stillede op i en 4-4-2-formation, der bryder med den boldførende 3-4-3-stil, han selv skabte i Ajax.
Det er den spille-filosofi i dansk facon, som Morten Olsen med så stor succes har overført på post-Laudrup-generationen.
Filosofien om at sejre med maner og værdighed har sammen med resultaterne (kun nederlag til Frankrigs EM og VM-vindere) faktisk gjort Olsen til ’årets dansker’ i Berlingske Tidendes årlige Gallup-konkurrence, der blev offentliggjort i går. Med kronprins Frederik på 2. pladsen, Poul Nyrup som tredje og den radikale Naser Khader som 12. mand. Regeringen og de radikale på banen, ligesom Jelved lørdag aften!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her