Læsetid: 5 min.

Aktivister trykker på pauseknappen

Terrorangrebet og krigen kører koalitionen mellem unge aktivister og fagforeninger af sporet. Nogle øjner chancen for at bruge lokale problemer til at anskueliggøre global uretfærdighed
8. november 2001

Groggy
BOSTON – Selv om flere snese amerikanske aktivister har fået indrejsetilladelse, skal man ikke regne med nogle slagkraftige anti-WTO demonstrationer under lanceringen af en ny handelsrunde i Verdenshandelsorganisationen i de næste fem dage i det olie- og gasrige sheikdømme Qatar.
I USA vil protesterne finde sted på universiteter og ude blandt græsrødderne. Ét af de mest interessante arrangementer udspiller sig lørdag i oliebyen Richmond nord for San Francisco, hvor en koalition af anti-globaliseringsgrupper, miljøorganisationer og lokale sociale aktivister planlægger en blanding af kulturhappening og demonstration mod olieselskabet Chevron.
»Nogle af de store olieselskaber har raffinaderier i Richmond, som forurener og det går især ud over mindretalsgrupper som sorte, spansktalende og asiatere, der bor tæt på anlæggene,« fortæller Elaine Peterson fra gruppen Just Act i San Francisco.
Sammen med flere andre aktivister i den bredviftede amerikanske bevægelse mod en markedsbaseret globalisering erkender hun, at terrorangrebet 11. september og krigen i Afghanistan har blandet kortene og i hvert fald foreløbig påkrævet en lavere profil.
»Vi må nu fokusere mere end før på lokale problemer, som er en følge af globaliseringen. Olieselskaber drager stor gavn af en liberalisering af handel, men de er ikke indstillet på at tage ansvar for konsekvensen af deres forurening i lokalsamfundet, hvor især fattige mindretal lider,« siger Peterson.
Den mangfoldige amerikanske bevægelse har altid været splittet på flere leder og kanter. Ledelsen domineres af unge, hvide amerikanere fra relativt velstående hjem, mens græsrødder ude i lokalsamfundene, der beskæftiger sig med sociale problemer, racisme og indvandrere, altid har spillet en underordnet rolle. Dette skisma synes nu at komme til overfladen.

Ledere uden ansvar
»De hvide ledere er selv-udnævnte og står ikke til ansvar overfor nogen. Efter terroranslaget 11. september tænkte nogle af dem kun på at komme ud og demonstrere mod krigen i stedet for at organisere græsrødder på lang sigt. Det duer ikke at gå fra en protest til en anden. At slutte op om fredsbevægelsen af-slører et manglende engagement i kampen mod globalisering,« siger Dara Silverman, national koordinator for gruppen United for a Fair Economy i Boston.
Silvermans organisation lavede fornylig en undersøgelse af stemningen blandt aktivister og fandt, at langt størsteparten er tændt på at arbejde hårdere i hver deres niche end før 11. september.
»De føler, at situationen for indvandrere, fattige, arbejdsløse og for ytringsfriheden er blevet forværret i USA og øjner en mulighed for at anskueliggøre de økonomiske og sociale årsager til, at terrorister angriber USA,« beretter hun.
Den eneste negative melding i rapporten kommer fra fagbevægelsen.
»De har trykket på pauseknappen efter terrorangrebet og bliver nødt til at koncentrere sig om den stigende ledighed,« siger Dara Silverman.
Den amerikanske bevægelses slagkraft i medier og blandt politikere skyldes en usædvanlig koalition mellem en paraply af miljø- og globaliseringsfjendtlige grupper og fagbevægelsen, der for første gang blev udkrystalliseret under WTO’s første forsøg på at lancere en ny handelsrunde i Seattle i 1999. I de tre år der fulgte blev denne skrøbelige koalition konsolideret. Fagforeningsmedlemmer marcherede sammen med studenter og sociale aktivister i Washington og i Québèc.

En hård prøve
Men islamisk terrorisme og præsident George W. Bush’ krig i Afghanistan stiller nu dette samarbejde på sin hidtil hårdeste prøve.
»Fagforeninger har altid frygtet, at medierne identificerede dem med voldelige demonstrationer. Nu demonstrerer mange i bevægelsen, især studerende, mod krigen og nogle få har endda brændt det amerikanske flag på gaden. Det kan blive en katastrofe for os, fordi fagbevægelsen støtter krigen,« siger Nick Penniman, tidligere leder af det venstreorienterede parti Alliance for Democracy.
»Desværre findes der et anti-amerikansk element i bevægelsen, som bliver spillet op i medierne. Resultatet kan blive, at almindelige amerikanere – dem vi skal engagere i kampen – sidestiller vort anti-kapitalistiske engagement med anti-amerikanisme. Hvis det sker, bryder fagbevægelsen med os, og selvom det måske ikke bliver et dødbringende slag, vil det sætte os tilbage til situationen før Seattle,« frygter Penniman.
Fra den amerikanske landsorganisation lyder indtil videre beroligende toner.
»Vi er stadig dybt engageret i kritikken af globaliseringen, og jeg tror, at langt de fleste fagforeninger ønsker at holde sammen på koalitionen, men den vil blive stillet på en prøve,« sagde Thea Lee fra AFL-CIO’s internationale afdeling fornylig til New York Times.
Udfaldet afhænger til en vis grad af, hvordan krigen mod terror forløber. Foreløbig er det kun et lille min-dretal af de studerende på universiteterne, som optræder anti-amerikansk.
»De fleste fører sig ansvarligt frem i deres kritik af krigen,« siger Penniman. I en meningsmåling af et bredt udsnit af amerikanske studerende rapporterede Harvard University i sidste uge, at 75 pct. stoler på, at Pentagon tager de rigtige beslutninger og 69 pct. bakkede op om præsident Bush.
Én af bevægelsens mere karismatiske ledere, John Sellers fra Ruckus Society i Berkeley, Californien, kalder den igangværende periode for ’en modningsproces’.
»Der er ikke tale om en identitetskrise,« siger han til Information. »Men vi bliver nødt til at lægge større vægt på løsninger fremfor protest. Det har hele tiden været meningen, men den proces skal nu accellereres i lyset af terrorangrebet og krigen. Vi skal tale om global retfærdighed, fordi terroristernes had mod USA og den vestlige civilisation netop kan forklares i det perspektiv.«

Aflyste træningslejr
Ruckus Society afholder træningslejre for aktivister. I kølvandet på 11. september valgte Ruckus Society at aflyse en lejr, hvor aktivister skulle have planlagt direkte ak- tioner mod IMF’s og Verdensbankens aflyste årsmøder i Washington i slutningen af september. Samme skæbne led gruppens planer om aktioner i USA under WTO-mødet i Qatar denne weekend.
»Vi har bistået med rådgivning under planlægningen af marchen mod Chevron, men vi deltager ikke direkte,« fortæller John Sellers.
Under den nye antiterrorlov vedtaget i Kongressen for to uger siden kan Ruckus Societys militante metoder hurtigt komme i krydsilden.
»Nogle republikanere kalder os allerede terrorister. De er ude på at kompromittere os i fagbevægelsens øjne,« mener Sellers.
Han og mange andre i bevægelsen frygter, at fysisk blokade af internationale konferencer i fremtiden vil blive stemplet som terrorisme af politi og anklagere.
»Hvis anarkisterne begynder at smadre ruder i nabolaget, skal politiet nok sørge for at slå hårdt ned på alle,« forudsiger Sellers.
Ruckus Societys næste store initiativ bliver derfor en buskaravane gennem USA næste sommer under mottoet ’Forsvar Frihedsrettighederne under Forfatningen!’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu