Læsetid: 3 min.

Alternative forskere fryses ud

Danmark er langt bagud med forskning i alternativ behandling, fordi dele af lægeverdenen modarbejder seriøse forskningsprojekter
12. november 2001

Penge ud af vinduet eller i værste fald fejlbehandling. Det er hvad man risikerer, hvis man søger hjælp hos en alternativ behandler. Selv om næsten hver anden dansker har prøvet alternativ behandling er området fuldstændig ukontrolleret. Det bliver nemlig ikke taget seriøst i lægeverdenen.
Læger der interesserer sig for at forske i alternative behandlingsmetoder bliver frosset ud og risikerer at ødelægge deres karriere.
Danmark markerer sig i international forskningssammenhæng med en påfaldende mangel på medicinsk forskning i alternativ behandling og manglende viden om forskningen i andre lande. Det blev for seks år siden dokumenteret i en rapport lavet på initiativ af Sundhedsministeriet.
Siden er der ikke sket noget, der har ændret den situation, vurderer Helle Johannessen, antropolog og lektor på Syddansk Universitet. Hun har i de sidste ti år været med i flere forskningsprojekter, som har undersøgt alternativ behandling i Danmark.
»Det negative syn på det alternative i den konventionelle lægeverden afholder afgjort en masse forskere og læger fra at beskæftige sig med det. Ud over at det er svært af få penge til forskningen, bliver det svært at få job bagefter,« siger hun.

Læger i modvind
Flere læger, som Information har talt med, er blevet gået eller frosset ud, fordi de har interesseret sig for alternativ behandling.
Søren Ballegaard er en de læger, som konstant har været i modvind og tidligere er blevet gået fra sit job, fordi han forsker i alternativ behandling.
»Hvis man som læge eller forsker tager alternativ behandling op, risikerer man at blive fyret. Der er ikke tale om ond vilje, men om en naturlig interessekonflikt. Det er klart, at hvis man gennem alternativ behandling kan mindske pilleforbruget eller hospitalsindlæggelse hos patienterne, så får man ikke opbakning fra dem, der lever af hospitalerne eller pilleindustrien,« siger Ballegaard.

Ikke store forhåbninger
Uvildighed er et stort problem for forskningen, mener han. Selv har han forsket i alternativ behandling af hjertepatienter gennem de sidste ti år og hans resultater har vagt stor opmærksomhed. 78 procent af hans patienter kan undvære operation, antallet af indlæggelsesdage på hospitalet er faldet med 94 procent og forbruget af medicin reduceret med 72 procent.
Nu skal en uvildig international forskergruppe efterprøve resultaterne på det prestigefyldte Colombia University i New York, men Søren Ballegaard gør sig ikke mange forhåbninger om at få dansk støtte til projektet.
»Det er en kendt modstander af alternativ behandling, der nu skal vurdere ansøgningen. Han har flere gange udvist modvilje mod nye behandlingsmetoder, fordi han selv er specialist i syntetisk medicin,« siger Ballegaard.
Han mener, det er en politisk udfordring at sørge for, at bevillingerne kan søges i fri konkurrence.
»Det er vigtigt at sørge for at de unge forskere tør tage springet og forske i alternativ behandling. De kan ikke komme ind i det konventionelle system bagefter, så vi må sikre de også har en karrierevej efterfølgende,« siger Søren Ballegaard.
Intet sted i Europa er kløften mellem den etablerede lægevidenskab og den alternative behandling så dyb som i de skandinaviske lande, især i Danmark, mener Jesper Madsen, som er freelancejournalist og redaktør af Galilei, et internet-tidsskrift om alternativ behandling. Han har netop udgivet bogen Alternativ behandling – Lægekunst under forandring.
»Langt fra alle læger er modstandere af alternativ behandling. Problemet er, at lægerne på de ledende poster i sundhedsvæsnet er afvisende. Desværre trives der er en besynderlig logik blandt danske læger: En seriøs interesse for alternativ behandling er det samme som en ukritisk accept af hvad som helst. Man bliver set som uvidenskabelig. Sundhedsvæsnet er præget af både forsigtighed og berøringsangst, fordi mange ansatte simpelthen ikke tør tale åbent om alternativ behandling,« siger han.

Gode tiltag
Jesper Madsen mener dog, at der er sket en række gode tiltag de seneste par år. Senest da sundhedsministeren i valgkampen lovede tre millioner til dokumentation af alternative behandlingsmetoder.
»Man får ikke meget for tre millioner, men det er et skridt i den rigtige retning,« siger han.
Sundhedspolitisk ordfører for CD, Yvonne Herløv Andersen, mener, at lægeverdenens syn på det alternative påvirker selv sundhedsminister Arne Rolighed(S).
»Hans udmelding om støtte til alternativ behandling er så forsigtig, fordi en sundhedsminister, der taler om alternativ behandling, vil være en sundhedsminister, som diskvalificerer sig selv fra det kliniske lægebaserede system. Man bliver ikke set som seriøs, og så bliver der ikke lyttet til en,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her