Læsetid: 2 min.

En antropolog med ben i næsen

Tænk, hvis præsident Bush havde et brændende ønske om at forstå de terrorister, han har så travlt med at slå til sprællemænd
30. november 2001

(2. sektion)

Radio
»Synsfelt« tirsdag aften på P1 bød på et portræt af antropologen Ruth Benedict, der skønt født i 1887 stadig er meget aktuel. Ruth Benedict havde i nogle år forsøgt sig som digter, da hun som 34-årig faldt over et foredrag om antropologi på Colombia Universitet i New York. Og så gik det ellers over stok og sten. Det var hende, der banede vejen for at sammenligne kulturelle mønstre med det enkelte menneskes personlighed, og det gjorde hun så godt, at hun blev bestseller-forfatter og oversat til 20 sprog.
Kulturmønstre
Mest kendt er nok hendes bog fra 1934 som slet og ret hedder Kulturmønstre, den blev oversat og udgivet i Danmark i 1952. Tanken var den forholdsvis simple, at man kan beskrive forskellige kulturer på samme måde, som man beskriver personligheden.
Således kunne hun finde på at beskrive forskellige folkestammer som nogle, der havde henholdsvis megalomane eller paranoide træk.
En overgang arbejdede hun også med Nietzsches begreber om det apollinske og det dionysiske som kulturelle parametre.

Indlevelse
Hun var samtidig med Margaret Mead, til hvem hun havde et nært, kollegialt forhold, men hun har af eftertiden nok været mere kritiseret end Margaret Mead. Benedict gjorde nemlig ikke det store ud af feltarbejdet, og hendes historieforståelse kunne også ligge på et lille sted.
Hendes store force var, forstod man på udsendelsens gæst, lektor Inger Sjørslev, hendes evne til at leve sig ind i en anden kulturs mentalitet og hendes evne til at formidle denne indlevelse gennem rammende metaforer. Det var nok også derfor, hun blev så populær.
Hendes arbejde var ét langt stædigt forsøg på at forstå andre kulturers særegenhed, og det vel at mærke ud fra deres egen indre logik.
Således lavede hun f.eks. et interessant arbejde om kannibalisme, hvor hun, ikke uden ironi, foreslog, at den praksis måske var mere hensigtsmæssig end de måder, vi fører krig på i den vestlige verden. Det afgørende for hende var at lære sine læsere at kunne forstå andre kulturer uden at fordømme dem.

Kulturformidling
I forbindelse med Anden Verdenskrig blev Benedict bedt om formidle en slags forståelse af den japanske kultur, af fjenden simpelthen. Hvem var de japanere?
Det ville den amerikanske offentlighed gerne vide, og de sendte en antropolog i felten for at finde ud af det. Tænk, hvis man gjorde noget lignede i dag.
.
Tænk, hvis han hos nutidens førende antropologer bestilte et værk om, hvordan vi bedre kan forstå den arabiske verden.
»Klassikerserien« har tidligere bragt portrætter af blandt andre Margaret Mead, og formen er den simplest mulige: Samtale mellem to mennesker. Det er noget, man bliver oplyst af.
I stedet for selv at skulle have besværet med at finde frem til de rigtige forelæsninger i de rigtige lokaler på Københavns Universitet kan man bare tænde for sin radio. Lettere kan det ikke blive.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu